Debat

Træ i Byggeriet om omlægning af skov: Det er tid til at råbe vagt i gevær

DEBAT: Miljø- og Fødevareministeriet planlægger at reducere antallet af nåletræsplantager. Sker det, falder den danske selvforsyningsgrad, og danske virksomheder kan blive presset på råvarer, skriver Lauritz Rasmussen fra Træ i Byggeriet.

Rigtig mange danske byggematerialeproducenter anvender nåletræsplantager til deres produkter, skriver Lauritz Rasmussen.
Rigtig mange danske byggematerialeproducenter anvender nåletræsplantager til deres produkter, skriver Lauritz Rasmussen.Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lauritz Rasmussen
Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet

Med et stort EU-projekt til knap 100 millioner kroner vil Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere sætte fart på at omdanne nåletræsplantager til varierede skove.

Det skal ifølge ministeriet gøre skovene mere robuste over for klimaforandringerne og samtidig fremtidssikre produktionen af bæredygtigt træ.

Hos foreningen Træ i Byggeriet er vi langt hen ad vejen enige i de mange fordele, som det vil medføre, men indsatsen vækker samtidig bekymring blandt os.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Danmark kan blive mindre selvforsynende
Rigtig mange danske byggematerialeproducenter anvender nemlig nåletræsplantager til deres produkter.

Samtidig arbejder flere lige nu på at omlægge store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ, da træ er en fornybar råvare, der kan bidrage til at nedbringe landets samlede CO2-udslip.

Ønsker man at bevæge sig væk fra nåletræsplantager, er det vigtigt, at man skærper fokus på forskning og innovation på området.

Lauritz Rasmussen
Sekretariatsleder, Træ i Byggeriet

I den forbindelse er nåletræ et utrolig brugbart materiale, da det blandt andet er nemt at bearbejde og samtidig velegnet til mange konstruktionsformål på grund af sin styrke.

Reducerer ministeriet således antallet af nåletræsplantager, falder den danske selvforsyningsgrad, og mange danske virksomheder risikerer på sigt at blive presset på råvarer, hvis indsatsen er et udtryk for et generelt fokusområde hos ministeriet i fremtiden.

Derfor vil vi opfordre til, at man i de fremtidige planer for landets skove i højere grad også kigger på, hvilke udfordringer omdannelsen måske kan skabe for danske virksomheder og ikke mindst landets samlede CO2-regnskab.

Negativ påvirkning på CO2-regnskabet
Hvis vi som land skal nå Klimarådets mål om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen i 2030, må politikerne nemlig for alt i verden ikke glemme byggebranchen og ikke mindst trævirksomhederne, som kan spille en afgørende rolle.

Træprodukter er nemlig gode til at give CO2-kreditter i det nationale regnskab, da det er en fornybar ressource, som lagrer kulstof.

I den forbindelse er det måske også værd at notere sig for politikerne, at hvis træprodukterne skal tælle positivt med i den danske afrapportering af vores CO2-udledning, er det vigtigt, at virksomhederne anvender træ fra egne skove.

Importerer vi det fra eksempelvis Sverige, så er det Sveriges CO2-regnskab, der får bonuspoint, og vi får således endnu sværere ved at nå den samlede målsætning i 2030. Men det har naturligvis kun betydning for selve registreringen, og ikke – hvad der er vigtigst af alt – klodens samlede regnskab.

Læs også

Innovation er nødvendigt
Bliver reduktionen af mængden af nåletræsplantager med træarter som sitkagran og rødgran en generel tendens fremover, opfordrer vi til, at der tænkes i hjælpeordninger til virksomhederne.

Træ er nemlig ikke bare træ. Der er enorme forskelle på arterne, og hvordan de kan anvendes i byggebranchen. Ønsker man derfor at bevæge sig væk fra nåletræsplantager, er det vigtigt, at man skærper fokus på forskning og innovation på området, så virksomhederne kan få hjælp til at se muligheder i andre træarter.

Fra 1994 til 2008 var der eksempelvis produktudviklingsordningen, hvor danske virksomheder fik tilskud til produktinnovation, så der var motivation for at forsøge at fremme brugen af træ i byggeriet.

På samme måde kan der blive behov for hjælpeordninger og penge til at fremme idérigdom, så man kan imødegå de udfordringer, der kan være forbundet med at ændre det træudbud, som mange danske virksomheder lige nu er dybt afhængige af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lauritz Rasmussen

Seniorrådgiver, fhv. administrerende direktør, Taasinge Elementer, direktør, LR-Consult.

0:000:00