Arbejdsmarked
Om få uger, 1. juli, overtager Danmark formandskabet for Rådet i EU. Der er nok at tage fat på for den danske regering, når den indtager bordenden for det ene af EU's to lovgivende organer.
Her har Danmark ansvaret for at male med den brede pensel og skitsere den overordnede retning for det europæiske fællesskab.
Ingen smal sag. Men en vigtig opgave med stort ansvar og lige så mange muligheder for at vise, at Mette Frederiksen (S) er klar til endegyldigt at begrave sin gamle EU-skepsis.
Vi skal sætte et tydeligt, grønt aftryk på EU's miljøpolitik i en tid, hvor kræfter fra den europæiske højrefløj vil forsøge at tilbagerulle de seneste års grønne fremskridt.
Sigrid Friis
MEP, Radikale Venstre og medlem, Europa-Parlamentets miljøudvalg
Vi taler (med rette) meget om sikkerhedssituationen og handelskrig. Men vi må ikke slippe klimakrisen af syne.
Højrefløjen vil bruge situationen til at argumentere for, at vi skal have færre regler, så industrien rustes bedre til at kunne stå uden USA.
Men vi må ikke sætte den grønne omstilling og en konkurrencedygtig europæisk industri over for hinanden. Danmark har mulighed for at vise, at vi ér et grønt foregangsland i tale og i praksis.
Tillad mig at komme med to helt centrale bud på, hvordan Danmark kan bruge formandskabet til at rykke miljøpolitikken op på dagsordenen.
Vi skal sørge for at sætte et tydeligt, grønt aftryk på EU's miljøpolitik i en tid, hvor kræfter fra den europæiske højrefløj vil forsøge, alt hvad de kan for at tilbagerulle de seneste års grønne fremskridt.
For det første skal vi have mere klimavenligt landbrug. Revisionen af EU's landbrugspolitik er lige på trapperne, og det er derfor afgørende, at Danmark bruger sin rolle under formandskabet til at fremme en bæredygtig landbrugspolitik.
I Danmark har vi allerede taget et skridt i den rigtige retning med den grønne trepart, hvor vi omlægger store dele af vores landbrugsarealer til natur og indfører beskatning af landbrugets udledninger.
Det er en nødvendig tilgang, som vi skal have etableret på europæisk niveau.
EU's fødevaresystem skal forandres, hvis vi skal leve op til vores klima- og biodiversitetsmål. Animalsk produktion - især den industrielle svineproduktion - fylder alt for meget i det europæiske landbrug. Det er dårligt for klimaet, miljøet og naturen.
Vi skal have færre svin i EU - og mere plads til bæredygtige, plantebaserede alternativer. Danmark har også en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, som blandt andet indeholder betydelig og markant finansiering til udvikling af ny, klimavenlig mad.
Det er ikke bare godt for klimaet, men også for miljøet, folkesundheden og dyrevelfærden. Danmark bør bruge sit formandskab til at gå forrest i arbejdet med en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Behovet for at reformere landbruget handler ikke kun om klima og miljø. Det handler også om EU's fremtid. Hvis vi mener det seriøst med at gøre EU klar til at optage nye medlemslande - for eksempel Ukraine og landene på Vestbalkan - så er vi nødt til at omstille den måde, vi bruger EU's midler på.
I dag går næsten en tredjedel af EU’s budget til landbrugsstøtte, hvoraf en stor del havner i hænderne på de store, intensive bedrifter. Det system er hverken bæredygtigt eller retfærdigt - og det står i vejen for en realistisk udvidelse af EU.
Derfor haster det med en grundlæggende reform af landbrugspolitikken, hvor støtten i højere grad går til natur, klima og bæredygtig fødevareproduktion - ikke til at holde liv i en forældet model.
Med det kommende formandskab har Danmark en historisk chance for at sætte retning mod et grønnere og mere fremtidssikret EU.
For det andet skal det være slut med giftig kemi. Senere i år vil EU-Kommissionen præsentere deres længe ventede revision af EU's kemikalielovgivning, REACH.
Det er en virkelig, virkelig god mulighed for at stramme op på reglerne og tage et afgørende skridt mod at beskytte både miljøet og vores sundhed mod skadelige kemikalier.
Jeg håber, at kemikalielovgivningen endelig træder ind i kvindekampen. På tværs af EU udsættes kvinder ofte for en højere samlet kemikaliebelastning.
Sigrid Friis
MEP, Radikale Venstre og medlem, Europa-Parlamentets miljøudvalg
Og det er ikke et sekund for tidligt: Alt for længe er der blevet nølet i EU med at opdatere en forældet lovgivning på et så vigtigt område som kemikalier og forbrugerbeskyttelse.
Danmark bør tage en aktiv rolle i forhandlingerne og presse på for et ambitiøst opgør med giftige og farlige kemikalier – herunder de hormonforstyrrende stoffer, som i dag udgør en alvorlig trussel mod vores natur, vores kroppe og vores børns kroppe.
Vi ved, at mange af disse stoffer allerede findes i hverdagsprodukter fra kosmetik og rengøringsmidler til emballage og tekstiler, og at de kan skade vores helbred, påvirke fertiliteten, bidrage til kræft og forstyrre kroppens hormonsystem.
Jeg håber også, at kemikalielovgivningen endelig træder ind i kvindekampen. På tværs af EU udsættes kvinder ofte for en højere samlet kemikaliebelastning gennem eksempelvis kosmetik, hygiejneprodukter og arbejde i udsatte brancher.
Derudover er særligt gravide og fostre sårbare over for hormonforstyrrende stoffer, hvilket gør det til et spørgsmål om både sundhed, ligestilling og næste generations trivsel.
Hvis EU vil tage folkesundheden alvorligt, må vi sætte kvinders kroppe og sundhed i centrum for kemikaliepolitikken.
Og ønskelisten stopper bestemt ikke der: Vores drikkevand, have og kystnære havmiljøer trænger også til en kærlig hånd, ligesom vi skal have et totalt forbud mod PFAS.
Der er nok at tage fat på, men Danmarks muligheder for at sætte en ambitiøs og grøn retning for EU har aldrig været bedre. Det er på tide – det skylder vi den næste generation.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
