Ingeniør: 30 procent af havområdet skal udlægges til naturbeskyttelsesområder

Af Troels Halken
Ingeniør

Den danske natur har det skidt. Ikke kun den på landjorden. Kystnaturen og havet har det også skidt og har ikke fået det bedre siden 2013 ifølge den seneste indstilling til EU om naturens tilstand i Danmark.

Engang kunne man fiske torsk og fladfisk fra stranden mange steder i Danmark, men efterhånden har vi svenske tilstande, hvor man kan fiske en hel dag uden at fange en eneste torsk, og hvor man har været nød til at forbyde torskefiskeri helt i visse områder.

Skal vores børn igen have mulighed for at fiske torsk og andre fisk i vilde mængder, så er vi nødt til at rette op på naturen og økosystemerne i havet og kysterne.

Skal fiskeriet desuden gøres bæredygtigt, så er vi nødt til at gøre noget, ellers ender det som fiskeriet i Lillebælt de her dage, at det forvinder af sig selv, i takt med at fiskene forsvinder.

De seneste uger har vi set et tiltagende iltsvind i Lillebælt, det Sydfynske Øhav og områderne imellem. Problemerne i havet har flere årsager, og en indsats er derfor nødt til at adressere flere af dem, hvis vi skal have rettet op på havets tilstand.

Det er bedre at lave den slags, der kan være upopulært i starten af en valgperiode, fordi at så er det glemt, når man kommer til næste valg.

Troels Halken
Ingeniør

Overfiskeri er skyld i havets ubalance
Fordelen ved at begynde at løse problemerne nu er, at vi har lovet, at tilstanden i havet skulle leve op til EU's krav i vandrammedirektivet i 2027.

Ved tage fat nu kan vi vende udviklingen, og så får vi mere tid til at nå at opfylde målene inden 2027.  

Det første og største problem for havet er, at der tilføres 20.000 tons næringsstoffer mere end de 40.000 tons, som det kan tåle. Det leder til algeopblomstringer, som igen leder til iltsvind, som vi har i år.

Forureningen med næringsstoffer stammer for 90 procents vedkommende fra landbruget, og det er der, at en indsats skal ske. Den vil ikke kun gavne havet, men også naturen på land.

Her skal vi også gå sammen med de andre Østersølande, så de også gør noget ved deres udledninger.

Udlæg havområder til naturbeskyttelsesområder
30 procent af havområdet skal udlægges til permanente naturbeskyttelsesområder uden fiskeri eller råstofindvinding.

Disse områder skal udgøres af arealer, der allerede har en høj biodiversitet som Vadehavet, Limfjorden, Øresund, Lillebælt, Det Sydfynske Øhav, Issefjorden, og andre områder med stenrev, biologiske rev, boblerev og andre steder, som forskerne udpeger på grundlag af deres naturindhold.

Overfiskeri har betydet, at økosystemet i havet er i ubalance. Når der er store opblomstringer af alger, så spises de normalt af dyreplankton, som igen spises af små fisk, som så spises af større fisk.

Er det i balance, vil en algeopblomstring på den måde hurtigt blive til flere torsk. Er det i ubalance, eksempelvis ved at vi overfisker torsken, så er der ingen til at spise algerne, og når de dør, falder de til bunden og skaber iltsvind. Det betyder igen endnu færre fisk og dyr, fordi deres levesteder forsvinder.

Skal vi løse problemet med ildsvind, skal der altså både sættes ind med færre næringsstoffer, fiskekvoter, der er så lave, at bestandene kan regenerer sig, og at fiskenes gyde og opvækstområder beskyttes.

Det gøres blandt andet ved at forbyde muslingeskrab og bundskrabende fiskeredskaber samt ved kun at tillade råstofindvinding i dertil udlagte områder.

Forureneren bør betale
Sidst bør en delindsats gå på at hjælpe den europæiske østers og ålegræsset på vej, da begge dele er nøglearter, som er med til at fixere CO2 og næringsstoffer og gøre vandet klarere.

Ålen bør fredes sammen med andre truede arter. Havbrug skal forbydes, da de har en meget negativ påvirkning af vandmiljøet igennem udledning af medicin, næringsstoffer, lakselus og fisk med fremmede gener.

En indsats i havet kan ikke stå alene. Som vi har set i Vadehavet og med Snæblen, så hænger kystnaturen, vandløb og havet sammen.

Danmarks Naturfredningsforening har gjort et stort arbejde for at sikre adgangen til kysterne, men desværre ikke et stort arbejde med at sikre kystnaturen og brakvandsnaturen.

Vi skal derfor have genskabt de mange kystnaturområder, som oprindeligt prægede vores kyster.

Det vil være et drastisk indgreb for både fiskeriet og landbruget. Der er det værd at holde sig for øje, at landbruget i dag kun udgør to procent af den samlede økonomi, og at deres overskud ifølge Danmarks Statistik udgør syv milliarder kroner - eller cirka det samme som erhvervets samlede indtjening.

Man må derfor spørge om det samfundsøkonomisk fornuftige i, at de kan få lov til at forurene uhæmmet, mens vi stiller krav til alle andre erhverv. Forureneren betaler er et godt princip.