Rådet for Grøn Omstilling: Brændefyring bør brandbeskattes

REPLIK: Politikerne er nødt til sætte folkesundheden og den grønne omstilling højere end hensynet til brændeovnsindustriens indtjening, skriver Kåre Press-Kristensen.

Af Kåre Press-Kristensen
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling

Carsten Bach, bestyrelsesformand i Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, svarer i Altinget 30. november på mit tidligere indlæg.

Indledningsvis kritiserer han Folketingets politikere for ikke at tage afsæt i hele problematikken omkring luftforurening, men i stedet stirre sig blinde på partikelforureningen fra brændeovne og biler, der udgør en lille del af den partikelforurening, vi indånder.

Vi er naturligvis enige i, at det meste luftforurening med fine partikler kommer fra udlandet. Men derfra til at konkludere, at vi så bare kan ignorere danske kilder, er meget langt. Hvis alle lande fulgte den logik, så ville den grænseoverskridende luftforurening jo netop aldrig blive reduceret.

Mest skadelige miljøproblem
Derfor arbejder vi og Folketinget målrettet for at nedbringe den grænseoverskridende luftforurening via FN’s Göteborgprotokol og EU’s National Emission Ceilings Direktiv (NECD), der stiller krav om, hvor meget luftforurening de enkelte nationer må udlede, og derved nedbringer den grænseoverskridende forurening.

Danmark vil i år overskride både Göteborgprotokollens og NECD's grænser for partikeludledning af fine partikler, hvor brænderøg udgør 65 procent af vores udledning. Vi risikerer derved en sag ved EU-Domstolen.

Brænderøg er samtidig Danmarks mest skadelige miljøproblem og forårsager cirka 550 danske dødsfald årligt. Det svarer til halvdelen af alle danske dødsfald som følge af danske forureningskilder.

De tilknyttede samfundsøkonomiske helbredsomkostninger er cirka otte milliarder kroner årligt. Det svarer til prisen på to til tre supersygehuse hvert eneste år. Vejtrafikken udgør til sammenligning godt en fjerdedel af helbredsskaderne. Så det er skam sund fornuft, at Folketinget fokuserer på at reducere luftforureningen fra brændefyring og vejtrafikken.

Nye brændeovne løser ikke problemet 
Den afgørende forskel på de to forureningskilder er imidlertid, at vejtrafikken er afgørende for at få vores nuværende samfund til at hænge sammen, hvorimod brændefyring er overflødig som opvarmningsform i et moderne samfund.

Samtidig betaler bilisterne en masse afgifter og er derved med til at kompensere for en del af de skader, som de påfører samfundet, hvorimod det er naboerne og skatteyderne, der betaler for brænderøgens helbredsskader, mens fyrbøderen lever godt i skattely.

Udskiftning til nye brændeovne løser slet ikke problemet, da selv en ny miljømærket brændeovn under optimale forhold udleder over 15 gange mere partikelforurening (per energienhed) end de gamle lastbiler uden filtre, der netop er blevet forbudt i landets større byer, fordi de forurener for meget.

Forureneren skal betale
En gennemsnitlig brændeovn i København koster samfundet cirka 15.000 kroner årligt i helbredsskader ifølge den seneste opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet.

De Økonomiske Vismænd og Skatteministeriets afgiftseksperter har derfor foreslået, at brænderøgen beskattes, så fyrbøderen fremover betaler for de helbredsskader, som deres røg forårssager. Det er helt i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet. Det er et forslag, som Zenia Stampe (R) nu, med alle de gode ovennævnte grunde, har taget med i Folketinget.

Det er selvfølgelig til stor irritation for brændeovnsindustrien, da meget få danskere ville fyre i brændeovne, hvis de skulle betale for de helbredsskader, der opstår, når deres brænderøg gør andre folk alvorligt syge.

Men her må både vi - og politikerne - sætte folkesundheden og den grønne omstilling højere end hensynet til brændeovnsindustriens indtjening.

Forrige artikel Forskere: Den vilde hede er ikke hegn, heste og køer Forskere: Den vilde hede er ikke hegn, heste og køer Næste artikel Replik: Varierede skove giver en stabil nåletræsproduktion Replik: Varierede skove giver en stabil nåletræsproduktion