L&F: Kvælstofregulering rammer økologien ekstra hårdt

Da regeringen fremlagde sit landbrugsudspil tilbage i april måned, var det med positive hensigter i forhold til at understøtte målet om fordobling af det økologiske areal i 2030 - en ambition, som har afsæt i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir. Forundringen var derfor også stor, da der i juni måned i Landbrugsavisen blev offentliggjort et nyt kvælstofkort, hvor de fremtidige kvælstofkrav er beregnet på baggrund af hele landbrugsarealet inklusiv økologiske arealer.

I de oprindelige udspil var ambitionen at øge indsatskravet i den målrettede regulering i 2027 fra 3.500 tons kvælstof til 6.500 tons. Ifølge det nye kvælstofkort, som er offentliggjort i Landbrugsavisen 15. juni, er kravet om at reducere kvælstof beregnet ud fra hele landbrugsarealet og ikke kun efterafgrødegrundarealet, sådan som det er i dag. Det betyder, at de økologiske arealer, herunder fodergræs, også rammes af reduktionskrav på over 20 kilo kvælstof/hektar.

I Landbrug & Fødevarers Økologisektion finder vi det uforståeligt, at der arbejdes med et kort, der uden forbehold inddrager de økologiske arealer i beregningsgrundlaget, når økologer i forvejen anvender et meget lavt niveau af kvælstof på markerne. Der er jo allerede leveret en indsats via de krav, som ligger i den økologiske arealtilskudsordning, hvor man maksimalt kan anvende 107 eller 65 kilo kvælstof per hektar.

Selv efter inddragelse af flere efterafgrøder som virkemiddel, vil et krav om reduktion af kvælstofudvaskningen med over 20 kilo kvælstof/hektar medføre, at økologer meget hurtigt skal ud og braklægge betydelige arealer.

Kirsten Lund Jensen
Økologichef, Landbrug & Fødevarer

Massive økonomiske konsekvenser
Når begrænsning af kvælstofinput allerede er i spil, betyder det, at man som økolog ikke har de samme virkemidler til rådighed i værktøjskassen som andre landmænd, til at imødekomme eventuelle fremtidige krav. Selv efter inddragelse af flere efterafgrøder som virkemiddel, vil et krav om reduktion af kvælstofudvaskningen med over 20 kilo kvælstof/hektar medføre, at økologer meget hurtigt skal ud og braklægge betydelige arealer.

Kravet i det nye offentliggjorte kvælstofkort, som udspringer af de 6.500 tons kvælstof, som regeringen lægger op til, skal hentes fra 2027, vil derfor få katastrofale konsekvenser for det økologiske landbrug i de ramte områder. Seges har beregnet, at i oplandet til Hjarbæk Fjord bliver den gennemsnitlige omkostning for en økologisk bedrift på 4.000 kroner per hektar. For økologiske kvægbedrifter i dette opland bliver omkostningen over 5.000 kroner per hektar. Det vil betyde massive økonomiske tab og konkurser i de hårdest ramte oplande.

I Økologisektionen bakker vi derfor op om Landbrug & Fødevarers overordnede synspunkt om, at yderligere kvælstof­indsatser bør ske med kollektive virkemidler uden for dyrknings­fladen. Og vi vil opfordre til, at man i eftersommerens forhandlinger tænker sig godt om, så de kommende indsatskrav hverken kommer til at afvikle landbrugsproduktionen i de berørte områder eller modarbejde ambitionen om at fordoble det økologiske areal i Danmark frem mod 2030.