Ministeren, forskeren og tænketanken: Sådan optager landbruget og naturen mere CO2

Q&A: Landbruget og skovene skal spille en større rolle i den grønne omstilling. Så langt var Lars Chr. Lilleholt (V), Concito og en AU-forsker enige, da der tirsdag var konference om CO2-optag i København. Altinget spurgte dem alle, hvordan CO2-optaget kan øges.

Det trak overskrifter, da energi,- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilbage i august annoncerede, at Danmark i en fart skulle blive klogere på, hvordan CO2 kan hives ud af atmosfæren.

"Startskuddet på arbejdet bliver en konference, jeg vil afholde i efteråret. Det er på mange måder nyt land, vi bevæger os ind i," lød det dengang fra Lars Chr. Lilleholt til Ritzau.

13. november kom det så, startskuddet altså. En konference om CO2-optag i Kødbyen på Vesterbro i København.

Her lod ministeren gæsterne vide, at den grønne omstilling fremover hviler på et fundament bestående af to ben: reducering og optag af CO2.

Altinget talte med tre af konferencens gæster – Jørgen E. Olesen, Christian Ibsen og Lars Chr. Lilleholt – om potentialer og forhindringer for at optage mere CO2 og binde det i skove og landbrugsjorde. Her er, hvad de sagde.

Professor Jørgen E. Olesen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Hvor vigtigt er det, at der sættes politisk fokus på CO2-optag i skove og jorde?

Det er bydende nødvendigt, simpelthen. Vi skal være alvorlige med at tage CO2 ud af atmosfæren lagre det i jorden, undergrunden og i træer, både i Danmark og på globalt plan.

Hvordan gør vi det bedst?

Der er meget snak om CO2-optag for tiden, men realistisk set er der tre områder, hvor vi herhjemme kan sætte ind, når det kommer til skove og landbrug: 

Vi skal holde op med at dyrke tørvejorderne. Vi skal også binde mere kulstof i vores landbrugsjord – eksempelvis ved at udskifte majsarealer med græsarealer og etablere flere efterafgrøder. Og så skal vi lave ti procent af den eksisterende landbrugsjord om til skov. En øvelse, der kun lader sig gøre, hvis der fra politisk side sættes gang i jordfordelingen og en bedre koordineret arealplanlægning.

De tre tiltag vil ifølge DCE-beregninger føre til knap 6 millioner tons mindre CO2-udledning fra dansk side.

Hvad er der af positive miljøgevinster ved disse tiltag?

En udtagning af de organiske jorde fra landbrugsdriften er et eksempel på, hvordan det her både er godt for klimaet og miljøet. Det oprindelige danske landskab var langt mere vådt, og naturen skal have nogle af de våde ådale tilbage, hvis biodiversiteten skal blive bedre i Danmark.

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito

Hvordan bliver vi bedre til at optage CO2 fra atmosfæren?

Der er både naturlige virkemidler – det CO2, vi lagrer i jorde og skove – samt en masse teknologiske muligheder for at lagre CO2 fra industriel produktion i undergrunden eller i produkter.

Begge instrumenter skal i spil, hvis Danmark skal være netto-nul-udledere af CO2 i 2050. Og så må det ikke være sådan, at den egentlige reduktion i de forskellige sektorer droppes, fordi vi fremover bliver bedre til at optage CO2. Det vil Concito holde politikerne op på. 

Hvilke virkemidler kan konkret bringes i spil?

Vi ved, at ti procent af landbrugets CO2-udledning kommer fra organiske jorde, som i dag er drænet. De skal ud af landbrugsdriften inden 2030, og derfor må politikerne sætte ind med kompensationer og jordfordeling.

Så er der skovene. Allerede i 1989 blev besluttet, at Danmarks skovareal skal fordobles inden udgangen af det her århundrede. Det øger CO2-optaget, men det øger også muligheden for at drive produktionsskov, så vi kan erstatte jern eller beton med træ, når vi eksempelvis bygger boliger. Det er to eksempler på konkrete mål, der kan arbejdes med.

Regeringen præsenterede for godt en måned siden sit klimaudspil. Leverer udspillet nok på de tiltag, vi ved virker i forhold til CO2-optag?

Hverken regeringen eller oppositionen leverer for alvor på jordfordeling, som er vigtigt, hvis de organiske jorde skal ud af drift. Og mere skov kommer heller ikke af sig selv, selvom der er gode muligheder for at øge optaget her. Så nej, ingen af disse ting leverer regeringen på i sit klimaudspil, men det gør oppositionen sådan set heller ikke. Alt i alt er der brug for flere forskellige typer indsatser - herunder jordfordeling og skove - for at øge CO2-optaget. Og så skal der også fokuseres på de økonomiske tiltag, der skal til på det her område.

Lars Chr. Lilleholt (V), energi, forsynings- og klimaminister

Hvorfor har du og dit ministerium valgt at arrangere en konference om CO2-optag?

Fordi vi ikke når i mål med den grønne omstilling ved alene at reducere CO2-udledningerne. Vi er nødt til også at se på mulighederne for at optage CO2. Dels i jorde og skove, men også i undergrunden og i bygningsmaterialer.

Vi ved allerede, hvordan landbruget og naturen kan øge optaget af CO2. Hvorfor fylder initiativer på de områder ikke mere i jeres klimaudspil?

Det gør de også. Vi har afsat 100 millioner kroner til forskning i CO2-optag i klimaudspillet. Derudover kommer 90 millioner kroner til forskning på landbrugsområdet.

Men hvorfor har regeringen ikke sat turbo på skovbeplantningen og udtagningen af lavbundsjorde gennem jordfordeling i jeres klimaudspil?

Udtag af lavbundsjorde er noget af det, vi allerede har lavet aftaler omkring – og vi er positive over for at arbejde videre med det. Men der er ingen lette løsninger, heller ikke i landbruget. Her er udfordringen, at vi ikke skal reducere fødevareproduktionen så meget, at den rykker til andre lande.

Og hvad med skovene – vil regeringen arbejde for, at de skal spille en større rolle i CO2-optaget?

På skovområdet bliver politikken et samspil mellem flere ministerier, herunder Miljø- og Fødevareministeriet og mit ministerium. Både skove og landbrug skal spille en større rolle i CO2-optaget – men vi skal finde de rigtige løsninger på begge områder.

Forrige artikel Lars Løkke: Vi er på vej mod mere ægte natur Lars Løkke: Vi er på vej mod mere ægte natur Næste artikel Regeringen stopper sandsugning i Øresund Regeringen stopper sandsugning i Øresund
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Finanslov og Brexit er ikke til at komme udenom i en uge, som også byder på super-samråd om stop for nordsøolie, Dansk Fjernvarmes landsmøde, nyt lovforslag fra miljøministeren og konference om klimaneutral mejerisektor.