Institutleder: Rune Engelbreth opfinder påstande om forskers troværdighed

Aldrig fået klager over ansats forskningskvalitet
I Thomas Nord Larsens tilfælde er hans bibeskæftigelse løbende godkendt af Københavns Universitet, som har skønnet, at den potentielle interessekonflikt mellem jobbet som seniorforsker på Københavns Universitet og skovrider er lille og kan håndteres.

Nord Larsen har således ingen oplagt egen vinding, som kunne få ham til at fremstille sin forskning på bestemte måder. Objektiviteten opretholdes gennem åbenhed og transparens og gennem den kvalitetskontrol, som forskningsverdenen generelt udøver.

Nord Larsen har således forsket i danske skoves forhold i mange år, og hans forskningsartikler har gennemgået peerreview, som er forskningsverdenens anerkendte kvalitetssikringsprocedure, hvor andre fageksperter bedømmer forskningsartiklerne, så det sikres, at forskningen er "korrekt".

I Nord Larsens tilfælde har vi da heller aldrig modtaget klager, heller ikke fra Engelbreth, over, at hans forskning ikke skulle holde kvalitet.

Andre interesser kan påvirke objektivitet
Engelbreth fremdrager biodiversitetsforskere som et eksempel på forskere, der skulle være særligt "rene", fordi de ikke har nogen økonomisk vinding ved for eksempel at beskytte kirkeuglen.

Men det er en misforståelse, at "afhængighed" og interessekonflikt kun har at gøre med økonomisk vinding. Man kan have andre typer af interesser, der kan påvirke ens objektivitet.

Blandt de biodiversitetsforskere, som Engelbreth omtaler, har flere af dem bibeskæftigelse, herunder på ledende niveau i en dansk miljø-ngo. En ngo er en interesseorganisation, og varetagelse af funktioner for en ngo udgør derfor en potentiel "interessekonflikt", også selvom det er ulønnet.

Derfor skal sådanne engagementer godkendes af ledelsen på samme måde, som Nord Larsens bijob som skovrider. Skulle biodiversitetsforskere være engagerede i for eksempel ngo'er, så er jeg overbevist om, at deres aktiviteter håndteres helt "efter bogen", så der ikke opstår tvivl om deres forsknings uvildighed.

Vi er ikke en del af en tømmerlobby
Forskningen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning er uafhængig, og vi er ikke en del af en tømmerlobby.

Vi varetager forskning omkring forvaltning af danske skove og natur i samarbejde med offentlige myndigheder, beslutningstagere og private virksomheder. Vi har aftalte kvalitetssikringsprocedurer for forskningen, som skal sikre, at der er armslængde og uafhængighed, når vi drager forskningsmæssige konklusioner baseret på vores resultater.

Dette er helt afgørende for vores troværdighed, og skulle nogen kende til eksempler, hvor vi har fejlet, hører jeg det gerne – disse principper skal bare være på plads.

Vores forskning har som udgangspunkt ingen "meninger", hverken når det drejer sig om urørt skov eller om tømmerproduktion, men tager udgangspunkt i de temaer, som samfundet har brug for at få belyst til gavn for for eksempel artsrig natur, rent drikkevand, friluftsliv, kulstoflagring, CO₂-neutrale byggematerialer og bioenergi, landskabsplanlægning og naturforvaltning.

Balancen mellem alle disse funktioner og hensyn i den daglige praksis er ikke vores ansvar, men afspejler politiske prioriteringer.

Når Engelbreth ønsker mere urørt skov og "dødt ved", er løsningen derfor ikke at skyde på forskningen eller medarbejderne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, men at bruge hans position i Danmarks Naturfredningsforening til at påvirke politikerne til at stimulere en skov- og naturforvaltning, der fremmer dette.

I stedet for at fokusere på eksperterne tror jeg faktisk også, at det vil øge troværdigheden og klogskaben i debatten, hvis fokus var på de faktiske forhold og politiske ønsker i forhold til danske skove og vores natur.