Verdens Skove: Begræns træ til energiforsyning og gør plads til urørt skov

Jan Søndergaard, direktør for Dansk Skovforening, skriver i sit indlæg i Altinget 24. august, at de nye EU-regler for Lulucf (EU's forordning for arealanvendelse, ændring af arealanvendelse og skovbrug) ikke vil mindske klimaforandringer på lang sigt. EU-reglerne vil desuden begrænse dansk selvbestemmelse med hensyn til skovpolitik.

Søndergaard ser gerne træ som erstatning for CO2-belastende materialer, hvilket EU også har lagt op til. Det skal efter hans vurdering ske ved udvidelse af skovarealet og med en driftsform, der betyder tættere beplantning og tyndinger.

Men han nævner ikke, at træprodukter i Danmark kun udgør cirka 20 procent af hugsten, mens tre fjerdedele bliver brændt af som biomasse og altså ikke bidrager til den langsigtede kulstoflagring, som Jan Søndergård argumenterer for.

Dansk skovlov lever ikke op til biodiversitetsmål
Driftsformen med kort omdriftstid, som Jan Søndergaard hævder vil bidrage til klimaforbedringer, er løbende til diskussion, og adskillige anerkendte forskere understreger, at gamle skove, hvor biodiversiteten trives langt bedre, fortsætter med at optage CO2, selvom mængden muligvis aftager med årene.

Det er blandt andet forskerne Carsten Rahbek, Jacob Heilmann-Clausen og Anders Højgård Petersen, der er henholdvis professor, lektor og specialkonsulent ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute ved Københavns Universitet.

Meget mere skov i Danmark bør være bedre beskyttet, ikke kun på statsarealer, men også på kommunale og private jorde

Lilian Nielsen
Repræsentant, Verdens Skove

Jan Søndergaard mener, at den danske skovlov balancerer skovdrift, rekreation og natur. Men skovloven er nu til revision, da man også politisk har konstateret, at den ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser den beskyttelse af biodiversitet, som Danmark har forpligtet sig til, og som et flertal i Folketinget samt et overvældende flertal af befolkningen bakker op om. Ifølge en undersøgelse fra sidste år vil otte ud af ti danskere have mere natur.

I biodiversitetskonventionen anbefales det, at minimum 17 procent af Danmarks areal bør afsættes til natur, hvilket er langt mere, end hvad Danmark tilbyder nu.

Skovloven har hidtil primært været en driftslov, der skulle sikre forsyningen af tømmer, og resultatet har ofte været ensartede plantager med snorlige rækker af træer.

Mange rødlistede arter er dig knyttet til skov og en del er afhængige af en varieret skov, bestående af forskellige skovtyper, træarter, dødt ved og en mosaik af tilgroningsstadier. Dette er afgørende for at imødegå nedgangen i biodiversiteten.

Mere beskyttet skov i Danmark
Ud over at ønske dansk selvbestemmelse fremgår det ikke særlig klart, hvordan Jan Søndergaard ønsker danske skove forvaltet ud over at levere produktionstræ, ligesom han heller ikke forklarer, hvordan man kan fremme naturindholdet i skoven.

Verdens Skove støtter bestræbelserne på at udvide skovarealet og forøge træmassen, men at se skoven primært som produktionsskov sikrer og skaber hverken flere levesteder for dyr, planter og svampe. Tværtimod fjernes det, der burde være grundlaget for et varieret liv i skoven.

Meget mere skov i Danmark bør være bedre beskyttet, ikke kun på statsarealer, men også på kommunale og private jorde. På den måde kan mere skov forblive urørt og udvikle sig på egne præmisser til gavn for biodiversiteten.

Skovarealet skal i højere grad øges ved selvforyngelse, og det store udtag af træ til energiforsyningen skal begrænses til et absolut minimum både for klimaets og naturen skyld.