Debat

S: Ellemann har svigtet sine egne grønne løfter

DEBAT: Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, dumper Jakob Ellemann-Jensens første 100 dage som miljø- og fødevareminister. Ambitionsniveauet er for lavt, og løfterne bliver brudt, mens miljøet betaler prisen, skriver han. 

Miljøministeren har sagt meget rigtigt de første 100 dage, men det halter med handlingerne, mener Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. 
Miljøministeren har sagt meget rigtigt de første 100 dage, men det halter med handlingerne, mener Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Rabjerg Madsen
Miljøordfører, Socialdemokratiet

Da Jakob Ellemann-Jensen tiltrådte, skete det med løfter om at sætte miljø før landbrugsinteresser.

Miljø var vigtigere end fødevarer, og Ellemann udtalte i en stort opsat portrætartikel til Berlingske, at han som minister ville have fokus på rent drikkevand, vild natur og ren luft.

Hvis vi kigger på Ellemanns første 100 dage på posten, er den ellers morsomme og omgængelige minister dumpet sin eksamen i selvvalgt pensum med et brag.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

I forhold til indsatsen for naturen har ministerens indsats været kendetegnet ved dans på stedet.

Miljøministeren har således lovet, at regeringen beskytter et naturareal svarende i størrelse til det areal, regeringen tager ud af beskyttelse.

Skal man komme ministeren til undsætning, er der nok ingen tvivl om, at det i den nuværende regering er vanskeligt at komme igennem med grønne tiltag.

Christian Rabjerg Madsen
Miljøordfører, Socialdemokratiet

Fem skridt frem og et skridt tilbage er som bekendt lige langt.
 
Mindre snak og mere handling 
Ellemann overtog fra Esben Lunde Larsen regeringens naturpakke, og der skulle skæres ned på det samlede areal af beskyttet natur i Danmark.

I sig selv bemærkelsesværdigt at finde en sådan målsætning i et papir med titlen naturpakke – særligt taget i betragtning, at Danmark i forvejen er i bunden af Europa målt på andelen af beskyttet natur, de såkaldte Natura 2000-områder.

Danmark og dansk natur har derfor brug for bedre beskyttelse – ikke månedsvis af debat om, hvorvidt vi skal have mindre beskyttet natur herhjemme.

Dumpet i drikkevand  
På drikkevandsområdet er Ellemann dumpet ned midt i den største forurening af grundvandet i danmarkshistorien – ifølge vandbranchen selv.

Dog uden at det har givet anledning til handling fra miljøministeren.
 
Nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at der 95 gange i 2017 blev sendt drikkevand ud til danske forbrugere med mere sprøjtegift, end reglerne tillader.

Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.

Således kan man i Altinget læse, at Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, var godt træt af, at pesticider i drikkevandet får oppositionen til at fare i flint.

En reaktion, som Venstres miljøordfører samme sted kaldte for ”en skræmmekampagne”.

Situationen på vandområdet kalder på handling, men Ellemann har været decideret passiv, selvom en samlet opposition har foreslået at forbyde landbrugets brug af sprøjtegift der, hvor drikkevandet er mest udsat, nemlig der, hvor vi henter det op tæt på boringerne.

Ambitionsniveauet er for lavt 
Også i forhold til ren luft er det hidtil kun blevet til varm luft fra ministeren. Selvom Ellemann har lovet noget andet.

Flere end 3000 danskere dør hvert eneste år for tidligt som en konsekvens af luftforurening.

Særligt i de store byer er udfordringerne massive, og der er derfor et stort behov for, at vi kigger på forureningen med partikler fra både dieselbiler, den tunge trafik og fra brændeovnene.

Ser man på Ellemanns første 100 dage, har miljøministeren således sagt meget rigtigt.

Men det har haltet gevaldigt med handlingerne.

Det er blevet til udpegning af skovområder, der fremover skal være urørt, men ambitionsniveauet er lavt, og det går utroligt langsomt.

Skal man komme ministeren til undsætning, er der nok ingen tvivl om, at det i den nuværende regering er vanskeligt at komme igennem med grønne tiltag.

Men så kan det ikke nytte, at Jakob Ellemann-Jensen stiller danskerne netop det i udsigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00