Debat

Økologisk Landsforening: Bæredygtigt landbrug er multifunktionelt

DEBAT: I finansloven er to milliarder sat af til omstilling til bæredygtig produktion. Hvis pengene skal række, er det vigtigt at tage alle funktioner og formål i betragtning, skriver Sybille Kyed.

Omlægning og udtagning af landbrugsjord bør gøres efter en multifunktionel model, mener Sybille Kyed.
Omlægning og udtagning af landbrugsjord bør gøres efter en multifunktionel model, mener Sybille Kyed.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Udtagning af landbrugsjord har fået sin selvstændige overskrift i finansloven 2020, og der er afsat to milliarder kroner frem mod 2030 til at investere i udtagning og til omstilling til bæredygtig produktion med videre, med henblik på at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.

Al tale har handlet om udtagning, men det er nok så væsentligt at bemærke, at det også handler om omlægning til mere bæredygtig produktion.

Bæredygtig produktion er ikke et entydigt defineret begreb. Der er dog ved at etablere sig en vis enighed om, at bæredygtighed kræver, at der leveres på flere dagsordner på samme tid.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Collective impact for det åbne land som dobbelt ressource med repræsentanter for interesserne i landbruget og det åbne land har i fællesskab fået politisk spot på ”multifunktionalitet” som nødvendighed for at møde de mange interesser, der er til fremtidens bæredygtige landskaber.

Det handler om både at levere fødevarer, rent vandmiljø og drikkevand, klimaløsninger og give plads til naturindhold og mere natur samt rekreative muligheder.

Det handler om både at levere fødevarer, rent vandmiljø og drikkevand, klimaløsninger og give plads til naturindhold og mere natur samt rekreative muligheder.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Den multifunktionelle model
Det er en helhedsorienteret dagsorden, som er meget større end den, der specifikt handler om udtagning af lavbundsjorder, og som spiller bolden lige i favnen på det økologiske system.

Selvom økologi, som den praktiseres i dag, ikke er fuldendt, er investeringen i omlægning til økologi en investering i en dybtgående grøn omstilling i landbruget, hvor produktion og beskyttelse integreres i helhedsorienterede løsninger.

Vi ser for os, at drøvtyggernes græsfodring er omdrejningspunktet for en integreret udnyttelse og forvaltning af de sårbare arealer imellem kultur og natur, at træer vil være en integreret del af produktionen, ligesom konsumafgrøder og afgrøder til andre nye formål vil fylde meget mere.

Kød fra enmavede dyr bliver en luksusvare, hvor omfanget bestemmes af selvforsyningen med foder og hjemmehørende proteinkilder. Samfundets næringsstofkredsløb vil være genoprettet og samlet set frigøres arealer til natur, samtidig med at naturen ikke påvirkes med kemi i form af sprøjtemidler og kunstgødning.

Denne multifunktionelle model er et integreret svar på at møde verdensmålene. Den vil udfordre landbrugets 100-årige forretningsmodel baseret på husdyrproduktionen, og den vil naturligvis kræve en ny politik.

Til gengæld er det ikke finansiering af jordudtagning, der er udfordringen.

I Økologisk Landsforening mener vi, at meget udtagning kan gennemføres, uden at det kræver jordfordeling og handel med jord. Når lavbundsjorde i dag er i omdrift og ikke ligger i naturlig tilstand, så er det, fordi det har kunnet svare sig med de landbrugsstøtteordninger, der blev indført med EU's fælles landbrugspolitik.

Fik landmændene direkte støtte til udtagne arealer, så ville de jorde, der ikke giver andet afkast end støtten, ikke være i dyrkning. Og en ændring af EU's landbrugspolitik har måske ikke så lange udsigter.

Læs også

Udtagning og omlægning kan blive en realitet
Reformen af EU's landbrugspolitik kan fra 2022 betyde, at beskyttelse af lavbundsjorde er en konditionalitet, og at der tilbydes eco-schemes til natur- og klimatiltag.

Hvis det sker, så vil incitamentet til at holde de lavbundsjorde i omdrift, der er mest plaget af oversvømmelser, falde bort. Og kan landmanden opretholde sit arealtilskud gennem eco-schemes, så har landmanden ikke fået et økonomisk tab, og støttemidler til lavbundsarealerne vil ikke belaste EU’s landbrugsstøttebudget hårdere end i dag.

I Økologisk Landsforening peger vi derfor på, at regeringen skal se de igangværende forhandlinger om indretningen af EU’s landbrugspolitik fra 2022, det nationale ønske om at investere i udtagning og omlægning til bæredygtig produktion, den kommende natur- og biodiversitetspakke og den sektorstrategi, der skal udarbejdes for landbruget i forlængelse af klimaloven i en samlet helhed.

Så vil både udtagning og omlægning til mere bæredygtig produktion kunne blive en realitet, selvom der kun er afsat to milliarder på finansloven 2020 til udtagning af landbrugsjord og omstilling til bæredygtig produktion.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00