Plan Bi: Hvad hjælper det at redde klimaet, hvis vi udrydder alle de vilde dyr?

DEBAT: Når millioner af dyrearter først er udryddet, kan det ikke gøres om. Har vi overhovedet ret til at efterlade en klode med problemer, som ikke kan fikses, spørger Nina L. Hansen fra Plan Bi.

Hvis vi vil redde biodiversiteten for bierne, må vi som minimum reservere bimaden i vores naturområder til vilde bier, mener Plan Bi.Foto: Pressefoto/Plan Bi

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nina L. Hansen
Journalist og stifter af naturorganisationen Plan Bi

Undskyld, men hvad hjælper det at redde klima og miljø, hvis vi udrydder alle de vilde dyr?

Er det sådan en verden, som vi ønsker at efterlade til vores børn?

En verden, hvor vi kan gå tørskoede og trække frisk luft, men hvor vi mennesker stort set er helt alene på jorden sammen med vores hus- og kæledyr?

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Skal Esben Lunde Larsen (V) have ret? Er en kornmark det, som vi skal vise frem for vores børnebørn som natur i fremtiden?

Skal vores børn fremvise grise, høns og honningbier for deres børnebørn og sige: "Se, lille skat, de her ligner nogle af de vilde dyr, som vi havde engang"?

At ville være børnenes minister handler så meget om at få passet på vores vilde dyr – inden det er for sent.
Nina L. Hansen
Journalist og stifter af naturorganisationen Plan Bi

Lige præcis den problematik får statsminister Mette Frederiksen (S) chancen for at vise, at hun tager alvorligt, når der i starten af november skal tages "første spadestik" til en kommende biodiversitetspakke.

Biodiversitetsforskerne er allerede begyndt at tale om brudte valgløfter på naturområdet, så Naturdanmark har øjnene stift rettet mod Marienborg 4. november.

Ulven kommer faktisk
Der er voldsomt mange truende miljøudfordringer på vores jord, og ikke for at forklejne hverken klima- eller miljøkrisen, men det er udfordringer, som vi kan gøre noget ved – gøre godt igen.

Men der er altså noget, som vi ikke kan genskabe – noget, som vi ikke kan gøre godt igen: udryddelsen af verdens dyrearter.

Vi har genbanker med oprindelige plantefrø, men vi kan ikke genskabe millioner af dyrearter, hvis vi først har udryddet dem.

I dag udgør vi mennesker og vores husdyr 96 procent af biomassen af pattedyr her på jorden – kun fire procent er vilde dyr.

Det er altså dødsens alvor det her. Det er ikke noget med at male fanden på væggen eller råbe "ulven kommer".

80 procent af insektmassen forsvundet
Undersøgelser fra Tyskland, som anses for at være helt dækkende også for Danmark, viser et tab af den flyvende insektmasse på næsten 80 procent. På bare 30 år.

Tallene for pattedyr og insekter taler deres tydelige og hårrejsende sprog, og selv de talblinde kan jo se balladen med det blotte øje.

Skal vi virkelig til at tale om de manglende insekter på bilernes forruder igen? Denne artikel med titlen 'Where have all the insects gone?' siger det hele.

Insekter er fødegrundlaget for en helt masse andre dyrearter – fugle, padder og fisk for eksempel. Et tab på 80 procent af insektmassen vil sende chokbølger op gennem fødekæderne.

Insekterne bestøver også vores sundeste madvarer, især bierne, så insekterne er både føde for andre dyr i fødekæden, og de er forudsætningen for føde til os mennesker.

Biodiversitet er altså vigtigt for os og for dem, der kommer efter.

Det handler ikke om overlevelse. Vi mennesker skal nok klare os her og nu. Men det handler om, hvilken jordklode vi vil efterlade til de næste. Har vi overhovedet ret til at efterlade en klode med problemer, som ikke kan fikses?

Læs også

Verdens Skove til styrelse: Drop bortforklaringer og tag ansvar for naturen

Debat

Vilde dyr kræver plads
Det siger sig selv, at store dyr kræver forholdsvis meget plads. Men også små dyr som bier kræver plads.

For dem alle handler det om, hvorvidt de kan finde mad nok inden for den radius, som de er skabt til at bevæge sig rundt i.

Plads til vilde dyr handler om føde nok. Der skal være mad nok til, at de kan holde sig selv i live, og nok til at de kan brødføde deres afkom. For vilde bier handler det om nok nektar og pollen – altså blomster.

Vi ved, at 41 procent af vores humlebiarter er rødlistede, altså på listen over truede dyrearter. Men alle de andre vilde bier, over 200 arter af såkaldte solitærbier, er end ikke rødlistevurderede endnu.

Men med den generelle nedgang i insektmassen er det nok ikke en overdrivelse at forvente, at mange af vores vilde biarter flyver rundt med den ene vinge i graven.

Hvis vi vil redde en god variation af forskellige arter af vilde bier, altså bi-biodiversitet, så kan vi skrue på to nøgler:

Vi kan sørge for meget mere bimad, og vi kan begrænse konkurrencen om den bimad, som der er.

Honningbierne er flyttet til byen
Mere bimad er lig med flere blomster. Mindre konkurrence handler om, hvor mange honningbier vi vil tillade opsat og hvor.

For i takt med at randzoner, grøftekanter, levende hegn og småbiotoper er forsvundet i landbrugsland, så har vi flyttet vores husdyr, honningbierne, ind i vores byer og ud i vores naturområder. Alle de steder, som kan betegnes som gode bi-biotoper i dag, står der honningbier.

Hvis vi vil redde bi-biodiversiteten i Danmark, så må vi som minimum reservere bimaden i vores naturområder til vilde bier, og det kan gøres ganske billigt, som vi tidligere har dokumenteret i et indlæg i Altinget.

Danmark har lovet en masse andre lande at ville udlægge 17 procent af det danske areal til natur, men vi har desværre ikke magtet at udlægge mere end fem procent til naturen, og selv på denne smule land opfører vi os som bønder, agerbrugere, forstfolk og biavlere.

Vi har brug for natur. Mere vild natur. For vores egen skyld og for dyrenes skyld. Men især for vores børn og børnebørns skyld.

At ville være børnenes minister handler så meget om at få passet på vores vilde dyr – inden det er for sent.

Politik har aldrig været vigtigere