Samfundsvigtige forskningsopgaver for myndigheder bør løses på basis af systematisk og uvildig forskning, og det skal da selvfølgelig kunne tåle dagens lys.

Søren Elkjær Frandsen
Prorektor på Aarhus Universitet

Ved en lille ændring i ordvalget har Miljøministeriet unddraget sig de hidtidige "myndighedsopgaver" fra et åbent udbud, der er underlagt reglerne for myndighedsbetjening. I stedet har ministeriet ændret på ordlyden i udbuddet, så hidtidige myndighedsopgaver under "sektorforskningen" i stedet er "konsulentopgaver" eller "teknisk rådgivning", der kan udliciteres til private virksomheder.

I den konkrete sag har ministeriet i udbudsbetingelserne sat nogle begrænsninger for publicering op, som kan anses som uforenelige med offentlig forskervirksomhed. I det konkrete udbud betyder det, at Miljøministeriet har eneret til at offentliggøre forskningsresultaterne i forbindelse med opgaven. Det betyder, at forskere på Aarhus Universitet eller Dansk Miljøundersøgelser (DMU) sandsynligvis ikke kan byde på opgaven, som de normalt ellers ville varetage, da de som ansatte på et dansk universitet både har ret og pligt til at offentliggøre deres forskningsresultater.

Principiel diskussion
Ifølge Enhedslistens Per Clausen er det ikke umuligt, at et konsulentbureau kunne leve op til mange af de krav, der stilles til universiteterne, men det løser ikke problemet:

"Hvis en opgave går fra at have været en myndighedsopgave til at være en teknisk redegørelse, så betyder det, at åbenheden bliver mindre. Det er ikke et spørgsmål, om Rambøll eller andre selv bestemmer, hvor meget åbenhed der skal være. Nej, det kommer faktisk til at fremgå af kontrakten, at den ret har man ikke, den ligger hos ministeriet," siger Per Clausen.

Også prorektor ved Aarhus Universitet Søren Elkjær Frandsen mener, der er principielle problemer forbundet med sådanne udbud:

"Det er en principiel problemstilling, at der er begrænsninger for, hvordan vores forskere kan udtrykke sig efterfølgende. Altså publicere og offentliggøre materiale fra undersøgelser. Samfundsvigtige forskningsopgaver for myndigheder bør løses på basis af systematisk og uvildig forskning, og det skal da selvfølgelig kunne tåle dagens lys. Hele formålet med den forskningsbaserede myndighedsbetjening er jo at hjælpe politikere og andre beslutningstagere til at træffe nogle kvalificerede valg på et oplyst grundlag. Uanset hvilket fagområde det måtte gælde," siger Søren Elkjær Frandsen.
 
Stort problem
Enhedslistens miljøordfører Per Clausen, der netop har stillet videnskabsministeren udvalgsspørgsmål om emnet, mener, det nye tiltag fra Miljøministeriet er yderst problematisk:

"Jeg mener det er et stort problem, at man kan hive forskellige ting ud, der tidligere har været myndighedsopgaver og så sige, at det er det ikke mere. Nu er det tekniske redegørelser og konsulentopgaver. På den måde er man med til at undergrave de regler om åbenhed og indsigt, som regeringen faktisk lagde op til, da man fik vedtaget at sende disse opgaver i udbud," siger Per Clausen.

Siden januar 2009 har ministerierne kunnet udbyde deres forskningsopgaver i udbud, og hos Venstre ser man det ikke som et problem:

"Det er meget sundt med konkurrence på området, så man kan vælge de bedst mulige. Og jeg er overbevist om, at der er en ret grundig selektion, når man sidder og laver kvalitetskontrol på centraladministrationens side på dette område. Her har jeg ingen grund til at tro, der skal være mistro eller skepsis. Skulle der være en begrundet kritik, så lytter jeg gerne. Men mit udgangspunkt er, at centraladministrationen vælger den bedste leverandør til den opgave, som der nu er brug for," siger videnskabsordfører fra Venstre Malou Aamund.

Begrundet mistro
Men ifølge Per Clausen er der grund til at lytte:

"Det er ikke særlig lang tid siden, Miljøministeriet var for sent med nogle resultater om pesticider, hvor begrundelsen ikke viste sig at holde vand. Og selvom man skulle have tillid til det konkrete ministerium, så handler det her jo om, at man generelt undergraver de eksisterende regler, vi har om åbenhed og indsigt," siger Per Clausen.

Per Clausen henviser til det konkrete udbud fra Miljøministeriet, hvor ministeriet har opsat udbudsbetingelserne, der begrænser mulighederne for publicering. Aarhus Universitet har i denne forbindelse skrevet et brev til Miljøministeriet, hvor universitetet har gjort opmærksom på nogle af de "problemstillinger", universitetet finder uheldige i de konkrete udbud. Miljøministeriet har tilkendegivet over for Aarhus Universitet, at man gerne vil drøfte det på et senere tidspunkt.