9. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Lars Boje Mathiesen svarer Morten Bødskov
Lars Boje Mathiesen (NB) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om at redegøre for fordelingsvirkningen af forslaget
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 106, Spørgsmål 9
Vil ministeren redegøre for fordelingsvirkningen af forslaget om at forhøje afgiftssatsen som for væddemål og onlinekasino opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler? Endeligt bedes ministeren oplyse forslagets virkning på Gini-koefficienten.
Svar fra onsdag den 9. december 2020
En forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino er omtrent fordelingsneutral.
Afgiftsforhøjelsen har marginalt større virkning for 2.-6. indkomstdecil end for resten af indkomstfordelingen, men udgør en meget begrænset andel af de disponible indkomster, jf. den højre søjle i tabel 1.
Målt som ækvivalent ændring i Gini-koefficienten er fordelingsvirkningen 0, når Gini-koefficienten afrundes til to decimaler, jf. den nederste række i tabel 1.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino Indkomstdecil 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9. 10.
Befolkningen i alt Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient 1 , Kr.
-40 -80 -90 -90 -80 -80 -70 -70 -60 -50 1 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,0 0,00 Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1) Forbrugsskatter indgår ikke i de disponible indkomster, som udgør den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.
Ændringer i forbrugsskatterne påvirker derfor heller ikke direkte indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeskemabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den beregningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil.
Afgiftsforhøjelsen har marginalt større virkning for 2.-6. indkomstdecil end for resten af indkomstfordelingen, men udgør en meget begrænset andel af de disponible indkomster, jf. den højre søjle i tabel 1.
Målt som ækvivalent ændring i Gini-koefficienten er fordelingsvirkningen 0, når Gini-koefficienten afrundes til to decimaler, jf. den nederste række i tabel 1.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino Indkomstdecil 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9. 10.
Befolkningen i alt Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient 1 , Kr.
-40 -80 -90 -90 -80 -80 -70 -70 -60 -50 1 0,0 0,0 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,0 0,00 Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1) Forbrugsskatter indgår ikke i de disponible indkomster, som udgør den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.
Ændringer i forbrugsskatterne påvirker derfor heller ikke direkte indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeskemabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den beregningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil.
