Lotte Rod (R) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, hvad de sociale og psykologiske effekter af ophold på lukkede døgninstitutioner vil være for børn og unge med diagnoser som ADHD, OCD, Angst eller Aspergers syndrom

1.

Det bemærkes for det første, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om anbringelse på døgninstitutioner mv. ud fra regler, som svarer til de regler, som gælder for børn- og ungeudvalget i dag.

Børn og unge, som anbringes på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, har ofte meget komplekse problemer. Det kan efter omstændighederne omfatte bl.a. kriminalitet, misbrug, psykiatriske diagnoser, selvskadende eller udadreagerende adfærd. De pågældende døgninstitutioner skal derfor være godkendt af socialtilsynet til at varetage omsorgen for målgruppen af børn og unge, som tilbuddet retter sig mod. Det indebærer, at tilbuddet samlet set skal have den fornødne kvalitet, herunder bl.a. i forhold til målgrupper, metoder og resultater, sundhed og trivsel, personalets kompetencer mv.

Hvis det under en anbringelse på en delvis lukket eller sikret døgninstitution vurderes, at barnet eller den unge har psykiske udfordringer i en sådan grad, at behandling i sundhedsvæsenet vurderes nødvendigt, vil barnet eller den unge blive henvist til behandling dér.

2.

Når Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse, vil barnets tarv altid komme i første række, jf. lovforslagets § 1. Det forudsættes derfor, at hvis Ungdomskriminalitetsnævnet vurderer, at et barn eller en ung har psykiske lidelser, som gør, at der ikke kan ydes tilstrækkelig støtte til barnet eller den unge gennem de foranstaltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet kan iværksætte, vil nævnet efter principperne for god forvaltningsskik skulle rette henvendelse til den relevante myndighed – f.eks. sundhedsvæsenet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, forudsættes det, at der ved behandlingen af en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved nævnets afgørelser tages passende hensyn til barnets eller den unges eventuelle handicap for at sikre, at den pågældende ikke som følge af sit handi2 cap stilles ringere end andre børn og unge, jf. herved bl.a. artikel 5 om lighed og ikke-diskrimination og artikel 7 om børn med handicap i FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.