Ingeniørvirksomheden Niras har ansat Christian Holmegaard Mossing som ny forretningschef i enheden for data, analyse og planlægning.
Det skriver Niras i en mail til Altinget.
Den nyoprettede enhed skal kombinere plan- og arkitektdisciplinerne med de nyeste digitale værktøjer, blandt andet avanceret dataanalyse og maskinlæring.
Og dette arbejde skal Christian Holmegaard Mossing stå i spidsen for.
"Christian kommer fra en stilling som forretningsudviklingschef i Cowi A/S og har arbejdet indgående med digital transformation af ingeniørforretningen de sidste fire-fem år," skriver Niras i mailen.
Christian Holmegaard Mossing har været ansat i Cowi siden 2006. Inden da var han ansat som teamleder i Orbicon.
Christian Holmegaard Mossing har en kandidat i biologi fra Københavns Universitet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Nye grønne ordførere ser frem mod den nye valgperiode: ”Afgørende handling er indtil videre udeblevet”


















