Miljøstyrelsen: Grundvandsområdet er komplekst

Af Mads Leth-Petersen
Miljøstyrelsen

Grundvandsområdet er fagligt komplekst med mange nuancer. Det kan der vist ikke herske tvivl om. Det viser indlægget af Poul Vejby-Sørensen i Altinget 8. marts også med al tydelighed.

Lad mig – ganske kort – slå fast: Kommissionen har forholdt sig til den danske forståelse af definitionen af grundvand, og Kommissionen er enig med Danmark.  

Om dette kan jeg henvise til:

• Endeligt svar af 17. april 2015 på spørgsmål 270 (alm. del) om redegørelse for de øvrige EU-landes fortolkning og udførelse af vandrammedirektivets grundvandsovervågningsforpligtelse
• Notits af 10. marts 2015 til MIU om vandrammedirektivets definition af grundvand
• Endeligt svar af 23. marts 2015 på spørgsmål 6 (L 155) om (Kommissionens svar på henvendelse om) vandrammedirektivets definition af grundvand.

Med hensyn til hvad fagkundskaben siger, så er det Geus' opfattelse, at den mættede zone er betegnelse for enhver zone i jorden eller undergrunden, hvor alle mellemrummene i jordmatricen (porerne) er fyldt med vand. Geus' opfattelse stemmer overens med Kommissionens forståelse af vandrammedirektivets definition af grundvand.

Miljøstyrelsen overvåger grundvandet
Og ja, vi overvåger det mere terrænnære grundvand. Men vi overvåger også det dybereliggende grundvand. Vi skal nemlig have et billede af begge dele – det er vi forpligtet til efter vandrammedirektivet.

Efter nitratdirektivet, der har til formål at beskytte vandkvaliteten i forhold til påvirkning af nitrat fra landbruget, er vi forpligtet til at overvåge det grundvand, der er påvirket af nitrat på udvalgte målesteder. Dette skal vi med henblik på at fastslå omfanget af nitratforureningen i vandet fra landbrugsvirksomhed, jf. nitratdirektivets artikel 5 (6).  

Kommissionen har forholdt sig til den danske forståelse af definitionen af grundvand, og Kommissionen er enig med Danmark.

Mads Leth-Petersen
Miljøstyrelsen

Overvågningsprogrammet skal både bidrage til, at vi kan følge den generelle udvikling i grundvandets tilstand og til at vi kan vurdere, om vores regulering af fx udledning af næringsstoffer har den effekt, som vi regner med – de steder hvor nitratpåvirkninger allerede er konstateret.

Og endelig – med hensyn til det omtalte interne notatudkast om definitionen af grundvand, så ændrer et notat ikke status fra at være et udkast til at være endeligt, blot fordi det udleveres i forbindelse med en aktindsigt.