Debat

Tidligere Cifor-direktør: Urørte skove er ikke altid bedst for klimaet

DEBAT: Det er den velforvaltede skov, som optager mere CO2, hvor CO2-lagringen er mere beskyttet, og hvorfra vi høster træ, der reducerer vores fossile afhængighed. Den skovbaserede sektor spiller en vigtig rolle i klimakampen, skriver Peter Holmgren.

Ansvarlig skovdrift og innovative vedvarende produkter og energiinvesteringer har i mange år bidraget til kampen mod klimaforandringerne, mener Peter Holmgren.
Ansvarlig skovdrift og innovative vedvarende produkter og energiinvesteringer har i mange år bidraget til kampen mod klimaforandringerne, mener Peter Holmgren. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Holmgren
Dr. og tidl. generaldirektør for Center for International Forestry Research (Cifor)

Desværre er den sympatiske og vigtige ambition om at stoppe afskovning blevet til en generel kampagne mod skovbrug og vedvarende skovprodukter.

Det virker ofte til, at enhver fældning af træer kan klassificeres som miljøskadelig og som et problem for det globale klima. Men en sådan argumentation er både kontraproduktiv og uansvarlig.

Afskovning drives af landbrug og ikke skovbrug. Øget efterspørgsel på skovbiomasse er i stedet et incitament til at investere i flere skove og mere vækst.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Sveriges skove
I mit land, Sverige, er mængden af træ i skoven fordoblet i løbet af det seneste århundrede, og samtidig er vores høst af træ også fordoblet.

Konsistent regulering og langsigtede investeringer har givet økonomisk udvikling, og i dag har vi som bonus et nettooptag af CO2 i skoven, som er næsten lige så stort som Sveriges fossile udslip.

At opgive forvaltningen af skoven ville være som at smide barnet ud med badevandet. 

Peter Holmgren, Dr. og tidl. generaldirektør for Center for International Forestry Research (Cifor)

Vi ser samme udvikling i hele EU – netto lagres hvert år over 400.000.000 tons kuldioxid i EU's skove, næsten et ton for hver borger.

Ud over at vi sparer CO2 op i skoven, er der samtidig også høstet 500.000.000 kubikmeter træ i EU hvert år, hvilket er ekstremt vigtigt for, at vi kan komme ud af vores afhængighed af fossile energikilder. Træ er et meget alsidigt materiale, og alle dele af træet bruges til forskellige produkter – og genanvendes derefter.

Udskiftning af fossilt baserede materialer
Træ- og fiberprodukter, herunder bioenergi, erstatter fossilt baserede materialer og energi som beton, stål, plast, olie og kul.

Hvert ton træ, der bruges til konstruktion, reducerer i gennemsnit den fossile CO2-udledning med cirka 1,5 tons. Når der anvendes restprodukter til bioenergi, er den fossile erstatningsfaktor omkring 0,7 – forudsat at energiomstillingen er effektiv.

Øget produktion af bioenergi fra skoven er hovedårsagen til, at Sverige har reduceret sine fossile udledninger markant i løbet af de seneste 30 år.

Læs også

Høstet træ bruges på en integreret måde
Nogle kritikere siger, at træ, der kunne have været brugt til mere langvarige produkter, i stedet bruges til energi.

Vi ser i nogle tilfælde, at der ikke er opbygget værdikæder til at udnytte træet optimalt, eller at trækvaliteten er uegnet til andre formål end energi. Dette bør dog ses som et potentiale for at udvikle den skovbaserede sektor yderligere, i stedet for at forsøge at afvise bioenergi som en løsning.

I modsætning til nogle af de forenklede argumenter, man hører i debatten, så er det kun restprodukter, der ikke egner sig til mere værdifulde produkter, der bruges til bioenergi.

Rent faktisk bruges al høstet træ til mange forskellige formål på en integreret måde. Det er effektivt både økonomisk, fra et ressourcebrugsperspektiv og for klimaet.

Den velforvaltede skov optager mere CO2
Det er klart, at vi gerne vil have urørt skov med uforstyrrede økosystemprocesser og høje biodiversitetspotentialer. Det ville være en stor fejltagelse at maksimere produktionen af træ i alle skove, da det ville reducere andre vigtige naturværdier. Men det ville også være en fejltagelse at tro, at uberørte skove altid er bedst for klimaet.

Ikke-forvaltede skove i vores del af verden er ikke stabile CO2-lagre. Brand, insekter eller storme vil altid afbryde CO2-lagringen, og uden økonomisk værdi knyttet til skoven er der ikke incitament til at reducere disse skader og sikre en fortsat høj vækst og CO2-lagring.

Det er den velforvaltede skov, som optager mere CO2, hvor CO2-lagringen er mere beskyttet, og hvorfra vi høster træ, der reducerer vores fossile afhængighed. På lang sigt har vi en stabil opbygning af skovens CO2 i veldrevne skove, samtidig med at vi får en stabil høst. Den kontrafaktiske situation er, når biomasse rådner eller brænder i skoven, uden at gøre nytte i klimaindsatsen.

En vigtig rolle i klimakampen
At opgive forvaltningen af skoven ville være som at smide barnet ud med badevandet. Vi ville dermed opgive den skovbaserede sektor, hvilket ville medføre enorme økonomiske og samfundsmæssige tab, og vi ville opgive de fortsatte fossile reduktioner, som skovprodukter bidrager med.

Den skovbaserede sektor spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringerne. Ansvarlig skovdrift og innovative vedvarende produkter og energiinvesteringer har allerede i mange år bidraget i stor skala.

Det har vi et ansvar for at fortsætte med og forbedre til gavn for kommende generationer.

-----

Dr. Peter Holmgren er tidligere generaldirektør for Center for International Forestry Research (Cifor), som udfører forskning i mere end 45 lande.

Han har en ph.d. i skovbrug og 25 års erfaring inden for international skovbrug og landbrug. Før Cifor arbejdede han for FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion