Af Poul Erik Sørensen
Civilingeniør, direktør for forretningsudvikling i Krüger A/S

Spildevandsslam i Danmark
Vi producerer i øjeblikket omkring 700.000 tons afvandet slam pr. år på de danske renseanlæg. Ca. 50 pct. køres på landbrugsjord, ca. 25 pct. forbrændes og ca. 25 pct. er især gået til produktion af slibemiddel på RGS90's anlæg på Stigsnæs.

RGS90's anlæg er i oktober 2006 blevet solgt og modtager nu kun begrænsede slammængder, da store mængder komposteret slam er ophobet. Dette har givet mange kommuner anledning til at overveje, hvordan deres slam fremtidigt skal bortskaffes.

Landbrugsanvendelse af slam
Miljøministeriet ønsker slam spredt på landbrugsjord og anser dette for miljømæssigt forsvarligt. Andre har en anden holdning. Schweiz og flere tyske forbundslande har indført forbud mod spredning af spildevandsslam på landbrugsjord. Dette skyldes slammets indhold af tungmetaller, medicinrester, vaskemidler og hormonforstyrrende stoffer.

Miljøministeriet ønsker slam spredt på landbrugsjord og anser dette for miljømæssigt forsvarligt. Andre har en anden holdning. Schweiz og flere tyske forbundslande har indført forbud mod spredning af spildevandsslam på landbrugsjord.

Poul Erik Sørensen
Direktør for Krüger A/s

Store fødevareproducenter, som for eksempel Arla Foods, vil ikke som kreaturfoder acceptere afgrøder dyrket på marker med spredning af spildevandsslam, og økologiske brug må ikke modtage spildevandsslam.

Miljøskadelov
Miljøministeriet har netop udarbejdet forslag til en "Miljøskadelov" for at implementere et EU-direktiv. Direktivet pålægger objektivt ansvar i 30 år for miljøskader, uanset om man har overholdt gældende regler. Kan der således påvises skader efter slamudbringning kan en kommune blive erstatningspligtig.

Nuværende afgift på forbrænding af spildevandsslam
For at fremme landbrugsanvendelsen blev der i 1997 lagt afgift på forbrænding af spildevandsslam. Denne afgift er høj og udgør for Københavnsområdet over ca. 30 mio. kr. om året.

For renseanlæggene her er det i praksis umuligt at finde landbrugsarealer til udspredning af de store mængder slam. De har også i valget af bortskaffelsesmetode lagt megen vægt på afsætningssikkerhed, da de kun har mulighed for i kort tid at oplagre slam. For dem opfattes forbrændingsskatten derfor som en særskat. Udformningen af forbrændingsafgiften har ellers gjort det mere økonomisk fordelagtigt at eksportere slam til Tyskland, hvor det kan forbrændes i kraftværker uden afgift.

Forslag til ændring af slamafgift
De miljømæssige betænkeligheder ved udspredning af slam på landbrugsjord bør medføre, at Miljøministeriet revurderer strategien om, at der med afgifter skal tilskyndes til, at slam udbringes på landbrugsjord. Dette bør medføre, at afgiften på slamforbrænding afskaffes eller ændres.

Regeringen indførte ved sin tiltrædelse skattestop. Skatteministeriet har derfor ikke ønsket at foretage ændringer i forbrændingsafgiften for slam.

Miljøministeren har dog for nylig i et folketingssvar til Johannes Poulsen (R) meddelt, at skatteministeriet er i gang med en undersøgelse af, om affaldsafgiften i forbindelse med import og eksport af spildevandsslam indebærer de rette miljøincitamenter. Desuden undersøges mulighederne for ændringer i affaldsafgiften indenfor rammerne af EU-lovgivningen.

Hvis regeringen vil bevare afgiftsprovenuet vil en mere hensigtsmæssig og miljøfremmende afgift være en mængdeafgift på slam fra renseanlæg, uanset om dette spredes på landbrugsjord eller forbrændes.

En sådan afgift vil motivere til nedbringelse af slammængden på renseanlæg. Dette kan gøres ved forskellige metoder, som f.eks. fremstilling af biogas, hvorved der kan produceres varme og el ud af slammet.