Leila Stockmarr (EL) spørger transportministeren, Thomas Danielsen, om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde udkast til ændringsforslag, der medfører, at det påhviler myndighederne at præcisere overfor konkrete infrastrukturforvaltere, hvilke implikationer juridisk, politisk og forsvarsmæssigt neutraliseringstiltag over internationalt farvand kan have

Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til ændringsforslag, der medfører, at det påhviler myndighederne at præcisere overfor konkrete infrastrukturforvaltere, hvilke implikationer juridisk, politisk og forsvarsmæssigt neutraliseringstiltag over internationalt farvand kan have, og kan ministeren støtte et sådant ændringsforslag?

Svar:

Indledningsvist vil jeg understrege, at hovedansvaret for håndtering af ulovlige droner i Danmark, herunder nedtagning, ligger hos politiet. Dette gælder også for dronehændelser, som finder sted på, under eller over vand. Politiets håndtering af ulovlige droner til søs er dog afhængig af Forsvaret, da politiet har begrænsede kapaciteter til søs. Forsvaret kan yde bistand til politiet i forhold til opgaver til søs og i luften efter regler fastsat i medfør af forsvarslovens § 15.

L 57 ændrer ikke ved dette klare udgangspunkt. Det redegjorde jeg også for under den tekniske gennemgang af L 57, og dette er bl.a. også beskrevet i svar på TRU L 57 spørgsmål 11.

Det følger af L 57 og den foreslåede neutraliseringsordning, at transportministeren kan fastsætte regler om, i hvilke områder i Danmark andre myndigheder og infrastrukturforvaltere vil kunne neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, forudsættes det, at Justitsministeriet og politiet inddrages i fastsættelsen af disse regler.

Side Andre offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere, der er ansvarlige for kritisk infrastruktur i geografiske dronezoner, herunder f.eks. landingsbaner ud mod havet, vil som udgangspunkt kunne omfattes af den foreslåede ordning i L 57 om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner. Der vil imidlertid i forbindelse med indgåelse af aftale om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner i disse situationer konkret blive taget stilling til, hvorvidt den pågældende myndighed eller infrastrukturforvalter i territorialfarvandet og i den eksklusive økonomiske zone (EØZ), vil kunne omfattes af en aftale om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner.

Jeg kan oplyse, at den foreslåede ordning giver mulighed for, at der i aftaler om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner eksempelvis vil kunne fastsættes vilkår om, at den offentlige myndighed eller infrastrukturforvalter vil skulle følge gældende maritime og folkeretlige regler. Disse gældende regler vil dog finde anvendelse uanset et eksplicit aftalevilkår herom.

Jeg er i forlængelse heraf enig i, at infrastrukturforvaltere, der har indgået en aftale om neutralisering af ikke-samarbejdsvillige droner skal informeres om bl.a. juridiske forhold, der kan være relevante i forbindelse med varetagelse af en neutraliseringsopgave efter den foreslåede ordning. Derfor er det også forventningen, at Trafikstyrelsen i forbindelse med udmøntning af den foreslåede ordning vil udarbejde vejledningsmateriale, der skal understøtte infrastrukturforvalterens opgavevaretagelse.

Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at den foreslåede ordning, udover EØZ’en, ikke omfatter internationalt farvand, som der spørges ind til med udvalgsspørgsmålet. Jeg vurderer på baggrund af ovenstående ikke, at der er grundlag for et ændringsforslag.