Debat

V: Regeringen løber fra sit ansvar for at beskytte danskerne mod evighedskemikalier

Det skaber utryghed, når borgerne efterlades i uvished om, hvor det næste fund af PFAS dukker op, skriver Anni Mathiesen (V).

PFAS har været brugt i mange industrier, men trods den enorme udbredelse af det farlige kemikalie har miljøminister Lea Wermelin åbenbart ikke travlt med at få styr på situationen, skriver Anni Mathiesen (V).
PFAS har været brugt i mange industrier, men trods den enorme udbredelse af det farlige kemikalie har miljøminister Lea Wermelin åbenbart ikke travlt med at få styr på situationen, skriver Anni Mathiesen (V).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I månedsvis har jeg næsten dagligt kunne læse om nye fund af den stærkt sundhedsskadelige PFAS-forurening, og der er snart ikke en egn i landet, hvor der ikke er fundet PFAS. Det skyldes blandt andet, at "evighedskemikaliet" PFAS i årevis er blevet brugt mange steder i Danmark, og at PFAS spreder sig meget hurtigt.

Forureningen kan have voldsomme konsekvenser for miljøet, drikkevandet og borgernes helbred. Men mens forureningerne pipler frem, tager regeringen ikke hånd om problemet og skyder ansvaret fra sig.

Spørger man eksperter, er der stadig massiv forurening, der endnu ikke er kortlagt. Den usikkerhed kan vi ikke leve med.

Anni Mathiesen
Kommunalordfører og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget (V), valgt i Vejenkredsen

Potentiel forurening i lokale vandløb skaber utryghed

Situationens alvor er ikke til at tage fejl af, og det skaber utryghed, når borgerne efterlades i uvished om, hvor det næste fund dukker op. Eksemplerne er mange og skræmmende, og spørger man eksperter, er der stadig massiv forurening, der endnu ikke er kortlagt. Den usikkerhed kan vi ikke leve med.

PFAS har været brugt i mange industrier, men trods den enorme udbredelse af det farlige kemikalie har miljøminister Lea Wermelin åbenbart ikke travlt med at få styr på situationen. I starten af april sagde miljøministeren fra Folketingets talerstol, at regeringen ikke har overblikket over udbredelsen af forureningen.

Og på et samråd om forureningen, vi i Venstre havde indkaldt ministeren til, måtte vi forstå på Wermelin, at kortlægning og oprensning af PFAS er regionernes og kommunernes problem, og at ministeren havde en forventning om, at myndighederne gik i gang. 

Vi er pinedød nødt til at få overblik over, hvor forureningen findes, så der kan blive ryddet op, inden forureningen når at gøre mere skade, end den allerede har gjort.

Anni Mathiesen
Kommunalordfører og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget (V), valgt i Vejenkredsen

Regeringen må tage ansvar: Staten skal beskytte danskerne mod herreløs forurening

På samrådet sagde ministeren også, at man ikke havde overblik over, hvor mange penge det vil koste. Men det er vi da nødt til at få. Vi kan ikke bare bede kommuner og regioner om at løse et problem, når vi ingen anelse har om, hvad det koster.

Problemet vokser dag for dag med store potentielle konsekvenser til følge – og i Venstre mener vi ikke, regeringen kan lægge ansvaret fra sig. En sag som denne kræver, at man på nationalt plan sætter sig for bordenden.

Vi er pinedød nødt til at få overblik over, hvor forureningen findes, så der kan blive ryddet op, inden forureningen når at gøre mere skade, end den allerede har gjort. Både i forhold til finansiering og prioritering. Vi skal sikre, at kommuner og regioner kan få den nødvendige hjælp til at rydde op efter de lokale forureninger, som i mange tilfælde er herreløse.

I Venstre foreslog vi 100 millioner kroner ekstra i vores finanslovsudspil for 2022 til oprensning af PFAS-forureningen. Der er behov for en national handlingsplan, og der er behov for de nødvendige ressourcer til håndteringen, så kommunerne og regionerne netop kan gå i gang med denne vigtige opgave.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00