Nick Hækkerup: EU-forslag underminerer vores retursystem og går ud over miljøet

Europa-Kommissionen ønsker med et forslag til en ny forordning at gøre emballager mere miljøvenlige.

Det giver ikke miljømæssigt mening at pålægge branchen genbrugskvoter. 

Nick Hækkerup
Direktør, Bryggeriforeningen

Et af midlerne er, at hvert enkelt bryggeri og tapperi pålægges et bindende krav om, at 10 procent af deres øl, læskedrikke og mineralvand i 2030 skal tappes i genbrugsemballager, og at andelen i 2040 skal være 25 procent.  

Det krav kan være fornuftigt i lande, hvor emballagerne ellers fortsat vil ende i affaldet.

Men via velfungerende pant- og retursystemer indsamler den nordiske bryggeri- og tapperibranche både genbrugsflasker og engangsemballager, og vi tager miljømæssigt allerede hånd om begge emballagetyper.  

10 procent af den indsamlede danske emballage med pant genbruges, idet de store bryggerier selv henter deres standardglasflasker på 33 centiliter i butikker over hele landet, vasker flaskerne, fylder dem og sender dem på markedet igen.  

Og materialerne fra 90 procent af den indsamlede emballage genanvendes på højeste niveau til nye engangsflasker og -dåser med minimalt spild og optimal ressourceanvendelse. 

Derfor giver det ikke miljømæssigt mening at pålægge branchen genbrugskvoter. 

Ifølge kommissionens forslag kan et medlemsland blive fri for at etablere et pant- og retursystem, hvis det allerede indsamler 90 procent af emballagerne.

Med samme argumentation bør de allerede etablerede og velfungerende pant- og retursystemer, som dem vi har i Norden, og som indsamler 90 procent eller mere, kunne fritages fra de foreslåede genbrugskrav. 

Dermed undgår vi, at de foreslåede EU-mål for genbrug udhuler pant- og retursystemernes investeringer i genanvendelse på højt niveau. Og genanvendelsesvirksomhederne vil fortsat nyde godt af genanvendelig plast til nye fødevareemballager.

Nej tak til forvirrende mærker

Kommissionen foreslår også, at de nationale pantmærker, som forbrugerne allerede kender godt, skal erstattes med et EU-pantmærke. 

Kommissionens forslag risikerer med ét slag at fjerne det økonomiske grundlag for mikrobryggerierne.

Nick Hækkerup
Direktør, Bryggeriforeningen

Men de nordiske bryggerier og tapperier har gennem mange år investeret betydeligt i at opnå en høj kendskabsgrad hos forbrugerne til de nuværende nationale pantmærker, og vi høster nu gevinsten i form af meget høje returprocenter. 

Det risikerer EU at sætte over styr, hvis de kendte nationale pantmærker skal udskiftes med et nyt og ukendt EU-pantmærke.  

Vi støtter til gengæld kommissionens forslag om at indføre et fælles affaldspiktogram på emballage.

Et affaldspiktogram på emballagen skal hjælpe forbrugeren til at aflevere sin brugte emballage i den rigtige affaldscontainer. 

Men flasker og dåser med pant skal netop ikke afleveres i containeren til husholdningsaffald. De skal i stedet afleveres i returautomaten, så forbrugeren kan få sine pantpenge tilbage, og så flasken og dåsen kan blive indsamlet og genanvendt via pantsystemet.

Derfor bør flasker og dåser med pant ikke både have et affaldspiktogram og et pantmærke på, sådan som kommissionen foreslår.

Frit emballage-valg støtter mikrobryggerier 

Forbrugerne kan i dag vælge at købe sine øl og læskedrikke i forskellige emballagetyper med vished for, at den brugte emballage bliver indsamlet og genanvendt, uanset om det er en dåse, en plastflaske, en engangsglasflaske eller en genbrugsflaske.  

Det vil med stor sandsynlighed svække de opnåede positive miljøgevinster fra Nordens pant- og retursystemer.  

Nick Hækkerup
Direktør, Bryggeriforeningen

Det frie emballagevalg betyder også, at et bryggeri kan vælge kun at sælge sine øl i for eksempel dåser og fravælge andre emballagetyper.

Det er blandt andet på grund af det frie emballagevalg og de fælles pantsystemer, at vi har oplevet en sand eksplosion i antal nye mikrobryggerier i de sidste 10-15 år.

Forbrugerne har aldrig haft et så stort og bredt sortiment af nye spændende øl, læskedrikke og vand at vælge imellem. 

Det er således kendetegnende for alle mikrobryggerier, at de har valgt kun at sælge deres øl i engangsemballager, der indsamles og genanvendes via de centrale nordiske pantsystemer, frem for at vælge genbrugsflasker, som de i givet fald selv skal indsamle og genbruge.

Det samme er tilfældet for små tapperier, der fremstiller læskedrikke, cider, vand på flaske og juice. Årsagen er, at små producenter ikke kan bære de store investeringer, der skal til for at indsamle og genbruge flaskerne. 

Derfor vil kommissionens forslag, om at alle producenter skal sælge en vis andel af deres øl og læskedrikke i genbrugsflasker, med ét slag risikere at fjerne det økonomiske grundlag for mikrobryggeriernes og de små tapperiers eksistens.

Og kommissionens forslag, om at meget små virksomheder kan slippe, indtil de når en vis størrelse, vil være en vækstbarriere. 

Det undrer mig meget, at kommissionen foreslår at indføre genbrugsmål for emballage til øl og læskedrikke, når vores branche allerede løfter producentansvaret for vores flasker og dåser og indsamler dem via pantsystemerne.

At Kommissionen samtidig foreslår betydeligt lavere genbrugsmål for vin og helt fritager spiritus giver slet ingen mening.

Som forslaget ser ud nu, vil det med stor sandsynlighed svække de opnåede positive miljøgevinster fra Nordens pant- og retursystemer.

Derfor har de nordiske bryggeri- og tapperiforeninger skrevet til deres respektive miljøministre med en opfordring om at miljøforbedre udspillet fra Europa-Kommissionen.