Nabotjek: Gæld tynger landbruget mere end miljøregler

LANDBRUG: Trods stramme miljøregler er dansk landbrug effektivt. Og så er gælden det store problem, viser regeringens nabotjek. Landbruget har brug for lempelige miljøkrav, fastholder miljøminister­­en.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Danske miljøregler er skrappe, men det er gælden, der skaber problemer for landbruget.

Sådan lyder det i regeringens længe ventede nabotjek af de danske miljøregler, der blev præsenteret tirsdag. For på trods af skrappe krav er landbruget effektivt i sammenligning med kollegerne i udlandet.

”Analyserne af bedrifternes effektivitet indikerer, at der ikke er så store forskelle i rammevilkår, at de medfører, at danske bedrifter er mindre effektive end bedrifter i nabolandene,” skriver COWI, der står bag undersøgelsen.

Det betyder ikke, at der ikke er skrappere krav i Danmark, men ”at de ikke er så væsentlige, at de danske bedrifter bliver mindre effektive.”

Danske landmænd er dygtige og effektive, men har behov for hjælp for at kunne arbejde sig ud af gældskrisen. 

Eva Kjer Hansen (V)
Miljø- og fødevarerminister

Nabotjekket er kommet i stand som en del af aftalen om Vækstplan Fødevarer under den tidligere regering. Her har man set på, hvordan danske landmænd er reguleret i forhold til kollegerne i Nederlandene, Sverige, Frankrig og Polen. Samt i de to tyske delstater Slesvig-Holsten og Niedersachen.

Rapporten konkluderer altså, at dansk landbrug ikke har problemer med effektiviteten, men at man er særligt udfordret af store lån.

”Regnskabsanalysen peger på, at indtjeningen i alle tre driftsgrene ikke afviger markant for indtjeningen i nabolandene, men en høj gældsbyrde medfører, at de danske bedrifter ender med at have et lavere overskud end bedrifter i de undersøgte nabolande,” lyder det.

Strammere krav i Danmark
Nabotjekket sammenligner reguleringen i de forskellige lande. Og her er den væsentligste forskel, at danske landmænd som de eneste er underlagt generelle reducerede kvælstofnormer. Derudover er Danmark det eneste land, som har skærpet grænsen for udbringning af husdyrgødning gennem harmonikrav for svin. Og så er kravet til efterafgrøder mere krævende end i de andre lande.

På den anden side peger COWI på, at andre lande er reguleret hårdere i forhold til fosfor, som hvis indført i Danmark for nogle landmænd vil være en potentiel forringelse.

Der er altså elementer, der peger i begge retninger, men det fører til en konklusion om, at danske planteavlere vil få en gevinst, hvis de havde en regulering som andre lande. I forhold til husdyrbedrifter vurderes effekten uklar, fordi der både vil være vindere og tabere. Men det fører alligevel til en konklusion om, at danske landmænd ikke er mindre effektive end sine udenlandske kolleger.

Andre lande overholder ikke reglerne
Det lyder også, at der kan være gode grunde til, at Danmark har en hårdere regulering end i andre lande. COWI konkludere således, at Danmark er det mest intensivt dyrkede land, og at man sammen med Holland har den højeste dyre-intensitet.

Derudover lyder det, at den danske geografi er så anderledes end andre landes, at der ikke nødvendigvis bør stilles enslydende krav.

”At Danmark har en høj næringsstofudledning til mange kystområder præget af eutrofiering, kan nødvendiggøre miljøkrav, som begrænser brugen af gødning mere end i nabolandene,” skriver COWI.

Rapporten peger også på, at flere af de lande, der indgår i sammenligningen, faktisk ikke overholder EU-reglerne. Polen og Frankrig er således allerede blevet dømt for ikke at implementere nitratdirektivet tilstrækkeligt, og så har EU-Kommissionen for nylig indledt sag mod Tyskland. Derfor er det bestemt ikke sikkert, at de nuværende forskelle fortsætter:

”Man kan derfor forvente, at de andre lande vil blive nødt til at introducere yderligere tiltag i forhold til kvælstof- og fosforudledningerne,” lyder det i rapporten.

Kjer: Lempelser skal hjælpe landbruget
Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) har varslet en række lempelser af miljøreglerne. Og hun mener, at rapporten bekræfter, at regeringen er på rette kurs.

”Danske landmænd er dygtige og effektive, men har behov for hjælp for at kunne arbejde sig ud af gældskrisen. Derfor vil jeg sikre dem ordentlige konkurrencevilkår ved blandt andet at ændre gødskningsloven og skaffe markerne mere gødning, og snart vil kravet om randzoner også være fortid,” siger hun en pressemeddelelse.

Sådan ser man også på det i landbruget. Formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild hæfter sig ved, at Danmark er det eneste land med generelle reducerede kvælstofnormer, og fastholder, at miljøreglerne er et stort problem for landbruget.

Læs interview med Martin Merrild om nabotjekket her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

Martin Merrild

Fhv. formand, Landbrug & Fødevarer, fhv. borgmester (V), Struer Kommune
agraøkonom (1977), merkonom

0:000:00