Økologisk Landsforening: Sådan får vi et landbrug i pagt med klima og natur

DEBAT: Fremtidens landbrug skal blandt andet rumme klimabalance, et mere varieret og biologisk attraktivt landskab, rent vand og en massiv reduktion i medicinforbrug i landbruget. Det er en stor transformation, men der er ingen vej udenom, skriver Per Kølster.

Af Per Kølster
Formand, Økologisk Landsforening

En løsning af klima- og biodiversitetskrisen kræver ikke alene et medspil, men en gennemgribende systemforandring i landbruget og vores samlede fødevaresystem. 

Det kan det økologiske landbrug levere. Men det er ikke gjort med den økologi, vi kender i dag. Der skal mere til, som forudsætter store politiske beslutninger.

Økologisk Landsforening har netop udgivet en visionær "politik for naturen i landbruget – et landbrug i pagt med både klima og natur". En politik, som vi arbejder for, genfindes både i regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke og i arbejdet med regeringens partnerskaber om klimaindsatser og dermed den kommende klimapolitik.

Vi skal transformere vores landskab til et blandet ager-, eng-, overdrevs-, træ/busk-, og skovland med tre hovedtyper, nemlig 1) det intensive og mere åbne kulturlandskab, 2) den blandede og mere træprægede kulturnatur med særlig skånsom produktion og de store og sammenhængende, vilde naturarealer, herunder urørt skov. 

Vi sætter ikke procenter på, men lader lovkrav, faglighed, frivillighed, tilskudsmuligheder og marked regulere udviklingen.

Centrale virkemidler skal i brug
Det tegner et billede af et landbrugslandskab, der i fremtiden afspejler landskabets bærekraft. 

Det vil være livsunderstøttende ikke bare for landmanden, men for de myriader af liv under og over jorden og i himlen, der er forudsætningen for en økologisk balance mellem de tre hovedlandskabstyper.

For at nå dertil kræver det en reform, hvor centrale politiske virkemidler tages i brug. Den afgørende ændring er, at EU's støtteordninger ændres fra passiv arealstøtte til betaling for fælles goder blandt andet natur og klima. Landbruget skal tilskyndes til at etablere vedvarende kulturer, særligt træer, som naturlig del af omdriften.

Udtagning af landbrugsjord har fået stor bevågenhed. Det er en del af den jordreform, vi skal tage hul på. Nogle af arealerne skal overdrages til den vilde natur, mens andre skal være en integreret del af det landbrug, der er i pagt med både klima og natur. 

Afhængigt af arealernes beskaffenhed vil de være grundlag for hold af græssende husdyr eller skånsom produktion af biomasse til industri, energi, materialer og græsfoder. Det er et landbrug uden brug af kemi i form af pesticider og kunstgødning, og et scenarie, hvor landmanden ikke kun er producent af salgsprodukter, men betales for at levere på natur, klima og landdistrikter med rekreative muligheder.

En vegetabilsk orienteret forretningsmodel
Landbrugets samfundsomkostninger skal afspejle sig i produktionsomkostningerne, og markedskræfterne skal derudover styre udviklingen af det naturnære fødevaresystem, der sikrer biodiversitet, naturindhold, klimasikring og klimaeffekt. 

Det skal understreges, at der i flere år er arbejdet for at sikre specifikke krav til såvel klima som naturindhold i de nationale økologiregler. Det sikrer ikke den vilde natur, men det giver noget til overgangen mellem landbrug og natur og den natur, der er knyttet til landbrugslandskabet.

Summen er, at fremtiden byder på et erhverv, hvor husdyrbrugsproduktionen reduceres til fordel for produktionen af fremtidens grønne kost og med store muligheder for at integrere andre biobaserede produktioner. 

Altså, at der opstår en ny og mere vegetabilsk orienteret forretningsmodel, der integrerer de fire f'er food, feed, fiber and fuel med en rig natur. 

Ingen vej udenom
Vi skal gå fra en 20/80 plante-/husdyrbaseret kostfordeling til en 80/20 fordeling, hvor dyrene er med til at skabe den natur, vi efterspørger. Fremtidsmodellen er grøn uden at udelukke husdyr. 

Løsningen rummer klimasikring, klimabalance, et mere varieret og biologisk attraktivt landskab med en større biodiversitet, rent vand både i undergrunden og i vores vande, en rig og sund produktion og massiv reduktion i medicinforbrug i landbruget.

Det er en meget stor transformation, men der er ingen vej udenom. Kravene til landbruget har ændret sig radikalt fra dengang i 1880'erne hvor landbrugets reboot med andelsbevægelsen handlede om at sætte system i husdyrproduktion og eksport. Det er det, der ligger i et landbrug, der både er i pagt med klima og natur.

Forrige artikel Concito: Lav en biodiversitetslov på linje med klimaloven Concito: Lav en biodiversitetslov på linje med klimaloven Næste artikel Seges: Vores fjorde har brug for lokale indsatser Seges: Vores fjorde har brug for lokale indsatser