Plan Bi: Hvad hjælper det at redde klima­et, hvis vi udrydder alle de vilde dyr?

DEBAT: Når millioner af dyrearter først er udryddet, kan det ikke gøres om. Har vi overhovedet ret til at efterlade en klode med problemer, som ikke kan fikses, spørger Nina L. Hansen fra Plan Bi.

Af Nina L. Hansen
Journalist og stifter af naturorganisationen Plan Bi

Undskyld, men hvad hjælper det at redde klima og miljø, hvis vi udrydder alle de vilde dyr?

Er det sådan en verden, som vi ønsker at efterlade til vores børn?

En verden, hvor vi kan gå tørskoede og trække frisk luft, men hvor vi mennesker stort set er helt alene på jorden sammen med vores hus- og kæledyr?

Skal Esben Lunde Larsen (V) have ret? Er en kornmark det, som vi skal vise frem for vores børnebørn som natur i fremtiden?

Skal vores børn fremvise grise, høns og honningbier for deres børnebørn og sige: "Se, lille skat, de her ligner nogle af de vilde dyr, som vi havde engang"?

Lige præcis den problematik får statsminister Mette Frederiksen (S) chancen for at vise, at hun tager alvorligt, når der i starten af november skal tages "første spadestik" til en kommende biodiversitetspakke.

Biodiversitetsforskerne er allerede begyndt at tale om brudte valgløfter på naturområdet, så Naturdanmark har øjnene stift rettet mod Marienborg 4. november.

Ulven kommer faktisk
Der er voldsomt mange truende miljøudfordringer på vores jord, og ikke for at forklejne hverken klima- eller miljøkrisen, men det er udfordringer, som vi kan gøre noget ved – gøre godt igen.

Men der er altså noget, som vi ikke kan genskabe – noget, som vi ikke kan gøre godt igen: udryddelsen af verdens dyrearter.

Vi har genbanker med oprindelige plantefrø, men vi kan ikke genskabe millioner af dyrearter, hvis vi først har udryddet dem.

I dag udgør vi mennesker og vores husdyr 96 procent af biomassen af pattedyr her på jorden – kun fire procent er vilde dyr.

Det er altså dødsens alvor det her. Det er ikke noget med at male fanden på væggen eller råbe "ulven kommer".

80 procent af insektmassen forsvundet
Undersøgelser fra Tyskland, som anses for at være helt dækkende også for Danmark, viser et tab af den flyvende insektmasse på næsten 80 procent. På bare 30 år.

Tallene for pattedyr og insekter taler deres tydelige og hårrejsende sprog, og selv de talblinde kan jo se balladen med det blotte øje.

Skal vi virkelig til at tale om de manglende insekter på bilernes forruder igen? Denne artikel med titlen 'Where have all the insects gone?' siger det hele.

Insekter er fødegrundlaget for en helt masse andre dyrearter – fugle, padder og fisk for eksempel. Et tab på 80 procent af insektmassen vil sende chokbølger op gennem fødekæderne.

Insekterne bestøver også vores sundeste madvarer, især bierne, så insekterne er både føde for andre dyr i fødekæden, og de er forudsætningen for føde til os mennesker.

Biodiversitet er altså vigtigt for os og for dem, der kommer efter.

Det handler ikke om overlevelse. Vi mennesker skal nok klare os her og nu. Men det handler om, hvilken jordklode vi vil efterlade til de næste. Har vi overhovedet ret til at efterlade en klode med problemer, som ikke kan fikses?

Vilde dyr kræver plads
Det siger sig selv, at store dyr kræver forholdsvis meget plads. Men også små dyr som bier kræver plads.

For dem alle handler det om, hvorvidt de kan finde mad nok inden for den radius, som de er skabt til at bevæge sig rundt i.

Plads til vilde dyr handler om føde nok. Der skal være mad nok til, at de kan holde sig selv i live, og nok til at de kan brødføde deres afkom. For vilde bier handler det om nok nektar og pollen – altså blomster.

Vi ved, at 41 procent af vores humlebiarter er rødlistede, altså på listen over truede dyrearter. Men alle de andre vilde bier, over 200 arter af såkaldte solitærbier, er end ikke rødlistevurderede endnu.

Men med den generelle nedgang i insektmassen er det nok ikke en overdrivelse at forvente, at mange af vores vilde biarter flyver rundt med den ene vinge i graven.

Hvis vi vil redde en god variation af forskellige arter af vilde bier, altså bi-biodiversitet, så kan vi skrue på to nøgler:

Vi kan sørge for meget mere bimad, og vi kan begrænse konkurrencen om den bimad, som der er.

Honningbierne er flyttet til byen
Mere bimad er lig med flere blomster. Mindre konkurrence handler om, hvor mange honningbier vi vil tillade opsat og hvor.

For i takt med at randzoner, grøftekanter, levende hegn og småbiotoper er forsvundet i landbrugsland, så har vi flyttet vores husdyr, honningbierne, ind i vores byer og ud i vores naturområder. Alle de steder, som kan betegnes som gode bi-biotoper i dag, står der honningbier.

Hvis vi vil redde bi-biodiversiteten i Danmark, så må vi som minimum reservere bimaden i vores naturområder til vilde bier, og det kan gøres ganske billigt, som vi tidligere har dokumenteret i et indlæg i Altinget.

Danmark har lovet en masse andre lande at ville udlægge 17 procent af det danske areal til natur, men vi har desværre ikke magtet at udlægge mere end fem procent til naturen, og selv på denne smule land opfører vi os som bønder, agerbrugere, forstfolk og biavlere.

Vi har brug for natur. Mere vild natur. For vores egen skyld og for dyrenes skyld. Men især for vores børn og børnebørns skyld.

At ville være børnenes minister handler så meget om at få passet på vores vilde dyr – inden det er for sent.

Forrige artikel L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes Næste artikel  Miljøorganisationer til Nordisk Råd: Indfør afgift på flybrændstof i Norden Miljøorganisationer til Nordisk Råd: Indfør afgift på flybrændstof i Norden
  • Anmeld

    Frank Wille

    Så sørgeligt og så sandt...

    Ja ingen kan længere troværdigt sige, at det vidste vi ikke. Det er så åbenlyst hvad vej det går med tabet af biodiversitet og forarmelsen af naturrelikterne. Derfor springer det mere og mere i øjnene, at de egentlige magthavere i dette skamredne land er fløjtende ligeglade med den udvikling. De beviser de nærmest dagligt med f.eks. svinehegnet, havbrug, giftspredningstilladelser, ubæredygtig hugst til biomassevanviddet, husdyr overalt bakket op af leflende retorik for dem, som vil gøre ondt værre på kort tid. Miljøministeren går så i spidsen og udbasunerer, at hun helst ikke så der var ulve i landet. Hvor er det dog usselt og kortsynet...

  • Anmeld

    Ole Sam Nielsen

    biologiske mangfoldighed.

    Et citat fra Ingemar Fries’ bog ”Blommer och bin”, side 44 og 45 :
    Både solitære biarter (humlebi og samfundsbyggende honningbier) har spredt sig i norden i takt med, at indlandsisen har trukket sig tilbage.
    Honningbien har naturlig udbredelse i Sverige op til Dalarelven.
    I stedet for at se honningbien som en konkurrent til andre arter er de et supplement som, bidrager til øget biologisk mangfoldighed.
    Hvis man favoriserer vilde bier, er det bedre at satse på mange forskellige blomster og planter, og sørge for at der ikke er mangel på bosteder.
    At forbyde biavlere at holde bier i naturområder tilgodeser ikke andre vilde bier og reducerer den biologiske mangfoldighed.
    Mangel på føde for bestøvende insekter skyldes ikke konkurrencen mellem forskellige arter, den ligger i bosteds–begrænsning, og, at der i landskabet kan findes lange perioder , hvor der ikke findes nogen føde overhoved.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det mod forventning skulle vise sig, at de syntetiske pesticider ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner, velfærdsgoder, sociale retfærdigheder, ekspansive finanslove, bæredygtige teknologier, grønne omstillinger og cirkulære økonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

    Skulle det mod forventning vise sig, at kul, olie, naturgas, atomkraft, dampmaskiner, dampturbiner, radiorør, transistorer, integrerede kredsløb, syntetiske kemikalier, gensplejsning, kunstgødning, væksthormoner og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og ekspansiv finanspolitik med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt - så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, mennesket og livet på denne klode så intens, at den professionelle miljøforkæmper vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede forudsat - selvfølgelig - at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

  • Anmeld

    Nina Launbøl Hansen · Journalist og stifter af PLAN Bi

    Væg til væg biavler-propaganda.

    Ole Sam Nielsen.
    1) Vi har ikke brug for flere citater fra biavlere eller biavlerbøger - vi hører rigeligt til sagen - set fra biavler-side - faktisk nærmest intet andet!
    På samme uge:
    UNESCO og EU - som begge vil støtte og promovere biavl - for at beskytte "vores bier" HMPF!

    UNESCO: Today, UNESCO and Guerlain have announced a partnership to train new beekeepers, create beekeeping affiliates across the world and measure the benefits of pollination in the Biosphere Reserves, with the support of the Observatoire Français d'Apidologie.
    The pilot project will benefit 4 Biosphere Reserves in 2020, with the goal of expanding to 44 Biosphere Reserves in 2024.

    EU: https://www.facebook.com/europeanparliament/posts/10162716133855107?hc_location=ufi

    2) NEJ, Honingbier bidrager IKKE til øget biologisk mangfoldighed!
    Honningbier er udelukkende lig med konkurrence om føden og risiko for sygdomsspredning for vilde bier.

    3) Nej. At forbyde biavl i vores naturområder vil IKKE forarme biodiversiteten - det vil styrke den.
    https://planbi.dk/forskere-honningproduktion-truer-de-vilde-bier/

  • Anmeld

    Jakob

    Hva hjælper det at redde bierne, hvis alle de andre vilde dyr er væk?

    Kære Nina
    Fuld opbakning til dem, som arbejder for at værne om biodiversiteten. Det er godt - ingen tvivl om det.

    Men, lidt polemisk måske, hvorfor diskriminerer mellem arter, som skal beskyttes?
    I din tekst skriver du om biodiversiteten, men runder af med anbefalinger, som kan hjælpe de vilde bier.
    Burde vi ikke fokusere på, hvordan vi redder alle de vilde dyr?
    Hvad med fluer, regnorme og svampe for bare at nævne nogle? Er de mindre vigtige end bierne?

    Er bierne særligt truede ift. andre grupper af dyr, planter eller svampe? - Måske de er ? Det ved jeg ikke?

    Mvh Jakob

  • Anmeld

    Nina Launbøl Hansen · Journalist og stifter af PLAN Bi

    PLAN Bi kæmper - naturligvis - for vilde bier

    Hej Jakob.

    PLAN Bi kæmper - naturligvis - for vilde bier :)

    Men, vi har - tror vi - omkring 240 forskellige arter af vilde bier i DK - ca. 1/4 er mere eller mindre kræsne = de har specielle krav.
    En kamp for at skaffe dem mere at spise + mindre konkurrence om maden vil også direkte hjælpe alle de andre blomstersøgende insekter - sommerfugle og svirrefluer f.eks.
    240 arters krav til forskellige blomster og forskellige steder hvor de kan lægge æg (jord/kvas/dødt ved).
    De har så bred en pallet af krav - at det aldrig kommer til at handle om, at bier er vigtigere end sommerfugle - eller lortebiller f.eks.

    Desuden vil arbejdet for at skabe mere mad til vilde bier i vores naturområder også gavne biodiversiteten der generelt - fordi vi aldrig kommer til at anbefale, at man render rundt og sår i vores naturområder.
    Det betyder, at for at få flere blomster i naturområder, så arbejder vi for alt det, som også gavner resten af biodiversiteten. For det vil kræve fårene ud (de æder ALT der blomstrer), store græssere i lavt antal - så vi kan få flere niveau-forskelle, mere lort, bedre "naturpleje" osv. osv. - hele det arbejde vil være til gavn for HELE biodiversiteten.

    MVH/Nina, PLAN Bi