Sweco: Kommunerne har en unik mulighed for at beskytte natur og grundvand

Netop nu står vi i et afgørende øjeblik. De 23 lokale treparter, som udspringer af den grønne trepart, er i disse uger ved at lægge sidste hånd på de omlægningsplaner, der skal vise, hvor jorden skal udtages. De første planer er allerede på plads, men vi kender endnu ikke alle detaljerne og prioriteringerne til fulde.

I takt med at beslutningstagerne skal vælge, hvilke interesser der skal veje tungest, vokser bekymringen. For det er her, det afgøres, om udtagningen bliver en minimumsløsning for klimaet og landbruget, eller om vi samtidig griber chancen for at styrke biodiversitet og beskytte grundvandet.

Kommunalvalget i november bliver derfor en anledning til, at politikerne kan vise borgerne, hvilken grøn retning de ønsker for deres kommune. 

Rasmus Fuglsang Frederiksen
Chef for Natur, Sweco

Et valg med store muligheder

Allerede nu lyder bekymringer om, at de lokale planer kan komme til at fokusere for ensidigt på at minimere generne for landbruget. Dermed kan vi som samfund forspilde en historisk mulighed for at skabe synergi mellem klimaindsats, natur og vandmiljø.

For potentialet er langt større end blot at reducere udledninger ved etablering af for eksempel minivådområder. Hvis vi tænker helhedsorienteret, kan udtagningen samtidig beskytte det grundvand, vi alle drikker af, og give natur og biodiversitet et nødvendigt tiltrængt løft.

Det giver langt bedre mening at få disse hensyn med fra begyndelsen end at skulle lave dobbeltarbejde med omlægning af arealer senere.

Netop derfor kan det heller ikke være tilfældigt, at biodiversitet fylder så meget i aftalen om den grønne trepart – hele 29 gange nævnes ordet.

På Biodiversitetsrådets konference sidste år understregede også ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), at natur og biodiversitet er tænkt som centrale gevinster.

Spørgsmålet er derfor: Når de nationale intentioner møder den lokale virkelighed, vil de så stå til troende?

Kommunalvalgets grønne prøve

Kommunerne har fået en nøglerolle i grøn trepart. Det er dem, der – med KL for bordenden og i samarbejde med Landbrug & Fødevare og Danmarks Naturfredningsforening – skal lede de lokale treparter og lægge de konkrete omlægningsplaner.

Planerne skal derefter godkendes politisk i kommunalbestyrelserne inden årets udgang. Dermed har kommunerne en enestående mulighed for at sikre, at grøn trepart ikke blot reducerer landbrugets aftryk på vores vandmiljø og klima, men samtidig giver naturen bedre vilkår og beskytter vores grundvand.

Heldigvis ved vi, hvad der skal til. Det kræver prioritering og en strategisk tilgang:

• Databaseret udpegning af arealer, så udtag sker dér, hvor effekten for biodiversitet og grundvand er størst.
• Genopretning af økosystemer, så omlægningen ikke blot tager jord ud, men aktivt forbedrer naturens sammenhæng.
• Tværgående samarbejde med lodsejere, erhverv og organisationer, så løsningerne bliver robuste og lokalt forankrede.

Kommunalvalget i november bliver derfor en anledning til, at politikerne kan vise borgerne, hvilken grøn retning de ønsker for deres kommune. Dermed bliver valget ikke et spørgsmål om at forhandle om hver enkelt hektar, men om at signalere, hvor højt man lokalt vil prioritere biodiversitet og grundvandsbeskyttelse i den samlede grønne omstilling.

For vælgerne handler det om tillid. Kan man regne med, at de nationale intentioner om mere natur og rent drikkevand også får gennemslag lokalt?

Det kommende valg giver politikerne mulighed for at markere sig tydeligt og bruge den grønne trepart som afsæt for at skabe levende natur, renere vandmiljøer og tryghed om fremtidens drikkevand.

Kommunerne har både ansvaret og muligheden. De valg, der træffes nu, vil præge landskabet og naturen i generationer. Derfor er det afgørende, at biodiversitet og grundvand ikke reduceres til sidegevinster, men bliver integreret som kerneprioriteter.

Valget står klart. Enten ender udtagningen som en teknisk klimaforpligtelse. Eller også bruger vi den historiske mulighed til at ændre danmarkskortet og tage hensyn til både landbruget, naturen, klimaet og vandmiljøet.