Ny aftale skal bane vejen for langt flere solceller og vindmøller på land - men kirker kan stadig protestere

Regeringen har landet en aftale om planloven, der skal sikre bedre rammer for udbygning af vedvarende energi. KL uddeler ros, men ærgrer sig over, at kirken fortsat har mulighed for at gøre indsigelse mod vindmøller.

En ny aftale om planloven skal gøre det nemmere at opføre store solcelle- og vindmølleparker rundt om i landet. 
En ny aftale om planloven skal gøre det nemmere at opføre store solcelle- og vindmølleparker rundt om i landet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. KragesteenMorten ØyenDaniel Bue Lauritzen

Klimaet får en langt mere fremtrædende plads i planloven, der udstikker rammerne for byggeri og aktivitet i Danmark.

Det fremgår af en ny aftale mellem regeringen og en række blå partier, som blev indgået onsdag eftermiddag.

Det areal, vi skal bruge, når vi skal firedoble produktionen af grøn strøm, svarer til Mors eller 50.000 fodboldbaner. 

Christian Rabjerg Madsen (S)
Indenrigs- og boligminister

“Det er en grøn aftale, fordi vi skriver klima ind som et overordnet hensyn. Det gør det nemmere for kommunerne at planlægge for eksempelvis solceller. Det har vi behov for, for vi står overfor en betydelig opgave, når vi skal firedoble vores produktion af grøn energi på land inden 2030,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Aftalen har været længe undervejs og tager udgangspunkt i en evaluering af den store planlovsaftale, som blev indgået i 2016. Derfor er det forligspartierne – S-regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – der har forhandlet.

Centralt i aftalen står partiernes ønske om at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi på land. Klimahensyn i planlægningen skrives derfor ind i planlovens formålsbestemmelse på lige fod med andre grønne formål som natur og miljø samt vækst og udvikling. 

Vi havde gerne set det anderledes. Men i et forlig skal enderne mødes.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Indenrigs- og boligminister

Aftalen sikrer også, at det statslige tilsyn ensrettes, og at der udarbejdes en ny mere helhedsorienteret bekendtgørelse og vejledning for opstilling af store solcelleanlæg.

Og så skal der nedsættes et tværministerielt udvalg som skal ”afdække mulighederne for helhedsorienteret arealanvendelse i det åbne land, herunder vilkår for landbrug, erhvervsmuligheder, arealanvendelse til vedvarende energi som fx solceller og vindmøller.”

"Vi har meget travlt"

At der nedsættes et udvalg skal dog ikke tolkes derhen, at man ikke har travlt, understreger ministeren. Han henviser således til, at der i disse uger pågår politiske forhandlinger om mere vind og sol på land hos klimaminister Dan Jørgensen (S).

Grøn omstilling og vedvarende energi

Med ’Danmark kan mere II’ har regeringen fastsat en klar ambition om at firedoble
produktionen af grøn energi på land inden 2030. Det handler både om at frigøre os fra
den russiske gas – og om, at vi når regeringens ambitiøse klimamål. En firedobling
kræver, at der findes meget store arealer til nye vindmøller, solcelleanlæg mv.

Kommunerne skal have bedre mulighed for at gennemføre en planlægning, der mindsker udledningen af klimagasser og finde plads til lang flere vedvarende energianlæg.

Klima
Det fremgår af planlovens formålsbestemmelse, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø og skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele landet.

Der er forskellige krav til kommunens planlægning for klimatilpasning, men klima er imidlertid ikke en del af formålsbestemmelsen.

Planlovens formålsbestemmelse skal fremover omfatte klima på linje med miljø, natur
samt vækst og udvikling. Det giver kommunerne klare rammer for at planlægge klimavenligt og varetage klimahensyn, dvs. reduktion af klimagasser, som et lovligt hensyn i deres planlægning.

Ensretning af det statslige tilsyn
Det statslige tilsyn med kommunernes planlægning fokuseres og ensrettes. Det kræver bl.a. en styrket kommunal planlægning af, hvor der skal placeres vedvarende energi, og en fokusering af det statslige tilsyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret.

Solcellebekendtgørelse- og vejledning
Der udarbejdes en bekendtgørelse og vejledning for opstilling af solcelleanlæg i det
åbne land. Bekendtgørelsen kan give forudsigelighed og fremme en helhedsorienteret
tilgang til kommunernes planlægning.

Tværministerielt udvalg
Som følge af aftalen om planloven nedsættes et tværministerielt udvalg, der skal afdække mulighederne for helhedsorienteret arealanvendelse i det åbne land, herunder vilkår for landbrug, erhvervsmuligheder, arealanvendelse til vedvarende energi som fx solceller og vindmøller.


Kilde: Indenrigs- og boligministeriet

”Vi har meget travlt, hvad angår at skabe bedre rammer for, at man kan sætte vindmøller og solceller op. Det areal, vi skal bruge, når vi skal firedoble produktionen af grøn strøm, svarer til Mors eller 50.000 fodboldbaner. Det er et betydeligt areal, og vi har travlt. Det er derfor, at vi sidder i Klimaministeriet lige nu. Vi skal derover i aften og forhandle om det her samlet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Læs også

Regeringen har tidligere meldt ud, at den har ønsket at afskaffe kirkens mulighed for at gøre indsigelser over for vindmølleprojekter. Men trods ønsket fra regeringen bliver der ikke pillet ved kirkens indsigelsesret.

DF forsvarede kirken

Ifølge Dagbladet Information har stifter rundt om i landet mindst ti gange siden 2017 udnyttet en helt særlig mulighed til at modarbejde og forsinke vindmølleprojekter, fordi vindmøllerne ifølge dem vil ødelægge udsynet til kirkerne og dermed også kirkernes kulturarv. 

”Vi havde gerne set det anderledes. Men i et forlig skal enderne mødes. Vi er så endt på, at vi vender tilbage til spørgsmålet,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Af aftalen fremgår det således, at der skal sikres ”klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret.”

Det er særligt Dansk Folkeparti, der har kæmpet imod at udvande kirkens særlige status i lokalplanlægningen. 

"Vi er glade for, at kirkens indsigelsesret fortsætter," siger Alex Arendtsen, der er Dansk Folkepartis boligordfører. 

KL er positiv

Hos KL er formanden for Kultur-, Erhverv og Planudvalget, Johan Brødsgaard (R), tilfreds med den aftale partierne har indgået.

”Grundlæggende er vi ret positive overfor den her aftale. Overordnet set får kommunerne bedre værktøjer til at lykkes med at firdoble udbygningen af vedvarende energi,” lyder den umiddelbare dom over aftalen.

Men han ærgrer sig over, at man ikke når længere i forhold til kirkens indflydelse.

”Det undrer mig lidt, at man ikke får indsigelsesretten afskaffet. Den lå ellers lige til højrebenet. Det er noget lovgivning, der ligger mange år tilbage, som ikke er relevant i en ny og moderne kontekst, hvor vi skal have meget mere vedvarende energi,” siger Johan Brødsgaard.

I energibranchen kalder man det ligefrem "uforståeligt", at kirkens særstatus får lov at leve videre. 

"Det har ministeren tidligere talt for skulle ske," siger Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

Snubletråde skal fjernes

Til gengæld er der glæde over, at aktører - som Green Power Denmark, DI og DN - skal inddrages i det tværsministerielle arbejde med, hvordan kommunal planlægning kan sikre flere sol- og vindparker på land.

"Vi er med denne aftale nået et skridt tættere på et Danmark, der kører på vedvarende energi, men alle snubletråde, der bremser udviklingen skal fjernes," siger Jacob Klivager Vestergaard.

Tirsdag tog klimaminister Dan Jørgensen hul på de konkrete forhandlinger om at firedoble elproduktionen fra vedvarende energi på land i 2030. 

I disse forhandlinger er både vindmølleloftet, at gøre det muligt at opstille solceller i stor stil i såkaldte herregårdslandskaber og et forslag om at identificere 10-15 større områder, der kan være en slags ”energiøer” på land, på forhandlingsbordet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Johan Brødsgaard

1. viceborgmester (R), udvalgsformand for Kultur, Fritid, Outdoor og Idræt, Silkeborg Kommune) bestyrelsesmedlem, formand for Kultur, Erhverv og Plan, KL, medlem, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Silkeborg Kommune.
læreruddannelsen (VIA UC 2017)

0:000:00