Steen Gade: Biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen

KOMMENTAR: Rapport efter rapport slår fast, at biodiversitetskrisen er lige så alvorlig som klimakrisen. Og at vi er nødt til at løse kriserne samtidig og nu, hvis vi skal have en chance for at forhindre en sjette masseuddøen, skriver Steen Gade.

Klima handler nemlig også om plankton og insekter og vild natur. For klimaets forandring handler ikke kun om det fysiske klimasystem, men om hele samspillet mellem det fysiske klimasystem og det rum, hvor levende organismer kan trives – det, der kaldes biosfæren og dermed biodiversitet.

Forleden var jeg på Stevns for at tale om to af FN's bæredygtighedsmål for 2030. Nemlig om livet i havet og livet på land. Ikke et tilfældigt sted, men netop det sted, som Unesco har udpeget til verdensarv, fordi et lag i klinten dokumenterer den begivenhed, der førte til den femte masseuddøen her på kloden. For 66 millioner år siden, og på grund af sammenstødet med en asteroide. Altså den begivenhed, der førte til, at dinosaurerne uddøde.

Det faldt derfor ubehageligt naturligt, at debatten fokuserede på risikoen for den sjette masseuddøen. Den, vi ser ud til at være på vej ind i, hvis vi ikke standser nedgangen i biodiversitet meget snart.

Og store rapporter med markante advarsler om risikoen står i kø for tiden. Med god grund. Fordi situationen er ganske alvorlig, og fordi alle forskere ved, at omkring et tiårsskift skal rigtig mange politiske prioriteringer nyvurderes. Og især mange miljørelaterede. Det er altså nu, der skal handles.

I maj måned kom således den store globale analyse om biodiversitet og økosystemer – udarbejdet af FN's biodiversitetskonventions ekspertpanel (IPBES). Blandt andet med oplysningerne om, at der i dag forsvinder levende arter med en hastighed af fra 1.000 til 10.000 gange den naturlige hastighed for arters uddøen.

Og når en art er udryddet, forsvinder meget ofte de funktioner i økosystemet, som netop den art er en del af. Meget mere kan nævnes, men det hele er opsummeret i meget klar tale: "Naturen er globalt i tilbagegang med hastigheder uden fortilfælde i menneskehedens historie – og hastigheden af udryddelsen af arter accelererer med alvorlige konsekvenser for mennesker verden over."

På COP25 i Madrid forleden præsenterede International Union for Conservation of Nature (IUCN) en stor rapport om den voldsomme stigning i iltfrie områder i verdens oceaner.

I de seneste 50 år er iltindholdet i oceanerne faldet med 2 procent, og det vil, hvis udviklingen fortsætter, falde yderlige med 3-4 procent frem mod 2100. I dag er der registreret 700 såkaldte "dødszoner" i vore oceaner med så lavt iltindhold, at det kun er vandmænd og meget få andre arter, der kan leve der, mod 45 områder i 1960'erne.

Og som en lokal illustration til budskabet viste målinger ved Als og Ærø i sidste uge af november og første uge af december i år et af de mest usædvanlige og værste tilfælde af iltsvind. Nu med områder fuldstændig uden ilt. Lige her, syd for Fyn.

Budskabet er klart. For at ændre katastrofekursen for biodiversiteten i havet, skal vi både begrænse drivhusgasudledningerne og udledningerne af næringsstoffer, især fra landbruget. Samtidig. For problemerne hænger sammen.

Den tredje store rapport blev præsenteret i Bruxelles forleden. Det Europæiske Miljøagentur offentliggjorde sin længe ventede og meget omfattende femårs-rapport "State and outlook 2020" om miljøtilstanden i Europa.

Om nedgangen i biodiversitet skriver de hovedkonklusionen på første side: "Virkningen af Europas katastrofale nedgang i biodiversitet er lige så stor en katastrofe som klimaændringerne." 

Rapport efter rapport påpeger således, at biodiversitetstabet er en lige så stor katastrofe som klimaændringerne, og at de hænger sammen. Det er samme sag, fordi det er samspillet mellem de fysiske klimaændringer (som vi normalt diskuterer, når vi diskuterer klima) og ændringerne i det, der kaldes biosfæren, der afgør, hvordan vi mennesker klarer det, vi samlet kalder klimaudfordringerne i de næste årtier.

Det bør føre til den klare konklusion, at vi i Danmark og i EU skal løse det sammen og samtidigt. Det er derfor vi skal have en biodiversitetslov nu. Både i Danmark og i EU. Helt efter samme model, som den aftalte om klimaloven. Ikke alene fordi problemerne er lige store, men fordi de hænger uløseligt sammen.

Og det er nu – efter EU-Kommissionens meget omfattende store grønne udspil og på baggrund af en flot politisk aftale om en klimalov herhjemme – at, der findes en mulighed for at gøre det, der var helt umuligt for bare et halvt år siden. Det skal udnyttes.

Hvis vi skynder os, kan vi nå at få verdens første bindende biodiversitetslov i 2020. Samme år som klimaloven.

-----

Steen Gade (f. 1945) er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Rune Engelbreth: Sådan løser grønne ngo'er og tømmerbranchen skovnaturens krise Rune Engelbreth: Sådan løser grønne ngo'er og tømmerbranchen skovnaturens krise Næste artikel Rune Engelbreth: Sådan finansieres centrale valgløfter til naturpakken Rune Engelbreth: Sådan finansieres centrale valgløfter til naturpakken