Rune Engelbreth: Tømmerlobbyens spinmaskine vildleder om skovnaturens krise

Det kan lyde paradoksalt, men intet er vigtigere for skovnaturens mangfoldighed af liv end omfanget af død. Rigdommen af skovens spirende, blomstrende, kravlende, pippende, puslende, summende og flyvende liv afhænger af omfanget af gamle, døende og døde træer. Intet sted er sammenhængen mellem liv og død så åbenlys som i skoven.

Men er der noget, vores skove er fattige på, er det død. Og derfor er livet så ensformigt. Skovene er reduceret til monotone kulisser med forsvindende variation af liv og levesteder, for de gamle, døende og døde træer er så sjældne som vandfald i Sahara. Det er ærgerligt for os, fordi vi går glip af storslåede, farverige og foranderlige naturoplevelser i de eventyrlige landskaber, som skovene kunne være – men for skovarterne er det langt mere fatalt.

Alle vores udvalgte skovnaturtyper har 100 procent "stærkt ugunstig bevaringsstatus" ifølge de to seneste ekspertvurderinger i 2013 og 2019. 100 procent. Og da størstedelen af Danmarks arter naturligt hører hjemme i skovene, kan det næppe undre, at skovnaturens forarmelse er en af de væsentlige årsager til fortrængning og udryddelse af truede arter.

Den gode nyhed er, at vi faktisk godt ved, hvad der skal til for at løse krisen i skovene. Ja, vi ved sågar, at det er billigt og omkostningseffektivt. Men hvorfor gør vi så næsten ingenting?

Fordi de færreste private skovejere vil lade deres skove være skovlandskaber på naturens præmisser. Det kan man forstå, for vi har jo også privat ejendomsret og vil gerne have kvalitetstømmer. Men statens 107.000 hektar skov er vores fællesskov, så hvorfor er STATSskovene ikke skov på naturens præmisser – altså urørt skov uden tømmerproduktion?

Fordi det er dyrt? Nej. Ifølge en vurdering på baggrund af aktindsigt kunne Altinget for få år siden oplyse, at statens tømmerindtægter blot beløber sig til cirka 50 millioner kroner om året (Altinget, 27.01.2015). Altså meget, meget lidt at 'gå glip' af årligt for at gavne mere end 1.000 kvadratkilometer natur dag efter dag, år efter år. Tusind kvadratkilometer natur.

Hvor en kritisk offentlighed altid bør vide, når skovbrugsforskere, der roser skovnaturen, har tæt tilknytning til skovbranchen, er der omvendt ikke rigtig nogen branche, som profiterer af biodiversitetsforskeres formidling af skovnaturens ringe tilstand.

Rune Engelbreth Larsen

De Økonomiske Råd fastslog i 2012, at det mest omkostningseffektive virkemiddel for at gavne biodiversiteten er urørt skov: "En stor indsats i skoven bør prioriteres højt. Det er nødvendigt, og det er omkostningseffektivt (…) Desuden er skovarealerne i Danmark i markant ringere grad dækket af eksisterende naturbeskyttelsesområder. Indsatsen bør i høj grad omfatte omlægning af produktionsskov til urørt løvskov." (De Økonomiske Råd, Arbejdspapir 2012:2).

Klar tale. Men er alt gjort med "bare" at indstille motorsavene i de offentlige skove?

Nej, men det er et altafgørende skridt i rigtig retning. Der kan dog være offentlige skove, som er så forarmede, at de knap nok kan bruges til andet end tømmer – men de kan måske byttes med private skove med større naturværdier? Så får den private skovproduktion bedre tømmermarker mod at aflevere lidt naturrig skov. Win-win.

Men hvis skovnaturen virkelig skal løftes ud af krisen, skal vi også holde op med at dræne de urørte skove, så de får deres naturlige søer og moser tilbage. Det kan i mange tilfælde gøres billigt ved at standse vedligehold af grøfter eller kaste dem til. Endelig ville det være optimalt med skovgræssende heste, kreaturer og måske elge i de allermest naturrige skove.

Hvad betyder det? At staten taber cirka 50 millioner kroner årligt på at droppe tømmerproduktion, men at der også kunne bruges nogle millioner på at optimere skovnaturen med græsning og mere naturlige vandforhold. Mon ikke vi kan finde en del af de cirka 100 millioner kroner på naturbudgettet?

Det korte af det lange er: Det er samfundsøkonomisk uhyre billigt og omkostningseffektivt at gøre noget særdeles gavnligt for dansk skov ved at lade statsskovene slippe for motorsave. Alle førende biodiversitetsforskere anbefaler meget mere urørt skov end de par procent, vi har i dag – og det er planlagt, at vi først skal nå det beskedne mål på 3,5 procent i 2066.

Så igen: HVORFOR er det ikke sket? En del af svaret er, at tømmerlobbyens spinmaskine larmer mere end motorsavene, der i stigende omfang støvsuger skovene for liv og variation.

Tre eksempler:

1) For nylig lanceredes bogen 'Klimaskoven' på Christiansborg med træbranchens samlede fanfarer om tømmerproduktionens gavn for klima og natur: Vi skal bare have mere intensiv tømmerproduktion. (Træ.dk, 30.09.2019).

Vildledning for fulde gardiner. Det er netop den intensive tømmerproduktion, der har drænet skovene for vand og støvsuget dødt ved og mangfoldigt liv i generationer herhjemme.

Forfatterne præsenteres som forskere, skønt ikke én af dem er ansat i en forskerstilling, men 'Klimaskoven' blev distribueret til beslutningstagere og gjort gratis tilgængelig online.

Bogen nøjes heller ikke med at promovere klimaskov, men er nærmest et propagandaskrift imod urørt skov, idet kapitlet om biodiversitet ifølge en anmeldelse af biodiversitetsforsker Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut rummer "bevidst misinformation", misbruger kilder til fejlkonklusioner og er "gennemsyret af faktuelle fejl".

Professor Carsten Rahbek, der er biodiversitetsforsker og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, kaldte bogen for "striptease for åbent tæppe" på sociale medier. Men skønt den faglige kritik har været sønderlemmende, er ikke et komma blevet rettet.

2) En måned senere kunne tømmerbranchens lobbymaskine bedyre, at tømmerproduktion gavner biodiversitet mere end urørt skov, idet man henviste til en tysk undersøgelse, der skulle vise, at "en dyrket bøgedomineret løvskov er bedre for biodiversiteten end en urørt bøgedomineret løvskov". (Dansk Skovforening, 31.10.2019).

Ren misinformation. Forelagt skovbranchens udlægning svarede hovedforfatteren på den tyske undersøgelse, Markus Fischer, at "resultaterne ikke understøtter en opfattelse af urørt skov som skadelig for biodiversiteten".

Biodiversitetsforsker og skovekspert Jacob Heilmann-Clausen kaldte ligeud Skovforeningens udlægning for "den vildeste misinformation" og opfordrede tømmerlobbyen til at trække fremstillingen tilbage.

3) Det gennemsnitlige omfang af dødt træ i de danske skove er nærmest ingenting, men i den dugfriske statusrapport 'Skovstatistik' kan man nu læse, at gennemsnittet oven i købet er faldet fra 5,4 kubikmeter per hektar i 2015 til blot 3,4 kubikmeter ifølge de seneste tal.

Til sammenligning er niveauet i Tyskland tæt på 30 kubikmeter, og en naturlig sammensætning af arter kræver cirka 30-50 kubikmeter dødt ved per hektar.

Skovbrugsforsker Thomas Nord-Larsen stod imidlertid klar med budskabet om, at skovnaturen slet ikke er forværret: "Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at vi ikke ser et fald i dødt ved af løvtræ. Faldet af dødt ved omfatter alene nåletræet." (JA, 15.11.2019).

Go'daw mand, motorsav.

Der er så ufattelig lidt dødt ved af løvtræ, at faldet knap nok kan måles længere – under fire kubikmeter per hektar. Altså i sig selv cirka fem til ti gange mindre end det anbefalede minimum for skove med en naturlig sammensætning af arter.