Ingeniør: 30 procent af havområdet skal udlægges til naturbeskyttelsesområder

DEBAT: Havene har det så skidt, at politikerne må i gang med at regulere. Genskab de mange kystnaturområder, som oprindeligt prægede vores kyster, mener ingeniør.

Af Troels Halken
Ingeniør

Den danske natur har det skidt. Ikke kun den på landjorden. Kystnaturen og havet har det også skidt og har ikke fået det bedre siden 2013 ifølge den seneste indstilling til EU om naturens tilstand i Danmark.

Engang kunne man fiske torsk og fladfisk fra stranden mange steder i Danmark, men efterhånden har vi svenske tilstande, hvor man kan fiske en hel dag uden at fange en eneste torsk, og hvor man har været nød til at forbyde torskefiskeri helt i visse områder.

Skal vores børn igen have mulighed for at fiske torsk og andre fisk i vilde mængder, så er vi nødt til at rette op på naturen og økosystemerne i havet og kysterne.

Skal fiskeriet desuden gøres bæredygtigt, så er vi nødt til at gøre noget, ellers ender det som fiskeriet i Lillebælt de her dage, at det forvinder af sig selv, i takt med at fiskene forsvinder.

De seneste uger har vi set et tiltagende iltsvind i Lillebælt, det Sydfynske Øhav og områderne imellem. Problemerne i havet har flere årsager, og en indsats er derfor nødt til at adressere flere af dem, hvis vi skal have rettet op på havets tilstand.

Overfiskeri er skyld i havets ubalance
Fordelen ved at begynde at løse problemerne nu er, at vi har lovet, at tilstanden i havet skulle leve op til EU's krav i vandrammedirektivet i 2027.

Ved tage fat nu kan vi vende udviklingen, og så får vi mere tid til at nå at opfylde målene inden 2027.  

Det første og største problem for havet er, at der tilføres 20.000 tons næringsstoffer mere end de 40.000 tons, som det kan tåle. Det leder til algeopblomstringer, som igen leder til iltsvind, som vi har i år.

Forureningen med næringsstoffer stammer for 90 procents vedkommende fra landbruget, og det er der, at en indsats skal ske. Den vil ikke kun gavne havet, men også naturen på land.

Her skal vi også gå sammen med de andre Østersølande, så de også gør noget ved deres udledninger.

Udlæg havområder til naturbeskyttelsesområder
30 procent af havområdet skal udlægges til permanente naturbeskyttelsesområder uden fiskeri eller råstofindvinding.

Disse områder skal udgøres af arealer, der allerede har en høj biodiversitet som Vadehavet, Limfjorden, Øresund, Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Issefjorden, og andre områder med stenrev, biologiske rev, boblerev og andre steder, som forskerne udpeger på grundlag af deres naturindhold.

Overfiskeri har betydet, at økosystemet i havet er i ubalance. Når der er store opblomstringer af alger, så spises de normalt af dyreplankton, som igen spises af små fisk, som så spises af større fisk.

Er det i balance, vil en algeopblomstring på den måde hurtigt blive til flere torsk. Er det i ubalance, eksempelvis ved at vi overfisker torsken, så er der ingen til at spise algerne, og når de dør, falder de til bunden og skaber iltsvind. Det betyder igen endnu færre fisk og dyr, fordi deres levesteder forsvinder.

Skal vi løse problemet med ildsvind, skal der altså både sættes ind med færre næringsstoffer, fiskekvoter, der er så lave, at bestandene kan regenerer sig, og at fiskenes gyde og opvækstområder beskyttes.

Det gøres blandt andet ved at forbyde muslingeskrab og bundskrabende fiskeredskaber samt ved kun at tillade råstofindvinding i dertil udlagte områder.

Forureneren bør betale
Sidst bør en delindsats gå på at hjælpe den europæiske østers og ålegræsset på vej, da begge dele er nøglearter, som er med til at fixere CO2 og næringsstoffer og gøre vandet klarere.

Ålen bør fredes sammen med andre truede arter. Havbrug skal forbydes, da de har en meget negativ påvirkning af vandmiljøet igennem udledning af medicin, næringsstoffer, lakselus og fisk med fremmede gener.

En indsats i havet kan ikke stå alene. Som vi har set i Vadehavet og med Snæblen, så hænger kystnaturen, vandløb og havet sammen.

Danmarks Naturfredningsforening har gjort et stort arbejde for at sikre adgangen til kysterne, men desværre ikke et stort arbejde med at sikre kystnaturen og brakvandsnaturen.

Vi skal derfor have genskabt de mange kystnaturområder, som oprindeligt prægede vores kyster.

Det vil være et drastisk indgreb for både fiskeriet og landbruget. Der er det værd at holde sig for øje, at landbruget i dag kun udgør to procent af den samlede økonomi, og at deres overskud ifølge Danmarks Statistik udgør syv milliarder kroner - eller cirka det samme som erhvervets samlede indtjening.

Man må derfor spørge om det samfundsøkonomisk fornuftige i, at de kan få lov til at forurene uhæmmet, mens vi stiller krav til alle andre erhverv. Forureneren betaler er et godt princip.

Kan være godt med upopulære beslutninger
Når vi snakker vandløb og havnatur, så sidder Tangeværket stadigvæk i vejen som en prop i hele Gudenåsystemet og forhindrer, at vi kan genskabe Gudenåen og dens natur ovenfor og nedenfor og få trækkende fisk som Gudenålaksen.

Det kan blive noget af den bedste ferskvandsnatur i Danmark, hvis man tømmer kraftværksreservoiret. Det har nationalt potentiale. Desværre er de lokale imod.

Sådan var det også, inden man gav Skjern Å tilbage til naturen. I dag har de glemt det og er glade for den nye å og naturen. Det bliver de også i Ans, når først det er lavet.

Det er bedre at lave den slags, der kan være upopulært i starten af en valgperiode, fordi så er det glemt, når man kommer til næste valg.

Fiskerne lander fisk for godt 2,5 milliarder kroner, mens havbrugene omsætter for 455 millioner kroner, som formanden for Friluftsrådet påpeger.

Sammenlignet med de 28 milliarder kroner, eller 30 procent af vores turismeindtægter, som kystturismen ifølge analyserne til Havstrategi II omsætter for, så er fiskernes og havbrugenes omsætning småpenge.

Turisterne kommer ikke, hvis de ikke kan bade, fordi vandet er fyldt med giftige alger. De kommer ikke, hvis de oplever store stimer af døde fisk og badeforbud. De kommer for at få en stor naturoplevelse med kystnatur.

Forrige artikel L&F: Nye vandplaner skal have fat på alle presfaktorer – ikke kun kvælstof L&F: Nye vandplaner skal have fat på alle presfaktorer – ikke kun kvælstof Næste artikel KL: Kommunerne skal involveres mere i grøn forskning KL: Kommunerne skal involveres mere i grøn forskning
  • Anmeld

    john jørgenen · pensionist

    Landbruget...

    Landbruget behøver ikke være en belastning. Faktisk er landbruget et af de få håndtag vi kender, der kan gøre noget ved en række af samfundets problemer: Oversvømmelser, Tørke, Drikkevand, Økonomiske problemer, Tab af jord, kemikalier og næringsstoffer til vandmiljøet, CO2 i atmosfæren, Metan i atmosfæren, Tab af natur og biodiversitet, Fødevarer med faldende kvalitet m.fl m.fl. Der skal omlægges til "soil health" landbrug. Kendt fra bla. permakultur, regenerative, conseration m.fl. Danske landmænd er i fuld gang. Se feks www.conservationagriculture.dk

  • Anmeld

    Hans Jacob Jensen

    Populisme

    Lystfiskere er de eneste der driver overfiskeri i Danmark, og den udvikling der har været i fiskeriet kan på ingen måde kædes sammen med nedgang i fiskebestande.
    Bæredygtigt kystnært fanget fisk er den fødekilde, der afsætter det mindste klimaaftryk og efterlader naturen som før, og kan fortsætte år efter år, generation efter generation.
    Vi skal af med alt der unødigt bruges mange ressourcer på, uden det gavner naturen, feks turisme og lystfiskeri. Ifølge svenske slu aqua fanger lystfiskere 3x så mange fisk som erhvervs fiskere i svensk farvand.

  • Anmeld

    Willy Dannevang

    Populisme

    Hans Jacob Jensen

    Det kunne være meget interessant med kilder, som understøtter dine påstande i danske vande.

  • Anmeld

    Hans Jacob Jensen

    Populisme

    Har oplysninger fra møder i helcom, hvor repræsentanter fra slu aqua fremlagde undersøgelsen.

  • Anmeld

    Hans Jacob Jensen

    Populisme

    Overfiskeri af havørred er dokumenteret i rapport fra DTU, ressource forbrug fremgår af undersøgelser bestilt af fiskeri styrelse.
    Bæredygtighed af kystnært erhvervs fiskeri fremgår af rapport fra DTU.