Debat

Verdens Skove: Fremryk planer om naturparker til gavn for beskæftigelsen

DEBAT: Regeringen bør straks sætte det lovede projekt om 15 nationalparker til gavn for beskæftigelse og biodiversitet i gang, skriver Kenneth Buk fra Verdens Skove. 

En af de offentlige investeringer, der bør fremrykkes, er løftet fra Socialdemokratiet og flere støttepartier om 15 naturnationalparker, skriver repræsentant for Verdens Skove. 
En af de offentlige investeringer, der bør fremrykkes, er løftet fra Socialdemokratiet og flere støttepartier om 15 naturnationalparker, skriver repræsentant for Verdens Skove. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Buk
Frivillig i Verdens Skove og ph.d.-studerende

Folketinget blev 19. marts enige om en hjælpepakke for at imødegå konsekvenserne af covid-19 for økonomi og beskæftigelse.

Pakken indebærer blandt andet at fremrykke kommuners og regioners investeringer, og Dansk Industri opfordrer til, at så mange offentlige investeringer som muligt fremrykkes.

Socialdemokratiet og flere af regeringens støttepartier lovede i valgkampen 15 naturnationalparker på mindst i alt 600 kvadratkilometer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Verdens Skove foreslår regeringen, at den straks starter dette for længst lovede projekt til øjeblikkelig gavn for beskæftigelsen og de involverede firmaer.

Samtidig vil det være til snarlig og evig glæde for både biodiversitet og befolkning. Det er lige præcis sådan en solstrålehistorie, som vi alle har hårdt brug for lige nu.

Genetableringen af vild natur i Danmark er hårdt tiltrængt af hensyn til truede arter og anden biodiversitet, der er knyttet til den vilde naturs mange dynamiske processer og nicher.

Af Kenneth Buk
Frivillig, Verdens Skove og ph.d.-studerende

Store indhegninger er nødvendige
Naturnationalparker er store områder, hvor genopretning af vild, produktionsfri natur med store, hjemmehørende arter af planteædere har førsteprioritet.

For at disse parker kan indeholde naturlige tætheder af store planteædere på omkring 100 kilo per hektar, hvilket er cirka ti gange højere, end hvad vi ellers ser i Danmark, er det nødvendigt at hegne områderne.

Hegn forhindrer konflikter med blandt andet tilstødende landbrug, skovbrug og trafik. Når de store planteædere forbliver bag hegn, sikres det også, at de ikke skydes, og at de uforstyrrede kan udføre deres økologiske nøgleroller.

Det indebærer at æde vedopvækst og dødt græs for en mangfoldig flora, deponere lort til insekter, slide hul på plantedækket til gavn for spiring og jordboende dyr, skrabe på bark til gavn for svampe og vedgnavende insekter og til sidst blive til ådsler for diverse rovfugle, insekter og øvrige ådselsædere.

Mere vild natur er tiltrængt
Genetableringen af vild natur i Danmark er hårdt tiltrængt af hensyn til truede arter og anden biodiversitet, der er knyttet til den vilde naturs mange dynamiske processer og nicher.

Vildere natur er også en mulighed for, at danskerne kan få fantastiske naturoplevelser inden for landets grænser.

Vi ser i øjeblikket, hvor vigtig naturen er for menneskers både fysiske og mentale sundhed.

Når verden returnerer til normale rejsemønstre, vil naturnationalparker også åbne muligheder for at ekspandere det turismeerhverv, der plejede at omsætte for over 50 milliarder danske kroner om året.

Læs også

Parkerne kan komme hurtigt igang
Den liberale tænketank Cepos peger på, at det kan være svært at komme hurtigt nok i gang med offentlige investeringer. Det kan naturnationalparkerne.

Parkerne har for længst været foreslået, og i to bøger beskriver Rune Engelbreth Larsen, hvor de kan realiseres på offentlige arealer – komplet med kort og forslag til implementering.

De finere detaljer bør straks udformes af biodiversitetsforskere, så parkerne snarest muligt kan komme i offentlig høring.

Erfaringer med store indhegninger med vilde dyr har vi allerede fra eksempelvis Lille Vildmose, Klelund Dyrehave og Jægersborg Dyrehave. Der er således tilstrækkelig viden og politisk opbakning til at komme hurtigt i gang.

Arbejdet kan beskæftige mange
Arbejdet består i planlægning, der kan foretages på hjemmekontorer og via videomøder, offentlige høringer, der kan foregå via elektroniske medier, samt anlægningsarbejde, der vil foregå udenfor og kan ske med opretholdelse af smittefri afstand.

Der skal opsættes hegn med låger og færiste for offentlighedens lette adgang og opsættes skilte og informationstavler.

Der skal fjernes eksotiske træarter, udtyndes beplantninger til mere naturlige, lysåbne skove, fjernes dræn og fyldes grøfter, og endelig skal der udsættes dyr store planteædere.

Det er altså ikke kompliceret, tidskrævende ingeniørkunst, men omfattende arbejde, der kan komme hurtigt i gang og beskæftige mange.

Rune Engelbreth Larsen anslår, at udgifterne til etablering af de 15 parker udgør cirka 500 millioner kroner. Her til kommer et mindre tab af Naturstyrelsens samlede fortjeneste på 50 millioner kroner på tømmerproduktion.

Men dels omfatter det kun en mindre del af naturnationalparkerne værdifuldt løvskovstømmer, og dels har regeringen i forvejen afsat en pulje til mere urørt skov på 20 millioner kroner om året, som endnu ikke er allokeret. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00