Stadsarkitekt og forsker: Den grønne trepart overser en vigtig detalje, når fremtidens landskab skal formes

Vi bør se den fremtidige arealomlægning som en arkitektonisk opgave, der kræver omtanke.

For uden fokus på skønhed og naturoplevelse risikerer vi at skabe landskaber, som ingen føler sig forbundet til.

Landskaber skal fremme trivsel

For at opnå mere end blot kvantitative mål med tekniske løsninger må vi også fokusere på landskabets strukturer, æstetik, oplevelsesværdi og multifunktionalitet.

Skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og udbygning af vedvarende energi er vigtige indsatsområder. Men uden en helhedsorienteret tilgang mister vi muligheden for at skabe landskaber, der fremmer trivsel og bæredygtig udvikling.

Æstetikken i fremtidens landskaber bør forstås som en tilgang, hvor skønhed og funktion smelter sammen i et dynamisk samspil.

Anne Mette Boye og Kasper Albrektsen
Hhv. stadsarkitekt, Aarhus Kommune, og postdoc, Arkitektskolen Aarhus

By- og landskabsplaner bør erstatte rene arealplaner, hvilket kræver et konkret skifte fra todimensionelle løsninger til tredimensionelle tilgange.

By- og landskabsarkitekturen bruger metoder, hvor der arbejdes med udgangspunkt i stedslæsninger og landskabets fortællinger, både de kulturelle og det naturgivne.

I en by- og landskabsarkitektonisk tilgang guider landskabets dybe strukturer, såsom geologi, vandoplande, kulturhistorie og topografi, planlægningen af bebyggelser og arealanvendelse.

Mange kender følelsen af at gå langs et skovbryn på kanten af en skråning ned mod et engdrag og fornemme morgentågen. Eller oplevelsen af at nå en lysåben bakketop og skue ud over landskabet.

Danmark har en stærk tradition for at give adgang til smukke og meningsfulde landskabsoplevelser. Men i store dele af landet findes adgangen ikke, og mange mindre byer mangler adgang til landskaberne.

De omfattende omlægninger af arealerne, som vi står over for, bør derfor også have til formål at sikre, at de omkringliggende landskaber igen bliver tilgængelige og udviklet med afsæt i lokale ønsker, bynært og et styrket æstetisk afsæt.

Aarhus spejler nationalt behov

I den nordlige del af Aarhus Kommune ligger landsbyen Spørring, hvor en omfattende omlægning af cirka 1.000 hektar er under planlægning.

Området skal i fremtiden rumme både ny skov, nye naturområder, rekreative faciliteter, solcelleparker, byudvikling og en biogen energipark.

Her afprøves en helhedsorienteret indsats, som et direkte forsøg på at tackle de nationale udfordringer og som et 1:1-eksperiment, med henblik på at finde metoder til at skabe sammenhængende landskaber på tværs af sektorer og i samklang med nye krav og de omkringliggende bysamfund.

I en større skala kan hele Aarhus Kommune betragtes som et mini-Danmark med sine to tredjedele landbrugsarealer, byområder, kyststrækninger og naturområder.

I Aarhus Kommune findes i dag godt 8.000 ha natur og skov. Dette skal, som en del af klimaforliget fra foråret 2024, fordobles over de kommende år.

I alt udpeges i kommuneplanen omkring 8.000 ha til Vand- og Naturparker, hvoraf ca. 4.000 ha er nuværende landbrugsjord, der ønskes omdannet til ny skov og natur.

Hertil udpeges, i forbindelse med Klimaftalen, yderligere 4.000 hektar til Perspektivareal til Vand- og Naturparker, der på længere sigt skal blive til skov og natur, således den samlede ambition for skov og natur til grundvandsbeskyttelse i Aarhus Kommune bliver 16.000 hektar, hvilket svarer til 1/3 af kommunens areal.

Det betyder, at Aarhus i fremtiden vil bestå af en tredjedel natur, en tredjedel landbrug og en tredjedel by.

Spørring tester ny værktøjskasse

De store arealomlægninger skaber mulighed for at udvikle nye planlægningsredskaber og samarbejdsformer.

Et stærkt eksempel på samarbejde er et partnerskab med Arkitektskolen Aarhus, hvor by- og landskabslaboratorier gennemføres i tæt samarbejde med aktører i specifikke områder. Her udforskes nye potentialer ved skovrejsning, omstilling til bæredygtige bysamfund og klimatilpasning.

Vi bør stille krav om udviklingen af visionære landskabsplaner for de lokale treparter. 

Anne Mette Boye og Kasper Albrektsen
Hhv. stadsarkitekt, Aarhus Kommune, og postdoc, Arkitektskolen Aarhus

By- og landskabslaboratorierne samler ambitioner og behov på tværs af sektorer gennem arkitektonisk planlægning, scenarier og konkrete løsninger.

Der er et stort behov for innovation, viden og erfaring, der kan forene og overlappe de mange forskellige arealbehov og sektorer i landskabet.

Undersøgelser og afprøvninger i Spørring udgør de første skridt i udvidelsen af den kommunale værktøjskasse og støtter en æstetisk og helhedsorienteret tilgang til fremtidens landskabsplanlægning.

Internationale eksempler som Muskauer Park og Emscher Landschaftspark i Tyskland viser, hvordan æstetik, biodiversitet, byudvikling og ny arealanvendelse kan forenes.

Danmark bør lære af dette og integrere landskabsarkitektonisk planlægning i den kommende omlægning af det åbne land.

Eksemplerne demonstrerer, hvordan visionær storskalaplanlægning kan tilføre æstetisk værdi ved at skabe krydsfelter og overlap mellem forskellige sektorer – mellem by, natur og landskab. Vi skal turde tænke lige så ambitiøst og langsigtet.

Måske bør vi overveje at afsætte et par procent af midlerne fra den grønne trepartsaftale til landskabsarkitektonisk bearbejdning af de kommende arealer og til udarbejdelsen af æstetisk- og visionsdrevne landskabsplaner for de 23 lokale trepartsområder.

Foren skønhed og funktion

Æstetikken i fremtidens landskaber bør forstås som en tilgang, hvor skønhed og funktion smelter sammen i et dynamisk samspil.

Hvor natur, kultur, menneskelig aktivitet og økologi forstås som gensidigt afhængige, hvor by- og landskabsarkitektoniske tilgange skal fremme økologisk balance, trivsel og forståelse for systemernes sammenhæng.

Det kræver, at den by- og landskabsarkitektoniske tilgang tænkes ind helt fra starten, og at vi åbner op for nye måder at tænke på tværs af funktioner og sektorer, så vi kan bygge bro mellem reduktionsmål, energibehov og trivsel for både mennesker og natur.

Uden dette fokus og uden langsigtede visioner risikerer vi at misse muligheden for at genvinde sammenhængskraften og genskabe sameksistens med vores landskaber – og dermed forspilde en af de vigtigste målsætninger for den grønne omstilling.

For at understøtte dette opfordrer vi de nationale politikere til at integrere æstetiske og oplevelsesmæssige værdier i fremtidige planer og lovgivning for arealanvendelse.

Vi bør stille krav om udviklingen af visionære landskabsplaner for de lokale treparter, der går ud over traditionelle arealplaner.

Samtidig opfordrer vi lokale politikere til at tage udgangspunkt i stedslæsninger og en dyb forståelse af de lokale landskaber, før store omstillinger iværksættes. Kun på den måde kan vi sikre en balanceret og bæredygtig udvikling baseret på samlende visioner, på tværs af by, natur og landskab.