Landbrug & Fødevarer: Der er behov for en anden tilgang i de nye vandplaner

DEBAT: De nye vandplaner skal ikke gribe ind i markdriften, men i stedet fokusere på vådområder og udtagning af lavbundsjorde. Landmændene skal udstyres med en stor værktøjskasse, hvis vi skal opnå gode vandmiljøer, skriver Thor Gunnar Kofoed.

Der er flere positive sidegevinster ved genetablering af vådområder såsom CO2-reduktioner. Natur og biodiversitet vinder stort på det, skriver Thor Gunnar Kofoed. — Der er flere positive sidegevinster ved genetablering af vådområder såsom CO2-reduktioner. Natur og biodiversitet vinder stort på det, skriver Thor Gunnar Kofoed. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Om kun et par måneder kommer udkastet til næste og foreløbigt sidste generation af vandplaner.

Vi ved endnu ikke, hvilke krav de nye planer vil stille til landbruget. Men vi ved, at med de krav, som vi har nu, er der allerede landmænd, der skal udlægge efterafgrøder på mere end 100 procent af deres jord.

Det kræver derfor ikke den store ledvogtereksamen at forstå, at vi skal have en helt anden tilgang i vandplanerne end hidtil, hvis vi skal gøre os håb om at nå miljømålene.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Voldsomme krav
Efterafgrødekravene i målrettet regulering er blevet alt for voldsomme.

Der er ikke plads til flere efterafgrøder på markerne, hvis dansk landbrug fortsat skal eksistere og bidrage økonomisk til det danske velfærdssamfund, og det er snarere reglen end undtagelsen, at vejret står i vejen for en rettidig etablering af efterafgrøden, der er afgørende for miljøeffekten.

I nogle af de hårdest ramte vandområder er spørgsmålet også, om det overhovedet er muligt at nå miljømålene alene gennem indsatser på land.
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Derudover er voldsomme krav om efterafgrøder ikke vejen til et godt vandmiljø. Vi har brug for et nyt fagligt grundlag, der inkluderer alle relevante presfaktorer i stedet for kun at fokusere på kvælstof. Vi har brug for, at der tages udgangspunkt i lokale forhold, både hvad angår udfordringer og hvordan de løses.

Nogle steder kan der være brug for yderligere tiltag i forhold til landbrugsproduktionen. Andre steder kan det være næringsstoffer fra spildevand, der rammer fjordene i de kritiske sommermåneder, hvor algerne er i vækst. Eller miljøfremmede stoffer, som myndighederne i dag næsten ingen data har på.

Kollektive virkemidler
Når det gælder tabet af næringsstoffer fra markerne, har vi brug for, at virkemidler placeres uden for dyrkningsfladen, så markerne stadig kan dyrkes optimalt.

Virkemidler kan deles op i to grupper. Dem på markerne, som inkluderer efterafgrøder, og så de kollektive, der ligger uden for markerne, og som blandt andet tæller vådområder, minivådområder og udtagning af lavbundsjorde.

Den helt store forskel er, at hvor efterafgrøder skal udlægges år efter år og dermed både er en konstant udgift og skal passes ind i sædskiftet, er de kollektive virkemidler blivende og påvirker ikke landmandens muligheder for en optimal landbrugsdrift.

Læs også

Økologisk Landsforening: Miljøudspil for landbruget skal gøre op med lapperegulering

Debat

De er derfor klart at foretrække så godt som alle steder, hvor det er muligt. Danske landmænd har de senere år stået i kø for at deltage i de kollektive indsatser og bidrage til et stadig mere bæredygtigt dansk landbrug.

I tillæg kommer positive sidegevinster ved de kollektive virkemidler i form af for eksempel CO2-reduktioner ved genetablering af vådområder, ligesom natur og biodiversitet vinder stort på, at vi skaber mere "våd natur".

Muslingeopdræt er en mulighed
I nogle af de hårdest ramte vandområder er spørgsmålet også, om det overhovedet er muligt at nå miljømålene alene gennem indsatser på land. "Fortidens synder" ligger på havbunden - rester fra især årtiers udledning af urenset spildevand.

Hvad tilstanden er for miljøfarlige forurenende stoffer og konsekvenserne af dem, ved vi ifølge Miljøstyrelsen slet ikke. Men næringsstoffer hvirvles hvert år op fra sedimentet og medvirker til øget algevækst. Skal vi denne interne belastning til livs, må vi bruge marine virkemidler, det vil sige virkemidler, der placeres ude i vandet.

Et effektivt marint virkemiddel er muslingeopdræt, der reducerer algemængden med det samme og gør vandet mere klart. Derfor skal der nu sættes fart på processen med at få godkendt muslingeopdræt til brug i vandplanerne, og myndighederne må på banen med et udspil til forvaltning.

Danske landmænd har gennem årtiers indsats opnået et landbrug med store udbytter og samtidig et minimalt tab af næringsstoffer.

Skal vi nå det gode vandmiljø herfra, er der brug for, at alle relevante presfaktorer adresseres – med udgangspunkt i lokale forhold.

Der skal fokuseres på kollektive virkemidler, der er permanente, effektive og ikke griber ind i markdriften. Landbrug & Fødevarer kalder derfor på handling i forhold til at give landmændene valgfrihed og den størst mulige værktøjskasse at gribe i med virkemidler både på og udenfor dyrkningsfladen og helt ud i det våde element.

Politik har aldrig været vigtigere