L&F: Vandplanerne bliver miljøministerens vigtigste opgave

Af Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør for bæredygtighed, miljø & EU hos Landbrug & Fødevarer

Landbruget har store forventninger til den nye miljøminister, Lea Wermelin (S).

For den regering, hun repræsenterer, har ifølge forståelsespapiret ’Retfærdig retning for Danmark’ sat sig for både at levere en omfattende indsats for klima, natur og miljø og samtidig øge dansk eksport, fremme konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv og understøtte Danmarks styrkepositioner.

Det er sød musik på Axelborg, hvor Landbrug & Fødevarer selv arbejder med ambitiøse mål for den grønne omstilling af landbruget. Vi arbejder for, at vores erhverv skal være klimaneutralt i 2050.

Vi er også bekymrede for tilbagegangen i natur og biodiversitet og vil bidrage til at vende udviklingen. Landmænd landet over står lige nu i kø for at rejse skov, anlægge vådområder og andre tiltag, der fjerner næringsstoffer på arealer for at skabe et bedre vandmiljø.

Grøn omstilling gennem mange år
Landbrug & Fødevarer har faktisk været i gang med den grønne omstilling længe. Gennem de seneste 30 år har landbruget for eksempel reduceret udledningen af kvælstof med næsten 40 procent og udledningen af klimagasser med 16 procent.

Landmænd landet over står lige nu i kø for at rejse skov, anlægge vådområder og andre tiltag, der fjerner næringsstoffer på arealer, for at skabe et bedre vandmiljø.

Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør for bæredygtighed, miljø & EU hos Landbrug & Fødevarer

Vel at mærke samtidigt med, at produktionen er øget med over 30 procent.

Og landbruget vil gerne gøre endnu mere. Men vi vil gerne gøre det på en måde, hvor det understøtter og ikke undergraver den danske styrkeposition, som vores fødevareproduktion er. Det bliver vores nye miljøministers vigtigste opgave.

For intet ville være lettere end at fjerne landbrugets miljøpåvirkning ved at stille umuligt høje krav, så produktionen lukker ned og udflages til andre lande, hvor miljøpåvirkningen – i langt de fleste tilfælde – vil være større, end den er i Danmark.

Her har vi alligevel over 100 års udviklingsarbejde bag os, hvilket placerer os i toppen af superligaen for bæredygtig, intensiv produktion af fødevarer.

Vandplanerne som vigtigste opgave
Når det gælder vores vandmiljø, er den vigtigste opgave for den nye miljøminister de kommende vandplaner i 2021. Og det vigtigste i vandplanerne bliver fastsættelsen af målsætninger og indsatsbehov for de danske fjorde og kyster.

Et internationalt panel af eksperter fastslog i en rapport i 2017, at det faglige grundlag bag de gældende vandplaner slet ikke er robust nok til at fastsætte reduktionsmål for kvælstofudledningen til de enkelte fjorde og kyststrækninger, sådan som det er sket i de nuværende vandplaner.

Samtidigt har flere analyser vist, at reduktionsmålene mange steder kun vil kunne nås, hvis meget store dele af landbruget braklægges. Det kan selvsagt ikke være vejen frem for en regering, der vil understøtte et af Danmarks største eksporterhverv.

Det er derfor vigtigt, at ministeren har skarpt fokus på, at den faglige kritik af de nuværende reduktionsmål imødekommes. Samtidigt er der brug for, at kommende vandplaner langt mere ærligt end tidligere beskriver de usikkerheder, der er i målfastsættelsen, så politikerne på oplyst baggrund kan fastsætte indsatser, der ikke svækker den danske fødevareproduktion.

Målrettet vandløbsforvaltning
En anden vigtig opgave for miljøministeren bliver forvaltningen af vores vandløb, som der gennem årtier har været politisk konflikt om. På den ene side står ønsket om, at vandløbene skal vedligeholdes med regelmæssig grødeskæring og oprensning, der er nødvendigt for, at vandløbene kan lede regnvand væk, så ejendomme ikke ødelægges, og afgrøder ikke drukner. På den anden side står ønsket om at begrænse vedligeholdelsen af hensyn til flora og fauna i vores vandløb.

Her er der brug for en langt mere målrettet tilgang i de kommende vandplaner. Meget konflikt kan undgås, hvis man går væk fra at fastsætte samme miljømål for alle vandløb og i stedet fastsætter mere differentierede mål ud fra vandløbenes potentiale. Nogle steder – i naturvandløbene – kan man så gøre mere for at styrke naturindholdet.