IWGIA: Vi skal tage globalt ansvar og sikre oprindelige folks rettigheder i biodiversitetslov

Systematiske krænkelser

Oprindelige folk og biologisk mangfoldighed hænger uløseligt sammen. Oprindelige folk forvalter mindst 28 procent af landjorden, og deres land og territorier udgør nogle af de mest biodiverse økosystemer på Jorden, herunder tropiske skove som Amazonas.

På alle kontinenter er der oprindelige folk, der lever dybt forbundne til de lokale økosystemer i gensidighed respekt.

Oprindelige folk verden over oplever systematiske krænkelser.

Silje Heldt Zaltzman og Stefan Thorsell
Biodiversitetsrådgiver og klimarådgiver

Blandt andet gennem dansk udviklingsstøtte under Digital Democracy Initiative (DDI) har nogle af dem adgang til satellitovervågning og droner i kampen mod udefrakommende kommercielle interesser, der truer deres territoriale autonomi og de økosystemer, der udgør deres hjem.

Det er ikke kun selve tabet af biodiversitet, men også de underliggende årsager, der er drivkræfterne bag dette tab, som påvirker oprindelige folk eksistentielt, nedbryder deres levevis, fordriver dem fra deres land og fratager dem deres kollektive rettigheder.

Oprindelige folk verden over oplever systematiske krænkelser, herunder retten til selvbestemmelse over deres land, territorier og ressourcer.

De mister deres livsgrundlag og bliver i områder som Amazonas drevet til byerne, hvor de ofte oplever diskrimination og ydmygelse.

Det efterlader åben adgang til deres tropiske skove og andre vitale økosystemer for udefrakommendes rov- og minedrift og skovhugst.

Dem, der bliver og forsvarer naturen, gør det ofte med livet som indsats. Af de drab på miljø- og menneskerettighedsforkæmpere, som Global Witness har dokumenteret, var omkring en tredjedel i 2024 oprindelige folk.

FN-aftale forpligter 

I 2022 forpligtede alle verdens regeringer sig – med undtagelse af USA – gennem FN's biodiversitetsaftale, Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (KMGBF), til at handle på biodiversitetskrisen og standse tabet af biodiversitet inden 2030.

Aftalen vedtog samtidig, at implementeringen skal foregå gennem en menneskerettighedsbaseret tilgang, og at oprindelige folks rettigheder skal anerkendes og respekteres.

Det er helt grundlæggende, da oprindelige folks rettigheder er en forudsætning for, at de fortsat kan leve deres kollektive levevis som folk med selvbestemmelse.

KMGBF er en rammesættende aftale, der har forpligtet alle landene til kollektivt at påtage sig en retfærdig og ligelig andel af implementeringen.

Det forpligter Danmark – ikke kun for den danske biodiversitet – til også at påtage sig en retfærdig andel af at standse tabet af biodiversitet ud over de territoriale grænser og sikre oprindelige folks rettigheder.

Vi hæfter os samtidigt ved, at Biodiversitetsrådet, der er nedsat for at rådgive regeringen og Folketinget omkring biodiversitetsanliggender, anbefaler, at den kommende biodiversitetslov bliver en retligt forpligtende mål- og rammesættende lov, der fastsætter bindende mål og delmål i overensstemmelse med de internationale mål, som Danmark har forpligtet sig til at bidrage til.

Biodiversitetsrådet anbefaler, at Danmark igennem biodiversitetsloven også bør arbejde aktivt for at løse biodiversitetskrisen globalt.

Brug for bindende mål

Danmark har et af verdens højeste klima- og biodiversitets-fodaftryk per indbygger. Hvis alle mennesker på Jorden levede som danskerne, var omkring fire jordkloder nødvendige for at opretholde forbrugs- og produktionsbehovet.

Overforbrug har massive konsekvenser for biodiversitet.

Denne trussel øges massivt, når ødelæggende udvindings- og handelspraksisser, som er understøttet af private og offentlige investeringer og støtteordninger, i stigende grad stadig driver rovdrift på biodiverse økosystemer, der ofte udgør oprindelige folks hjem.

Gennem udviklingssamarbejdet skal Danmark ikke bare bidrage til at biodiversitet bevares, men også anerkende oprindelige folks lederskab og sikre deres rettigheder.

Silje Heldt Zaltzman og Stefan Thorsell
Biodiversitetsrådgiver og klimarådgiver

Samtidig kan Danmarks bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde paradoksalt nok føre til både yderligere tab af biodiversitet og krænkelse af oprindelige folks rettigheder, hvis ikke der sikres en klokkeklar rettighedsbaseret tilgang.

Det sker for eksempel, når oprindelige folk fordrives eller udelukkes fra deres land, der omlægges til beskyttede naturområder, når nye karbonmarkeder udvikles, eller når der investeres i udvinding af kritiske råstoffer til den grønne omstilling uden oprindelige folks ret til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC).

Gennem udviklingssamarbejdet skal Danmark ikke bare bidrage til at biodiversitet bevares, men også anerkende oprindelige folks lederskab og sikre deres rettigheder.

I IWGIA, der er en menneskerettighedsorganisation dedikeret til arbejdet for oprindelige folks rettigheder, vil vi gerne understrege vigtigheden i at dette reflekteres med bindende mål i den danske lov om biodiversitet, så det sikres, at Danmark aktivt arbejder for at vende biodiversitetskrisen – og dette i tæt samarbejde med verdens oprindelige folk, over for hvem vi må være lydhøre.