Af Sune Impgaard Schou
Miljøchef, Region Hovedstaden

Vi skal fortsætte med at bruge kræfter på at kortlægge vores grundvand – også efter 2015.

Det bør være udgangspunktet for den arbejdsgruppe om kortlægning af grundvandsressourcen efter 2015, som lige nu skal til at starte op.

Det var en klar anbefaling fra udvalget om evaluering af kommunalreformen at nedsætte en sådan arbejdsgruppe og at få den til at se på, hvordan opgaven fagligt kan løftes efter 2015, hvor den gebyrfinansierede kortlægning afsluttes, og hvordan opgaven kan organiseres.

Og grundlæggende er der rigtig gode grunde til, at kortlægningen af vores drikkevand skal fortsætte efter 2015. Bl.a. fordi grundvandsressourcen under vores fødder er dynamisk. Den ændrer sig som følge af forskellige faktorer, f.eks. som følge af oppumpning fra nye boringer, ændret nedbør eller fund af forurening, og det gør vores viden om den også.

Hvem skal have opgaven? 
Der er i dag ikke taget stilling til en vedligeholdelse af kortlægningen af grundvandet efter 2015. Vedligeholdelsen omfatter blandt andet at se på nye områder, hvor der er behov for en særlig indsats, ud over den generelle regulering til sikring af drikkevandet mod forurening med nitrat.

Helt konkret pegede regeringens evalueringsudvalg på, at der skal ses på, om regionerne skal overtage opgaven efter 2015. Og hvorfor er det så relevant at overveje?

Det er regionerne og kommunerne, der skal bruge kortlægningen af grundvandet i deres arbejde for at beskytte det. Derfor er det oplagt, at arbejdet udføres på det tættest mulige niveau. I kraft af regionernes i forvejen nære kontakt til kommuner og vandforsyninger vil resultater fra kortlægning og overvågning i langt højere grad end hidtil kunne indgå i deres arbejde.

Det vil desuden skabe en god synergi at have flere opgaver vedrørende forvaltning af undergrunden – råstoffer, jord og grundvand - samlet i regionerne.

I tråd med regionernes opgaver 
Formålet med grundvandskortlægningen er at sikre en målrettet beskyttelse og anvendelse af ressourcen, så det danske drikkevand stadig baseres på en simpel rensning af grundvandet. Den målrettede beskyttelse er baseret på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig.

Opgaven med at vedligeholde grundvandskortlægningen falder fint i tråd med den opgave og de kompetencer, som regionerne i forvejen har med at beskytte grundvandet mod forurening fra jordforureninger.

Regionernes miljøenheder bruger ca. 60 pct. af deres ressourcer og ca. 180 mio. kr. på denne opgave hvert år. Det kræver et meget detaljeret kendskab til regionens undergrund, og hvordan vandet flytter sig for at kunne vurdere størrelsen af de risici, der eksisterer i form af forureninger fra landbrug, industri, olietanke, osv.

Når denne viden kobles til økonomiske analyser af, hvilket grundvand der er vigtigst at passe på, har vi fundamentet til en effektiv beskyttende indsats.

Mens områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er relativt stationære, er de områder, som vandværket får sit vand fra, de såkaldte indvindings-oplande, mere dynamiske.

Ved ændringer i strukturen for de områder, vi indvinder i, sker der en tilsvarende flytning af oplande til vandforsyningerne og dermed af de arealer, som skal beskyttes både af kommunernes indsatsplaner efter vandforsyningsloven og af regionerne gennem indsatsen i forhold til jordforurening.

Flere regioner drager i dag rundt til kommunerne og samler data for indvindings-oplande. Det sker for at sikre, at der ikke foretages fejlinvesteringer i forhold til jordforureningsindsatsen, og fordi vi i regionerne kan konstatere, at der er en række områder, som ikke er opdaterede på tværs af kommunegrænser.

Regionerne har påtaget sig en koordinerende rolle på dette område af nødvendighed, og fordi der ikke har været andre der sikrer overblikket.

At beskytte grundvandet kræver således både dyb faglighed og tæt dialog og koordinering mellem statslig planlægning, kommunernes indsatsplaner og regionernes indsats mod jordforurening.

Regionerne vil gå ind i arbejdet om rammerne for den nye opgave med det overordnede mål, at der efter 2015 skal være en organisering, der sikrer en løbende og fagligt velfunderet opdatering af kendskabet til vores grundvand på regionalt niveau, og at der organisatorisk sikres en god sammenhæng mellem de offentlige myndigheders indsats for beskyttelse af grundvandet, samt en tæt og anvendelsesorienteret dialog med interessenterne.