Køb abonnement
Annonce
Christina Olumeko
svarer
Thomas Danielsen

Christina Olumeko (ALT) spørger transportministeren, Thomas Danielsen, om ministeren vil redegøre for formålet med og behovet for, at infrastrukturforvaltere skal kunne neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner, når nu politiet allerede er bemyndiget til at gøre det


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 57, Spørgsmål 21
Vil ministeren redegøre for formålet med og behovet for, at infrastrukturforvaltere skal kunne neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner, når nu politiet allerede er bemyndiget til at gøre det?

Svar fra tirsdag den 9. december 2025
Vil ministeren redegøre for formålet med og behovet for, at infrastrukturforvaltere skal kunne neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner, når nu politiet allerede er bemyndiget til at gøre det?

Svar:

Den sikkerhedspolitiske situation i Danmark og den stigende trussel, som droner generelt udgør, har skabt et behov for, at bl.a. infrastrukturforvaltere bør kunne få mulighed for at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i områder i Danmark, hvor der er et særligt beskyttelsesbehov.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at infrastrukturforvaltere og ejere af kolonne 3-virksomheder på landjorden eksempelvis kan opsætte hegn eller andre fysiske barrierer, der forhindrer ulovlig adgang fra udefrakommende. Noget lignende findes ikke direkte i forhold til luftrummet og droner. I dag kan en infrastrukturforvalter således ikke altid beskytte sig mod en trussel fra en drone, herunder en ikke-samarbejdsvillig drone.

Formålet med den foreslåede ordning er derfor at give infrastrukturforvaltere værktøjer til hurtigt og effektivt at kunne håndtere en ikke-samarbejdsvillig drone.

Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at den foreslåede ordning udgør et supplement til de muligheder, som politiet og Forsvaret har i forhold til at neutralisere droner. Ordningen er frivillig og infrastrukturforvaltere vil altid have mulighed for at tilkalde politiet i forbindelse med dronehændelser. Under den tekniske gennemgang Side af L 57 blev der redegjort for sammenhængen mellem den foreslåede neutraliseringsordning og politiets adgang til at neutralisere droner.
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026