København: Kommunerne står alene i sikringen mod stormfloder

Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester

De globale klimaforandringer kan ofte virke som et abstrakt og fjernt fænomen, men de er i den grad også et lokalt problem.

Som følge af temperaturstigningen vil havene stige, og det betyder ifølge både DMI og Kystdirektoratet, at vi kan se frem til flere oversvømmelser fra havet. I september 2018 har Kystdirektoratet ajourført oversvømmelsesrisikoen for Køge Bugt og København. Risikoområdet er udvidet med blandt andet Refshaleøen, Amager, dele af området ved Københavns Lufthavn og helt op til Nordhavn.

Som det står til i dag, ligger ansvaret for sikringen mod stormfloder primært hos grundejerne. Men kan vi virkelig være det bekendt? Og giver det overhovedet mening?

Nej, er det korte svar. I min kommune, København, og alle andre kommuner for den sags skyld, vil en stormflod ikke kun ramme grundejere i forreste række, så vi kan ikke lægge hele regningen der. Der kan ved stormflod opstå tab, som man ikke lige har for øje – især i et storbyområde med mange funktioner samlet et sted. 

Staten fralægger sig sit ansvar
Der er altså brug for en samlet løsningsmodel for, hvordan vi sikrer os mod stormfloder.

Vi har i Enhedslisten længe foreslået, at man laver en national fond, der kan stå for den overordnede finansiering af stormflodssikring, og jeg håber, at andre partier kan se potentialet i den idé.

Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester

Til det har staten kort sagt fortalt kommunerne, at de da hjertens gerne må bidrage til kystsikringen, så de private grundejere ikke står alene. Så kunne man fristes til at tro, at problemet er løst.

Men kommunerne bliver konstant pålagt anlægsloft, så pengene til at påbegynde store stormflodssikringer eksisterer ikke i budgetterne. Vi bliver 100.000 flere københavnere de næste ti år, så vi er nødt til at prioritere skoler, daginstitutioner i de nye bydele – samtidig med renovering af den eksisterende by.

Beregninger i en rapport fra Naturstyrelsen i 2014 viser, at Danmark er et af de fem lande i EU, der står til de højeste skadeomkostninger ved havniveaustigninger relativt til bruttonationalproduktet. Også Københavns egne analyser viser risiko for store tab. Alene én stor stormflod, en såkaldt tusindårshændelse fra syd, kan give skader for 19 milliarder kroner.

De skader rammer som sagt ikke kun de private grundejere. Særligt Indre by og Amager er i risikozonen, og her bliver det en smule krøllet, når regningen skal fordeles. For en stor del af de potentielle tab ved en stormflod kan ramme statslig infrastruktur som for eksempel Metroen, DSB’s baneanlæg og Københavns Lufthavn. For Metroens vedkommende kan en stormflod betyde, at den er ude af drift i to år.

Men det er altså op til Københavns Kommune at sørge for, at statens infrastruktur bliver beskyttet. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Staten bør løfte sin del af ansvaret og sørge for, at vi kan sikre de danske byer.

Se mod Holland
Her vil den oplyste læser måske bemærke, at et flertal i Folketinget og Københavns Kommune har indgået en principaftale om opførelsen af Lynetteholmen i København, der skal være en del af stormflodssikringen af hovedstaden. Og det er jo en god hjælp, når den på et tidspunkt står færdig.

Men så ender det også der. Resten af ansvaret tilfalder stadig kommunen, og Lynetteholmen er kun et lille plaster på det åbne benbrud i den samlede sikring. Det er en halvhjertet løsning fra statens side, men det er bestemt muligt for staten at løfte sin del af ansvaret, hvis den vil.

I Holland har det i mange år været staten, der sørgede for stormflodssikringen gennem en fond, og det har medført en høj grad af sikring mod blandt andet oversvømmelser. Deltafonden i Holland har et årligt budget på over 7,4 milliarder kroner, hvoraf 34 procent er rettet mod sikring mod oversvømmelser. Til sammenligning viser et overslag udført af Cowi, at anlægsudgifterne til en sikring af København kan udføres for 3,5 milliarder kroner. Derfor håber jeg, at man fra regeringens side vil se på, hvordan vi får en samlet plan for stormflodssikringen af hele Danmark.

Vi har i Enhedslisten længe foreslået, at man laver en national fond, der kan stå for den overordnede finansiering af stormflodssikring, og jeg håber, at andre partier kan se potentialet i den idé.

Oversvømmelser kender ikke til kommunegrænser, så det er sund fornuft at samle ansvaret.