Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Anja Rosengreen
Jette Leth Buhl

Regionrådsmedlemmer fra SF: Råstofloven er så forældet, at den er umulig at arbejde med

<div>Råstofloven er en ukendt lov med afgørende betydning for alles liv. Men loven er forældet og umulig at arbejde med, skriver Anja Rosengreen og Jette Leth Buhl (SF).</div>
Råstofloven er en ukendt lov med afgørende betydning for alles liv. Men loven er forældet og umulig at arbejde med, skriver Anja Rosengreen og Jette Leth Buhl (SF).
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
22. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Råstofloven er så forældet, at den er blevet umulig at arbejde med i praksis – og så bidrager den til at holde CO2-udledningerne oppe. Det er et kæmpe problem ikke kun for klimaet, men også for de borgere, der er så uheldige at blive nabo til en grusgrav. 

De enkelte regioner har som udgangspunkt ansvar for at være selvforsynende med råstoffer. Vi skal i såkaldte råstofplaner udpege områder, hvor der kan udvindes råstoffer til brug for byggeri og anlæg, og den enkelte region skal sikre 12 års forsyningssikkerhed frem i tiden. 

Det giver egentlig god mening at prøve at grave så tæt på det sted, man skal bygge, som det nu er praktisk muligt. Tunge råstoffer skal nemlig helst ikke transporteres for langt, for det er dyrt og udleder store mængder CO2 

Men geologi er ligeglad med regionsgrænser, og der er ikke ens forekomster af de forskellige råstoffer rundt omkring i landet. Faktisk er Region Hovedstaden det sted, hvor der er færrest tilgængelige råstoffer og flest mennesker.

Disse faktorer gør, at særligt Region Hovedstaden, men også flere af de andre regioner har vanskeligt ved at opdatere deres råstofplaner. Det er svært at udpege nye områder, når der ikke er flere egnede steder at grave.  

Læs også

Det giver ingen mening at begynde at rive bygninger ned for at etablere grusgrave, der så kan skaffe materialer til nye bygninger. Eller at etablere grusgrave klos op ad tæt bebyggede områder til gene for en masse borgere. 

Det er ikke desto mindre det, der kan ende med at blive virkeligheden, hvis vi holder fast i denne håbløst forældede lovgivning. 

Vi må og skal have bedre muligheder for at kunne hente råstoffer der, hvor det giver bedst mening ud fra en afvejning af hensyn til både borgere, miljø og klima. 

Manglende genbrug af byggematerialer skader klimaet 

Råstofplanlægningen skal selvfølgelig ske med hensyn til netop miljø og klima. Og der er virkelig noget at hente på klimakontoen. Udvindingen af råstoffer og bygge- og anlægsprocessen står alene for cirka ti procent af vores samlede udledninger. 

Med tanke på den store klimabelastning er det svært at forstå, at man ikke for længe siden har etableret genbrugspladser til “brugte” råstoffer. 

Som borger er man sikret erstatning, hvis man populært sagt får en vindmølle eller solcellepark i baghaven. Men ikke hvis det er en grusgrav. 

Anja Rosengreen og Jette Leth Buhl
Medlem af regionsrådet i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland for SF

Det er nemlig langt fra altid, at det, man fjerner, kan bruges på samme tidspunkt og lokation, som det er brudt ned. Konsekvensen af, at der ikke findes genbrugspladser til råstoffer eller byggematerialer, er, at det ofte bare bortskaffes. 

SF har derfor gentagne gange foreslået, at for eksempel regionerne kan oprette sådanne pladser, hvor brugte råstoffer kan opbevares med henblik på genbrug. 

Det er i den sammenhæng godt at se, at 14 offentlige bygherrer for nylig kom med en hensigtserklæring om at minimere brugen af nyopgravede råstoffer. 

Genbrug besværliggøres dog også af, at nye råstoffer er så billige, at det ofte ikke kan betale sig at genbruge dem, selv hvis det blev nemmere at gøre det. Derfor bør afgifterne på nye råstoffer sættes op, så man tilskynder til meget mere genbrug. 

Grusgrave skal gøres til natur 

Endelig bør en ny lov også tage mere hensyn til borgerne. Der er ingen regler for, hvor tæt på bebyggelse man må etablere en grusgrav. 

Som borger er man sikret erstatning, hvis man populært sagt får en vindmølle eller solcellepark i baghaven. Men ikke hvis det er en grusgrav. 

Læs også

Det er ikke rimeligt, for gravearbejdet kan både være støjende og støvende, så selvfølgelig skal borgere i den situation sikres nogle fair rettigheder på niveau med dem, der allerede gælder på andre områder. 

Vi bør også stille krav til virksomheder om, at de tager et medansvar for at få gamle graveområder omdannet til natur. Når man graver efter råstoffer, ændrer man landskabet markant. 

Det er derfor kun rimeligt – især over for naboerne - at stille krav om, at virksomheder tager ansvar for at efterlade områderne på en måde, der kommer både borgere, dyr og naturen til gode. 

Råstofloven er et godt eksempel på en ukendt lov med afgørende direkte eller indirekte betydning for alles liv.

Anja Rosengreen og Jette Leth Buhl
Medlem af regionsrådet i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland for SF

Det er på tide at tænke hensynet til borgerne før hensynet til virksomhederne.

En ukendt lov med afgørende betydning

Råstofloven er et godt eksempel på en ukendt lov med afgørende direkte eller indirekte betydning for alles liv.

For loven dikterer på forældet facon, hvordan vi sikrer materialer til de boliger, vi bor i, de bygninger, vi arbejder i, og de cykelstier, veje og skinner, vi kører på. 

Det er vigtigt, at vi sikrer, at de materialer, der bogstavelig talt er det fysiske fundament for vores tilværelse, bliver tilvejebragt på en logisk og bæredygtig måde.  

I en tid, hvor vi vender hver en sten for at finde nye måder at nedsætte vores CO2-udledninger på, er det ganske enkelt forbløffende, at man ikke genanvender råstoffer i langt højere grad.  

Det er på høje tid, at vi får lavet det om. Så Magnus Heunicke (S), sæt i gang. Vi fra SF bidrager selvfølgelig gerne til inspiration, så vi kan sikre, at råstofforsyningen i fremtiden bliver meget mere bæredygtig. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026