
Heino Knudsen (S)
Formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
Danmarks forbrug af blandt andet grus, sand og sten stiger støt, og de fem regioner er lige nu i gang med at udpege de områder, hvor de nye råstofgrave skal ligge.
Det går ikke altid stille for sig, for mange steder er naboerne til de kommende råstofgrave, helt naturligt, bekymrede for, hvad det medfører af gener, når der skal graves i lokalområdet. Det mærker man eksempelvis i Roskilde Kommune, hvor der graves efter rigtig mange råstoffer.
Danske Regioner vurderer, at mere end 1.000 boliger på landsplan ligger så tæt på råstofgravene, at de kan blive generet af støv og støj fra udgravningerne. Og vi arbejder for, at naboernes gener bliver afhjulpet.
Helt konkret foreslår vi, at den nuværende råstofafgift hæves fra 5,27 kroner per kubikmeter til 10 kroner per kubikmeter. Det vil give et provenu på cirka 130 millioner kroner om året, som ud over en kompensationsordning til naboerne, også bør give penge til kommunale veje og trafiksikkerhed omkring råstofgravene.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Heldigvis tegner det nu til, at der er opbakning til kompensationsordningen fra flere sider af Folketinget.
Politisk opbakning
På en konference, som Danske Regioner, Dansk Industri, Danske Råstoffer, Roskilde, Kalundborg og Sorø Kommuner holdt den 26. januar, lød der positive toner fra flere politiske ordførere på området.
Hvis den politiske vilje på Christiansborg er til stede, skal vi hellere gå i gang med at udforme den konkrete kompensationsordning i dag end i morgen.
Heino Knudsen (S)
Formand, Udvalget for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner
Og derfor er der i vores øjne ingen grund til at vente og udelukkende gøre det til en del af større politiske forhandlinger. Hvis den politiske vilje på Christiansborg er til stede, skal vi hellere gå i gang med at udforme den konkrete kompensationsordning i dag end i morgen.
Det er vi simpelthen nødt til, når vi ser det pres på ressourcer og arealer, som man oplever mange steder i landet lige nu. Ja, det fylder faktisk utrolig meget hos lokalbefolkningen i de områder, hvor der graves meget, som Roskildes borgmester Tomas Breddam (S) fortalte på konferencen.
Det er klart, at vi skal blive klogere på en masse elementer i forhold til en sådan ordning. Blandt andet skal vi have lavet en god model for, hvem der skal omfattes af kompensationsordningen.
I modsætning til vindmøller er der ved råstofgrave jo også naboer lidt længere væk fra åstedet, som kan blive generet af for eksempel lastbilskørsel. Men det bør kunne lade sig gøre.
Og en kompensationsordning kan samtidig være et vigtigt punkt i en samlet strategi for en bæredygtig råstofforsyning. Det er nemlig Danske Regioners ambition, at råstofindvindingen fremover bliver langt mere bæredygtig – både i forhold til en bedre udnyttelse af ressourcerne, men også i forhold til omgivelserne.
En samlet strategi for råstoffer bør også forholde sig til ressourcerne både på havet og i hele landet, den forventede efterspørgsel samt ambitionerne for genanvendelse af materialer.
Der er med andre ord masser at tage fat på, og i regionerne er vi klar. Med tirsdagens positive udmeldinger håber vi, at staten også er klar til at spille med.
Regeringen kan selvfølgelig stadig tænke forsyningskæderne med i deres strategi for bæredygtigt byggeri. Men det står ganske klart, at vi også har brug for en selvstændig, samlet plan for råstoffer, hvis vi skal sikre en bæredygtig indvinding fremover.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning














