Debat

Topforskere om hormonforstyrrelser: Forbrugerne kan ikke træffe det trygge valg

DEBAT: Danske forbrugere er i høj grad udsat for hormonforstyrrende stoffer, som de ikke har god nok mulighed for selv at vælge fra. Der er behov for mere viden og et mål om at være foregangsland, hvis vi skal komme problemerne til livs, skriver en række landets førende forskere.

Foto: www.colourbox.com
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anna-Maria Andersson, Niels E. Skakkebæk, Katharina Main og Anders Juul
Afdeling for Vækst og Reproduktion og International Center for Research and Research Training in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health (EDMaRC), Rigshospitalet

Miljø- og fødevareministeren har indbudt til en workshop 29. september "for at skabe et fagligt grundlag for politiske forhandlingsparter og arbejde med mulige fælles løsninger, inden en ny kemiaftale skal forhandles på plads."

Initiativet er rosværdigt, idet kemiområdet er meget kompliceret, ikke mindst når det drejer sig om menneskers udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, som vi arbejder med. Efter at have læst oplægget til workshoppen er vi dog kommet stærkt i tvivl om formålet med mødet. 

Ministeren nævner i invitationen, at workshoppen vil fokusere på tre formulerede hovedspørgsmål: 

  1. Hvordan skal vi kommunikere, for at forbrugerne kan træffe et trygt valg? 
  2. Hvordan tilgodeser vi både virksomheder og forbrugere? 
  3. Skal Danmark være foregangsland? 
Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vi mener imidlertid, at der er nogle vigtige mellemregninger, som mangler i dette oplæg, og at dette fokus alene ikke er egnet til at skabe tryghed hos forbrugerne. Vi vil begrunde det med nogle eksempler:

Hormonforstyrrende stoffer kan ikke fjernes gennem kommunikation
Det lyder selvfølgelig rigtigt, at forbrugerne skal kunne træffe et trygt valg. Men problemet er, at konsekvenserne af befolkningens udsættelse for hormonforstyrrende stoffer ikke kan løses gennem en kommunikationsindsats.

Desværre har vi i Danmark i mange år ikke været foregangsland med hensyn til forekomst af testikelkræft hos unge mænd, hvor vi tværtimod i årtier internationalt har ligget med den højeste forekomst.

Anna-Maria Andersson, Niels E. Skakkebæk, Katharina Main og Anders Juul

De fleste af stofferne, som vi udsættes for, er nemlig ikke deklarerede, så folk kan vide, hvordan de undgår dem.

Et eksempel er UV-filtre, som deklareres i solcreme, og hvoraf flere er påvist at være hormonforstyrrende. Vi undersøgte børnehavebørn i en sommerperiode og kunne se, at anvendelse af solcreme også var forbundet med udskillelse af stofferne i børnenes urin. Men samme stoffer fandtes også i børnenes urin om efteråret. Det skyldes formentlig, at mange forbrugerprodukter, inklusive tøj, møbler og kosmetik, indeholder udeklarerede UV-filtre, som blandt andet skal beskytte produkterne fra at falme ved lyspåvirkning.

Vi må desværre konkludere, at med den viden vi har i dag om hormonforstyrrende stoffer og deres regulering, har forbrugerne i de fleste tilfælde ikke mulighed for at "træffe et trygt valg". Vi udsættes alle for mange hormonforstyrrende stoffer uden at vide, hvorfra vi får dem. 

Der er brug for forskningsindsats for forbrugernes skyld
Regeringen ønsker ikke blot at tilgodese forbrugerne. Men man burde kunne blive enig med virksomhederne om, at forbrugerne er den svage part, når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer.

Burde forbrugerne ikke vide, hvad den samlede belastning er i dag? Hvilke stoffer er hormonforstyrrende hos mennesker? Hvor kommer de fra? Hvem er de mest sårbare? Hvilke stoffer bør forbydes og erstattes af andre. Vi kender kun jo formentlig kun toppen af isbjerget. Og forklaringen er simpelthen, at regeringen ikke synes parat til at gøre en helhjertet forskningsindsats for at afklare stoffernes betydning for menneskers helbred.

Danmark skal være foregangsland
For os er det uforståeligt, hvorfor det i det hele taget er et spørgsmål, om Danmark skal være foregangsland.

Bør vi ikke være foregangsland, når det drejer sig om menneskers sundhed? Er det ikke bedre at forebygge end at behandle?

Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at spille en rolle for fertilitetsproblemer, tidlig pubertet, dårlig sædkvalitet, testikelkræft, brystkræft, stofskifteforstyrrelser og mange andre sygdomme, som koster samfundet dyrt.

Desværre har vi i Danmark i mange år ikke været foregangsland med hensyn til forekomst af testikelkræft hos unge mænd, hvor vi tværtimod i årtier internationalt har ligget med den højeste forekomst. Der er derfor god grund til at Danmark skal gå foran med hensyn til at forske i årsager og mulige forebyggelsestiltag.

Danske forskere har en internationalt førende position inden for udforskning af hormonforstyrrende stoffer og menneskers sundhed, som har medvirket til, at de danske myndigheder har haft bedre muligheder for at presse på i EU. Denne position skulle vi gerne beholde.

Vi håber, at det lykkes for ministeren at sætte nogen af de mange ubesvarede spørgsmål om hormonforstyrrende stoffer i fokus 29. september.

Alle folketingspartierne burde bidrage til, at Danmark for alvor bliver et foregangsland, når det drejer sig om skaffe ny viden om menneskers udsættelse for hormonforstyrrende stoffer - og tiltag til begrænsning af dem. Men vi kommer ikke videre, hvis miljø- og sundhedsmyndighederne ikke erkender den store mangel på viden, der hersker om danskernes totale kemibelastning, og hvad den kan betyde for vores sundhed, herunder børns sundhed, samt risiko for udvikling af kræft og fertilitetsproblemer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna-Maria Andersson

Leder af Center for hormonforstyrrende stoffer og forskningsleder ved afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
m.sci. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i celle- og molekylærbiologi (Københavns Uni. 1992), Rigshospitalets lederuddannelse (2007)

Katharina M. Main

Professor og ph.d., Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, overlæge, Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
cand.med. (Bonn Uni. 1986), speciallæge i pædiatri (1998)

0:000:00