Debat

SF inden afstemning om landbrugspolitik: Det vil direkte modarbejde EU’s klima- og miljømål

Forhandlinger i EU om landbrugsstøtten er endt med et resultat, der vil være katastrofalt for naturen, klimaet og vores folkesundhed, skriver fem MEP'er og MF'er fra SF. 

Der er brug for nye rammer, der giver landmænd incitament til at beskytte og pleje naturen, behandle dyrene bedre og udlede så få klimagasser som muligt, som samtidig gør det bæredygtige valg nemt for forbrugeren, skriver fem folkevalgte SF-medlemmer. 
Der er brug for nye rammer, der giver landmænd incitament til at beskytte og pleje naturen, behandle dyrene bedre og udlede så få klimagasser som muligt, som samtidig gør det bæredygtige valg nemt for forbrugeren, skriver fem folkevalgte SF-medlemmer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi ved det egentlig godt. Alligevel virker det ofte lidt fjernt og uhåndgribeligt, når blikket løber ned over menukortet, eller når vi står foran supermarkedets hylder og køleskabe. Om eksempelvis børnenes frikadeller er lavet med den hakkede flæsk på tilbud eller af grøntsager og linser, vælter vel for søren ikke korthuset, vel?

Indlæggets debattører

De fem forfattere bag indlægget er: 

  • Margrete Auken, MEP, SF
  • Kira Marie Peter-Hansen, MEP, SF
  • Rasmus Nordqvist, MF, landbrugs- og naturordfører, SF
  • Carl Valentin, MF, fødevare- og miljøordfører, SF
  • Anne Valentina Berthelsen, MF, EU-ordfører, SF

Jo, i det store billede gør det faktisk. Vores madvaner og det landbrug, der forsyner dem, er nemlig en af den grønne omstillings helt store udfordringer. Vores mad påvirker alt fra klimaet til biodiversitet, drikkevand, havmiljø, luftkvalitet og – selvfølgelig – de dyr der lægger krop til produktionen.

Samtidig har vi vænnet os til klima- og naturbelastende kostvaner og skabt et landbrugsstøttesystem, der belønner den forkerte type landbrug, alt mens de fleste landmænd kæmper for at holde hovedet oven vande.

Derfor er der i den grad brug for nye rammer for landbruget og indkøbslisten. Rammer, der giver landmænd incitament til at beskytte og pleje naturen, behandle dyrene bedre og udlede så få klimagasser som muligt. Og gør det bæredygtige valg til det nemmeste for borgerne. Det er desværre ikke den retning, vi går i lige nu, og derfor kæmper vi for et kursskifte - i Danmark og i EU.

Nye støtteregler er en katastrofe for naturen

I EU bruger vi i år svimlende 414 milliarder kroner på landbrugsstøtten. Heraf går omkring tre fjerdedele til indkomststøtte til landmænd med meget svage miljøkrav tilknyttet. Landbrugsstøtten bliver kritiseret vidt og bredt for at bruge enorme mængder offentlige midler på et landbrug, der direkte modarbejder EU’s klima- og miljømål.

Og vi har netop forspildt den bedste chance for at rette op på det i nylige forhandlinger om støttereglerne i EU. Suk.

Tirsdag 23. november skal Europa-Parlamentets plenarforsamling i Strasbourg stemme om netop dette forhandlingsresultat. Et resultat, der mildt sagt er en katastrofe for naturen, klimaet og vores folkesundhed og fuldstændig ude af trit med EU’s Grønne Pagt.

Johan Rockström, en absolut sværvægter inden for klimaforskning, påpegede for nylig, at landbruget er en større klimaudfordring end energisektoren.

fem folkevalgte medlemmer af SF (se faktaboks)

Derfor stemmer SF (og De Grønne) i Europa-Parlamentet imod. Vi har kæmpet for at ændre udfaldet, men desværre tænker flertallet sort. Og SF kan ikke støtte et endeligt forslag, der direkte modarbejder klimahandling og miljø- og naturbeskyttelse.

Landbruget er en stor udfordring for klimaet

Ifølge EU’s statistikker stod landbrugssektoren i 2020 for 12 procent af EU’s samlede udledninger af klimagasser, et tal der i Danmark var 22 procent i 2017. Det tal dækker udelukkende metan og lattergas fra dyr og gødning; CO2-udledninger fra udvidelsen af landbrugsproduktion på bekostning af skov og eng, brændstof til maskiner og opvarmning og nedkøling af bygninger, hvortil kommer de skjulte udledninger fra importeret gødning, pesticider, dyrefoder og færdige fødevarer.

Et nyt studie viser, at syntetisk kvælstofgødning i 2018 alene udledte væsentligt flere klimagasser end hele den kommercielle flybranche. Og Johan Rockström, en absolut sværvægter inden for klimaforskning, påpegede for nylig, at landbruget er en større klimaudfordring end energisektoren.

Samtidig ved vi, at landbrug er den primære drivkraft bag den accelererende naturkrise, der udfolder sig omkring os - en krise, der ifølge FN, vil blive øget voldsomt af de tiltagende klimaforandringer.

I tillæg er landbrugets sprøjtegifte fundet i 72 procent af vores drikkevandsboringer (39 procent er med direkte sundhedsskadelige mængder), og kvælstof fra landbrugets gødning er hovedårsagen til iltsvind og fiskedød i de danske kystnære områder, der er i katastrofalt dårlig miljøtilstand.

Helt nødvendigt at gøre noget ved landbruget

Selvom det er absurd, at det overhovedet er nødvendigt at skulle påpege det, må vi hellere slå fast, at vi naturligvis ikke kan klare os uden landbrug. Folk skal jo have mad på tallerkenerne. Det er altså ikke et spørgsmål, om vi skal have landbrug, men et spørgsmål om hvordan det skal drives, og hvad vi skal spise og producere.

Det helt store problem er landbrugsdyrene. Klimabelastning, naturødelæggelse og forurening stammer nemlig alt overvejende fra det enorme forbrug af kvæg, svin, kyllinger og fisk. Og den ekstreme intensivering af produktionen har betydet, at den animalske produktion i dag hovedsageligt består af store dyrefabrikker med horrible liv for de individer, der lægger krop til. Og de negative påvirkninger fra agerbrug er ligeledes knyttet til dyreproduktion, da omkring to tredjedele af EU’s korn og næsten alle proteinafgrøder går til dyrefoder.

Selvfølgelig har den enkelte også et ansvar, men det er os politikere, der skal sætte rammerne og gøre det grønne valg til det lette valg.

fem folkevalgte medlemmer af SF (se faktaboks)

Hvis vi vil gøre noget ved landbrugets negative påvirkning af vores planet, peger de fleste pile altså mod moderne, industriel husdyrproduktion i stor skala samt industrifiskeriet.

Langt de fleste klimagasser stammer enten fra dyrenes fordøjelse, fra gylle eller direkte og indirekte fra foderproduktion, hvilket også gælder vand- og luftforurening. Og så er der naturligvis problemerne med det voldsomme antibiotikaforbrug og de mange udfordringer med dyrevelfærd.

Alle kan bidrage gennem deres spisevaner

Vi har stor indflydelse på landbruget gennem vores spisevaner. Vi kan derfor alle bidrage ved at skære ned på mængden af kød, fisk og skaldyr, æg og mælkeprodukter og samtidig skrue op for kvaliteten. Men det er forkert at placere hovedansvaret på forbrugernes skuldre. Selvfølgelig har den enkelte også et ansvar, men det er os politikere, der skal sætte rammerne og gøre det grønne valg til det lette valg.

Meget kommer til at afhænge af afstemningen om EU’s landbrugsstøtte og af, hvordan vi i Danmark oversætter aftalen til danske regler. Et helt afgørende skridt bliver at skubbe balancen mellem produktionen af dyr og planter: Vi bliver simpelthen nødt til at producere markant færre dyr og i stedet bruge pladsen og ressourcerne på plantemad til mennesker og meget mere plads til naturen. De dyr, der fortsat opdrættes, skal produceres på en måde, der er langt mere skånsom for miljøet og dyrene. Samtidig skal vores marker dyrkes med færre kemikalier og større hensyn til naturen.

Vi skal naturligvis hjælpe landmændene og fødevareproducenterne med støtte og forskning på området. Initiativer som den nye Fond for Plantebaserede Fødevarer er en god start, og ser man mod civilsamfundet, er der heldigvis masser af både gode eksempler og konkrete forslag til politiske tiltag, der kan trække den rigtige retning.

Maden vi spiser, former verden omkring os. Derfor drømmer vi om og arbejder for en verden, hvor vores mad er bedre for os og for planeten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrete Auken

MEP (SF), næstformand i Europa-Parlamentets Palæstinadelegation
cand.theol. (Københavns Uni. 1971), sognepræst emerita

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

Rasmus Nordqvist

Bestyrelsesmedlem, Det Europæiske Grønne Parti (EGP), kandidat (SF), europaparlamentsvalget
designer (Danmarks Designskole 1999)

0:000:00