svarer 
Mattias Tesfaye

Indfødsretsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om kommentar til henvendelse af 20/12-19 om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud mv.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 83, Spørgsmål 13
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. december 2019 om børns erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud mv., jf. L 83 - bilag 7.

Svar fra tirsdag den 7. januar 2020
Det fremgår af henvendelsen af 20. december 2019 fra direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, at han anmoder om foretræde for Folketingets Indfødsretsudvalg i anledning af Folketingets behandling af lovforslaget, da det er instituttets opfattelse, at en del af lovforslaget vil stride mod princippet om familiens statsborgerretlige enhed, ligesom denne del vil stride mod princippet om, at børn ikke bør fortabe deres statsborgerskab på grund af forældres angribelige handlinger, således som dette princip navnlig er kommet til udtryk i den europæiske konvention om statsborgerrets artikel 7, stk. 2. Det er endvidere anført af direktøren, at dele af forslaget derfor vil ramme nyfødte børn meget hårdt på statsborgerskabet på grund af noget, der kan være en tilfældighed – nemlig fødestedet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået henvendelsen således, at det drejer sig om den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 1, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 2, hvorefter et barn født i et område omfattet af straffelovens §

114 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller opholder sig i området, medmindre barnet derved bliver statsløst.

For så vidt angår instituttets opfattelse af, at den foreslåede ordning vil stride mod princippet om familiens statsborgerretlige enhed, bemærkes det, at den foreslåede bestemmelse ikke vil finde anvendelse i situationer, hvor det vil medføre, at barnet bliver statsløst. I situationer, hvor barnet ikke bliver statsløst, vil barnet have erhvervet et andet statsborgerskab end dansk. Det kan være, at barnet har erhvervet et andet statsborgerskab end dansk fra enten den ene, den 7. januar 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Web CVR-nr.

Akt-id 6198 4000 www.uim.dk 36977191 2020 - 35 1125773 anden eller begge forældre afhængig af lovgivningen i landene, hvor forældrene har statsborgerskab. Barnet vil i disse tilfælde få det samme statsborgerskab som den ene eller begge forældre. Der kan også forekomme situationer, hvor barnet erhverver et statsborgerskab ved fødslen på anden vis, hvilket for eksempel kan være ved, at barnet fødes i et land, hvor der er regler, der automatisk gør barnet til statsborger i dette land.

For så vidt angår henvisningen til artikel 7, stk. 2, i den europæiske konvention om statsborgerret, bemærkes det, at artikel 7, stk. 2, omhandler fortabelse af statsborgerskab, hvorimod den foreslåede bestemmelse i lovforslaget omhandler erhvervelse af statsborgerskab, som er reguleret i konventionens artikel 6.

Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen Side
0:000:00