Jægerne til Gjerding: I bruger frednings­sager til at fremme egne holdninger

Claus Lind Christensen
Formand for Danmarks Jægerforbund

Det er ikke korrekt, når Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforenings, i Altinget hævder, at Danmarks Jægerforbund er imod en eventuel regulering af jagten i Tempelkrogen.

Det har vi ikke på noget tidspunkt givet udtryk for, og vi har indtil videre slet ikke forholdt os til, om der kunne være et behov for jagtbegrænsninger i området.

Dét, som vi anfægter, er ikke fastsættelse af jagtbegrænsninger i de situationer, hvor det er fagligt velbegrundet. Men derimod, at naturfredningsforeningen benytter sit privilegium med retten til at rejse fredningssager til at varetage foreningens egne holdninger.

Når Danmarks Naturfredningsforening rejser en fredningssag for at begrænse eller forbyde jagt, er det nemlig i direkte modstrid med de udmeldinger, som såvel Naturklagenævnet som den daværende Skov- og Naturstyrelse kom med i forbindelse med fredningen af Æbelø og de omliggende småøer.

Her blev det gjort klart, at jagtbegrænsninger som udgangspunkt ikke skal ske via naturfredninger efter Naturbeskyttelsesloven, men via reservater efter jagtlovgivningen. Det ved Danmarks Naturfredningsforening naturligvis godt, men alligevel vælger de at rejse en fredningssag efter Naturbeskyttelsesloven.

Ved at tromle fredninger igennem og se stort på de spilleregler, der gælder, risikerer foreningen at skabe mindre og ikke mere natur.

Claus Lind Christensen
Formand for Danmarks Jægerforbund

Hvem vil lægge jord til?
Danmarks Naturfredningsforenings brug af dette privilegium med at rejse fredningssager på denne måde er direkte gift for al fremtidig naturgenopretning, hvor private lodsejere frivilligt skal bidrage med deres arealer.

Hvordan kan man tro, at en privat lodsejer vil gå ind i et naturbevarelsesprojekt, når han oplever, at takken for hans velvilje er, at Danmarks Naturfredningsforening efterfølgende rejser en fredningssag, som begrænser brugen af hans egen ejendom?

Der kan stilles spørgsmål til Maria Reumert Gjerdings postulat om, at de nuværende ejere var bekendte med Danmarks Naturfredningsforening hensigt om at rejse en fredningssag.

Ved det offentlige møde om fredningsforslaget i Vipperød 13. oktober fastholdt én af de nuværende ejere, at han ikke var bekendt med forslaget, da han i så fald ikke ville have afstået jorden i første omgang.

Samtidig gjorde han det helt klart, at de tre øvrige arealer, som han ejer, og som myndighederne har vist interesse for, ikke vil komme i spil, da han ikke ønsker yderligere fredninger på sin ejendom.

Jagt er ikke et privilegium
Maria Reumert Gjerding hentyder flere gange til jægernes ”privilegium”, nemlig retten til at gå på jagt. Det er muligt, at Maria Reumert Gjerding betragter jagten som et privilegium, men denne rettighed er efter vores opfattelse ikke et særligt privilegium, men blot en del af en ejers grundlovssikrede ret til at bruge sin ejendom inden for samfundets generelle regler, fuldstændig på lige fod med ejerens ret til at dyrke sin jord eller fælde sine træer.

Det er derfor også helt naturligt, at jagt er tilladt ”stort set overalt uden for byerne”, som hun skriver. Og det er ikke ”et mikroskopisk indgreb i jagtretten” for en ejer, når Danmarks Naturfredningsforening vil forbyde jagten på hans arealer.

Det er selvfølgeligt indlysende, at jagt forstyrrer i ét eller andet omfang. Men det er imod bedre vidende, når Maria Reumert Gjerding hævder, at jagten forstyrrer ynglefuglene. Det eneste vildt, som må jages i fuglenes yngletid, er råbukken, og den jagtform, som drives der, er meget lidt forstyrrende. Et jagtforbud vil derfor ikke have nogen effekt i forhold til ynglefuglene.

Brug det rigtige fredningsværktøj
Danmarks Jægerforbund er ligesom Danmarks Naturfredningsforening meget fokuseret på at sikre og beskytte vores fælles natur, og vi er på ingen måde imod jagtbegrænsninger, når sådanne er velbegrundede.

Vi har således siden 1990’erne medvirket til at oprette cirka 40 nye vildtreservater, og vi sidder stadig i Vildtforvaltningsrådets reservatgruppe, hvor hele reservatnetværket netop nu gennemgår et ”10.000 kilometer eftersyn”.

Som Maria Reumert Gjerding skriver, bør vi ”alle sammen kigge indad og tage vores del af ansvaret for at få vendt naturens ufattelige nedtur”. Det gælder også for Danmarks Naturfredningsforening.

Med stor magt følger også et ansvar for at agere med en høj grad af ordentlighed. Ved at tromle fredninger igennem og se stort på de spilleregler, der gælder, risikerer foreningen at skabe mindre og ikke mere natur.

Vi skal derfor endnu en gang opfordre Danmarks Naturfredningsforening til at tage fredningsforslaget for Tempelkrogen af bordet og i stedet lade en eventuel jagtbegrænsning i området behandle i Vildtforvaltningsrådet, hvor man jo selv har sæde.

Vi deltager gerne i arbejdet.