L&F: Vandplanerne bliver miljøministerens vigtigste opgave

DEBAT: Lea Wermelins vigtigste opgave i forhold til vandmiljøet er de kommende vandplaner i 2021, herunder forvaltningen af vandløbene. Derudover bliver pesticidstrategien en vigtig opgave for ministeren, skriver Anders Panum Jensen fra Landbrug & Fødevarer.

Af Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør for bæredygtighed, miljø & EU hos Landbrug & Fødevarer

Landbruget har store forventninger til den nye miljøminister, Lea Wermelin (S).

For den regering, hun repræsenterer, har ifølge forståelsespapiret ’Retfærdig retning for Danmark’ sat sig for både at levere en omfattende indsats for klima, natur og miljø og samtidig øge dansk eksport, fremme konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv og understøtte Danmarks styrkepositioner.

Det er sød musik på Axelborg, hvor Landbrug & Fødevarer selv arbejder med ambitiøse mål for den grønne omstilling af landbruget. Vi arbejder for, at vores erhverv skal være klimaneutralt i 2050.

Vi er også bekymrede for tilbagegangen i natur og biodiversitet og vil bidrage til at vende udviklingen. Landmænd landet over står lige nu i kø for at rejse skov, anlægge vådområder og andre tiltag, der fjerner næringsstoffer på arealer for at skabe et bedre vandmiljø.

Grøn omstilling gennem mange år
Landbrug & Fødevarer har faktisk været i gang med den grønne omstilling længe. Gennem de seneste 30 år har landbruget for eksempel reduceret udledningen af kvælstof med næsten 40 procent og udledningen af klimagasser med 16 procent.

Vel at mærke samtidigt med, at produktionen er øget med over 30 procent.

Og landbruget vil gerne gøre endnu mere. Men vi vil gerne gøre det på en måde, hvor det understøtter og ikke undergraver den danske styrkeposition, som vores fødevareproduktion er. Det bliver vores nye miljøministers vigtigste opgave.

For intet ville være lettere end at fjerne landbrugets miljøpåvirkning ved at stille umuligt høje krav, så produktionen lukker ned og udflages til andre lande, hvor miljøpåvirkningen – i langt de fleste tilfælde – vil være større, end den er i Danmark.

Her har vi alligevel over 100 års udviklingsarbejde bag os, hvilket placerer os i toppen af superligaen for bæredygtig, intensiv produktion af fødevarer.

Vandplanerne som vigtigste opgave
Når det gælder vores vandmiljø, er den vigtigste opgave for den nye miljøminister de kommende vandplaner i 2021. Og det vigtigste i vandplanerne bliver fastsættelsen af målsætninger og indsatsbehov for de danske fjorde og kyster.

Et internationalt panel af eksperter fastslog i en rapport i 2017, at det faglige grundlag bag de gældende vandplaner slet ikke er robust nok til at fastsætte reduktionsmål for kvælstofudledningen til de enkelte fjorde og kyststrækninger, sådan som det er sket i de nuværende vandplaner.

Samtidigt har flere analyser vist, at reduktionsmålene mange steder kun vil kunne nås, hvis meget store dele af landbruget braklægges. Det kan selvsagt ikke være vejen frem for en regering, der vil understøtte et af Danmarks største eksporterhverv.

Det er derfor vigtigt, at ministeren har skarpt fokus på, at den faglige kritik af de nuværende reduktionsmål imødekommes. Samtidigt er der brug for, at kommende vandplaner langt mere ærligt end tidligere beskriver de usikkerheder, der er i målfastsættelsen, så politikerne på oplyst baggrund kan fastsætte indsatser, der ikke svækker den danske fødevareproduktion.

Målrettet vandløbsforvaltning
En anden vigtig opgave for miljøministeren bliver forvaltningen af vores vandløb, som der gennem årtier har været politisk konflikt om. På den ene side står ønsket om, at vandløbene skal vedligeholdes med regelmæssig grødeskæring og oprensning, der er nødvendigt for, at vandløbene kan lede regnvand væk, så ejendomme ikke ødelægges, og afgrøder ikke drukner. På den anden side står ønsket om at begrænse vedligeholdelsen af hensyn til flora og fauna i vores vandløb.

Her er der brug for en langt mere målrettet tilgang i de kommende vandplaner. Meget konflikt kan undgås, hvis man går væk fra at fastsætte samme miljømål for alle vandløb og i stedet fastsætter mere differentierede mål ud fra vandløbenes potentiale. Nogle steder – i naturvandløbene – kan man så gøre mere for at styrke naturindholdet.

Andre steder – i de gravede afvandingskanaler – kan man gøre mere, end det er tilfældet i dag, for at sikre afvandingen fra marker og bebyggelse. Og lokale prioriteringer af indsatser kan i langt højere grad overlades til lokale interessenter, som for eksempel sportsfiskere og landmænd. Det kan de fint løse sammen.

Ministeren bør også i løbet af efteråret tage fat i anbefalingerne fra ’Ekspertudvalget til ændret vandløbsforvaltning’, der i 2017 kom med en række anbefalinger til en modernisering af vandløbsforvaltningen. De mødte dengang bred opbakning fra både grønne- og lodsejerorganisationer.

Pesticidstrategi og tryghed
En tredje vigtig opgave for ministeren på vandmiljøområdet bliver pesticidstrategien, som et bredt flertal af de politiske partier står bag. Ifølge regeringens forståelsespapir skal en kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand være udgangspunkt for en samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af pesticider.

Det er positivt, at der lægges op til en kortlægning af udfordringerne, og den bør være grundig og solid, inden der gribes til eventuelle nye tiltag. For debatten om pesticider er kompliceret og vanskelig, da de problemer, vi oplever i dag, i høj grad skyldes midler, der blev brugt for årtier siden, og som er strengt forbudte i dag.

Det er ekstremt vigtigt, at den kommende kortlægning giver et solidt og oplyst grundlag for videreførelsen af pesticidstrategien. Landbrug & Fødevarer mener, at ministeren bør styrke de testprogrammer, der tjekker, at godkendte pesticider ikke kan forurene vores vandmiljø.

Der skal være tryghed omkring brugen af bekæmpelsesmidler, for de er helt afgørende for landbrugets konkurrenceevne.

Forrige artikel Regioner: Læg en samlet og bred plan for drikkevandet Regioner: Læg en samlet og bred plan for drikkevandet Næste artikel Organisationer: Erhvervslivet skal ikke skubbe miljøansvaret fra sig Organisationer: Erhvervslivet skal ikke skubbe miljøansvaret fra sig
  • Anmeld

    john jørgenen · pensionist

    Oversvømmelser og tørke...

    De pløjefri landbrug har en del af løsningen på disse problemer: Når muldlaget genopbygges under landbrugsjorden, så holdes nedbør (med sit indhold af næringsstoffer, kemikalier og jordpartikler) langt bedre tilbage. Til glæde for landmanden der bruger mindre tid, penge og kemi. For samfundet der ser mindre problemer med oversvømmelser, spolering af biodiversitet og behov for vanding af afgrøder. Og for vandmiljøet der ikke skal fungere som skraldespand for disse forureninger af vandet. Samtidig mindskes et stort problem som samfundet står med; EU krav om reduktion af CO2 udledning fra bl.a landbruget. Et tykkere muldlag er et af de få håndtag vi kanb skrue på, når vi vil trække CO2 ud af atrmosfæren.