Idrætsforbund: Holdninger om naturen er ikke forbeholdt bestemte grupper

Debatten om de kommende naturnationalparker raser, og desværre forsvinder der en del nuancer undervejs både i medier og mellem forskellige parter.

Samtidig bliver der præsenteret et modsætningsforhold mellem biodiversitet og friluftsliv, der næres af Rune Engelbreths indlæg i Altinget den 18. januar, og som vi har behov for at kommentere på.

Dette modsætningsforhold er nemlig ikke blot forkert, det er også med til at afspore den demokratiske debat, som er ekstra nødvendig, når vi sammen skal betræde uberørt land de kommende år.

Når Rune Engelbreth ironiserer over, hvorfor "et talerør for svømmere og fodboldspillere" blander sig i naturdebatten, så udstiller han det store problem i debatten.

Nemlig opfattelsen af, at bestemte brugergrupper har patent på at måtte mene noget om vores fælles natur. Det er en ærgerlig holdning at have til en natur, der i den grad nyder en bred interesse her i 2021.

Rekordår for naturen
2020 vil heldigvis ikke blot blive husket for corona. Det har også været et år, hvor naturen er blevet endnu mere populær i Danmark.

Netop ved at fremme danskernes naturinteresse og deltagelse skaber vi et større ejerskab til naturen og dermed ønske om at beskytte den

Thomas Bach og Mogens Kirkeby
Næstformand i Danmarks Idrætsforbund og bestyrelsesmedlem i DGI og Friluftsrådet

Der er slået rekorder for overnattende gæster i det fri, og gåture er blevet symbolet på vores coronakur på linje med fredagens fællessang på DR. Hele 84 procent af de aktive voksne har i 2020 været aktive i det fri.

Netop ved at fremme danskernes naturinteresse og deltagelse skaber vi et større ejerskab til naturen og dermed ønske om at beskytte den.

Derfor er det også helt oplagt, at vi skal investere i at bevare og fremme vores natur og biodiversitet til gavn for både nulevende naturentusiaster og fremtidige generationer. Og samtidig gøre det på en måde, så flest mulige fortsat kan opleve den.

Vores klare anbefaling er, at der tages tid til at involvere alle involverede, så vi kan finde de bedste løsninger både nationalt og lokalt.

Falske modsætninger
Vi kan på ingen måde kende Rune Engelbreths billede af, at øget biodiversitet og et alsidigt friluftsliv er hinandens modsætninger.

Tværtimod er et stærkt friluftsliv, gode oplevelser i naturen og den medfølgende nysgerrighed en forudsætning for at værne om den.

Når mange danskere nyder at dyrke motion i det fri, så skyldes det glæden ved at tage på oplevelse i vores fælles natur. Faktisk føler hver tredje idrætsforening i høj grad et ansvar for at bidrage til renere klima og mere bæredygtigt miljø på toppen af de mange driftsopgaver, der i de fleste tilfælde løftes af frivillige kræfter.

Antallet er stigende og naturligvis mest udbredt blandt foreninger, der færdes i naturen, og hvor naturoplevelsen er en integreret del af aktiviteten.

Civilsamfundet, inklusive idrætsforeningerne, vil med aktiviteter i det fri bidrage til at skabe det helt nødvendige ejerskab i befolkningen til det, vi er fælles om, nemlig mere og bedre natur. 

Et falsk modsætningsforhold
Ydermere kalder Rune Engelbreth det "bullshit," når vi siger, at idrætten har et stort ønske om at styrke biodiversiteten. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Vi har allerede længe inden debatten om naturnationalparker arbejdet med at værne om naturen med tiltag for både biodiversitet og bæredygtighed.

Og det fra alle kanter: Golfsporten har indgået samarbejde med ornitologer om at skabe bedre forhold for fuglelivet, kano- og kajakroere indsamler skrald i landets søer og have, frivillige etablerer mountainbikespor bæredygtigt i god afstand til sårbar natur, og orienteringsløbere lærer ved alle poster om naturen gennem indsatsen 'Find vej i naturen'.

Det falske modsætningsforhold bliver suppleret af et par morsomme, indrømmet, men ikke særligt oplysende analogier og polemiske spørgsmål.

Det understreger præcis vores bekymring: Nemlig at ønsket om at styrke biodiversiteten kan føre til en forhastet planlægning ud fra en enten-eller-tænkning, og at vi glemmer dialogen om, hvordan vi når vores fælles målsætning på en måde, der er til gavn for flest muligt.