Prognose: LA står til at stjæle V-mandat på Bornholm. Men partiet mangler stadig en kandidat

Liberal Alliance ville – for førte gang nogensinde – snuppe Venstres mandat på Bornholm, hvis der var folketingsvalg i dag.
Dermed vil Socialdemokratiet og Liberal Alliance sidde på øens to mandater.
Det viser en ny mandatprognose, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.
Hvis vi stiller med en, som er bosiddende i København, og som aldrig har boet på Bornholm, så tror jeg ikke, det er muligt, vi får et mandat
Ole Birk Olesen
Gruppeformand, Liberal Alliance
Bornholm følger dermed den landsdækkende udvikling, hvor Liberal Alliance har fremgang i meningsmålingerne, mens Venstre fortsat har udfordringer med at kravle over ti procent.
Og den nationale medvind for Liberal Alliance kan meget vel være medvirkende til den gode prognose på Bornholm, vurderer Jakob Marschner, der er politisk journalist på Bornholms Tidende.
Alligevel kommer det bag på ham, at fremgangen ligefrem kan udløse et folketingsmandat.
”LA har aldrig har været en etableret størrelse af betydning på Bornholm, og vi har aldrig haft en måling, der bringer LA i nærheden af et mandat på Bornholm,” siger han.
Kan være en god måling for Venstre
Prognosen er dog nødvendigvis ikke dårlig for Venstres mandat-chancer, og det er der en særlig grund til:
”Det bedste der kan ske for Venstre i en valgkamp, det er, at Socialdemokratiet står til at tage begge mandater på Bornholm. Rigtigt mange bornholmere har fra barnsben nemlig lært, at man er bedst tjent med et mandat i regeringen og et i oppositionen,” siger Jakob Marschner og tilføjer, at et lignende scenarie kan opstå med Liberal Alliance.
Siden folketingsvalget i 1920 er de to bornholmske mandater gået til Venstre og Socialdemokratiet – med undtagelse af Jordskredsvalget i 1973. Dengang tog Fremskridtspartiet Venstres mandat.
Kommunalpolitik kan spille en rolle
Jakob Marschner mener også, at mandatudviklingen kan skyldes den svære kommunalpolitiske situation, som Venstre har stået i på Bornholm de seneste fem-seks år.
Venstre fik ved seneste kommunalvalg blot to ud af 23 mandater på Bornholm, hvor begge politikere senere er blevet løsgængere. En kendsgerning, der betyder, at Venstre for første gang ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen på klippeøen.
Leder efter bornholmerkandidat
I juni sidste år stod SF til at tage ét af de to mandater på klippeøen i en lignende analyse fra Kasper Møller Hansen.
Hos Liberal Alliance er man i gang med en screeningsproces af kandidater, og forventer at finde en kandidat inden for en til tre måneder, oplyser partiet til Altinget.
Og med et folketingsvalg som umiddelbart ikke er nært forstående, så er der god tid til at finde den helt rette kandidat for partiet, lyder det fra gruppeformand Ole Birk Olesen (LA).
”Vi er forpligtet til at finde den bedst egnede kandidat. Derfor skal vi gøre et stort arbejde for at tale med liberale bornholmere og finde den rette kandidat,” siger Ole Birk Olesen.
Ifølge ham er det essentielt, at man enten bor på øen eller har boet der store dele af sit liv.
”Hvis vi stiller med en, som er bosiddende i København, og som aldrig har boet på Bornholm, så tror jeg ikke, det er muligt, vi får et mandat,” siger han og tilføjer:
”Desuden kræver det selvfølgelig, at man er en god liberal repræsentant for de synspunkter som Liberal Alliance står for, og man er en tillidsvækkende person, som bornholmerne har lyst til at stemme på.”
Du finder den fulde mandatprognose over, hvilke partier der står stærkest hvor på Altinget Christiansborg.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning















