Steen Gade: Affaldsdeponering er aldrig løsningen

Det er en gammel sandhed i al miljøpolitik, at ”borte” ikke findes.  Heller ikke i småbørnsudgaven, hvor det hedder både borte og væk. Alligevel kan det være på sin plads en gang imellem at standse op og se, om vi stadig opfører os, som om ”borte” findes. Og desværre ja. For os danskere ligger ”borte” lige midt i Oslofjorden.

Tallene taler sit tydelige sprog. Fra 2006 og til 2016 eksporterede Danmark efter Miljøstyrelsens oplysninger 1.600.000 tons farligt affald til øen Langøya midt i den smukke Oslofjord. Det svarer til 32 procent af den samlede eksport ud af Danmark af farligt affald på i alt fem millioner tons.

Det er blandt andet specialaffald fra Cheminova og jord med mere med indhold af tungmetaller. Men hovedvægten er røggasrensningsaffald fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og destruktionsanlæg. Godt 1,1 millioner tons farligt affald, som fremkommer, fordi vi i dag - heldigvis - renser røggasserne fra vores skorstene for at sikre os mod luftforurening.

Men vi er altså her i 2017 ikke kommet længere, end at en meget stor del af de - nu mere koncentrerede farlige stoffer - bliver sendt til hullet fra et tidligere kalkstensbrud på øen Langøya. Herunder de ca. 40.000 tons farligt affald fra afbrænding af farligt affald fra det tidligere kommunekemi. Det gamle slagnummer i miljøpolitikken.

Et tydeligt eksempel på, hvor primitivt vi stadig opfører os. Også selvom snart sagt alle og enhver skriver bæredygtighed og cirkulær økonomi på deres visitkort.

Den viden er næppe trængt helt ind, når vi diskuterer afbrænding – af kul, men endnu mere af affald. Og det hører nok med til en analyse af grunden til det manglende alvor i diskussionen, at hullet ligger i Norge. Langt væk. Ja, næsten borte. Men affaldet er selvfølgelig ikke borte, og hullet forventes fyldt op i 2022, hvorfor det norske firma, der driver Langøya, allerede har næste projekt klar i en nedlagt mine. Et projekt for de næste 25 år.

Det er helt utroværdigt, hvis et land, der vil være med på cirkulær økonomi-bølgen, som alle partier jo har meddelt, at de vil, fortsætter med -  år efter år - at sende sit farlige affald bort uden en samlet plan for afvikling af deponering samt fremme af nye teknologier.

Steen Gade

Men løsningen på affaldsproblemer er jo aldrig deponering. Og slet ikke for de næste 25 år. Den lette Langøya-løsning har ganske givet været en sovepude for os danskere. Vi er gået i spidsen med at etablere affaldsforbrænding, men har slappet gevaldigt af, når det gælder teknologiudvikling for gøre noget ved de to til fem procent af de forbrændte affaldsmængder, der bliver til røggasrensningsaffald.

Skal cirkulær økonomi blive til noget reelt, skal også de svære områder med. Som at udvinde tungmetaller af blandt andet røggasaffaldet, at udvinde forskellige salte, zink, kviksølv med mere – og her er der brug for en meget mere målbevidst og omfattende indsats. Gerne i samarbejde med andre lande, og gerne med Danmark i front for at sikre forsknings- og udviklingsmidler også fra EU.

I det hele taget er der stadig al for lidt forståelse for, at den grønne omstilling handler om meget mere end klima. Eller rettere, at klimaindsatsen skal sættes i sammenhæng med alle de andre grønne omstillingsprojekter, hvis vi skal klare os hæderligt igennem de næste 50 – 100 år. Fælles for dem er, at der skal satses meget mere på teknologiudvikling med et klart bæredygtighedsperspektiv, samt at der skal samarbejdes meget mere. Ingen lande kan klare det alene.

De voldsomt store tal for deponering i hullet i Oslofjorden burde blive et stærkt argument for en markant øgning af udsortering, inden affaldet forbrændes. Mere sortering - både i hjemmet og på anlæggene. Et område, hvor vi blandt andet på grund af EU-direktiver er nogenlunde på vej. Men dertil må formuleres helt nye og  bastante krav til virksomhederne om at overtage ansvaret fra vugge til grav.

Affaldsforbrændingskapaciteten skal nedbringes, og vi mangler en samlet plan for nedbringelsen i takt med skærpede krav til begrænsning af luftforureningen fra anlæggene og i takt med de stadigt mindre mængder affald til forbrænding. På sigt bør forbrændingsanlæggene helt udfases, og den nu meget mindre mængde brændbart affaldsmængde bør i stedet forgasses, så det indgår i et moderne VE baseret energisystem.

For mig er Langøya blevet symbolet på alt det, der mangler, for at vi kan sige, at vi er godt på vej mod bæredygtighed. Så gemmelegen på Langøya går simpelthen ikke længere.

Det er helt utroværdigt, hvis et land, der vil være med på cirkulær økonomi-bølgen, som alle partier jo har meddelt, at de vil, fortsætter med - år efter år - at sende sit farlige affald bort uden en samlet plan for afvikling af deponering samt fremme af nye teknologier.

Og det er faktisk allerede ret sent. For nok er ordet cirkulær økonomi et nyt ord, men jeg tror, vi skal helt tilbage til 1970’ernes miljødiskussion, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med tankegangen om nødvendigheden af cirkulære materialestrømme.  

...

Steen Gade skriver klummen Grønne linjer i Altinget. Steen Gade har været aktiv i miljø- og klimakampen gennem 35 år som politiker (SF) og som direktør i Miljøstyrelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.