DF: Er der lavet en liste over, hvilke udenlandske universiteter der udsteder falske uddannelsesbeviser til læger?

Jeg går ud fra, at der henvises til de østeuropæiske universiteter, der blev omtalt i DR’s dokumentarserie ”De udenlandske læger” fra februar 2019. I de forbindelse skal jeg understrege, at jeg hverken kan be-eller afkræfte påstanden om, at de pågældende universiteter skulle udstede uddannelsesbeviser på falsk grundlag.

Jeg kan imidlertid oplyse, at Sundheds- og Ældreministeriet fulgte op på en række af de emner, der blev gjort til genstand for kritik i dokumentarudsendelsen. Ministeriet var således – via den danske ambassade i Bukarest – i kontakt med de rumænske myndigheder om akkreditering og kontrol af rumænske uddannelsesinstitutioner. De nærmere regler om akkreditering af uddannelsesinstitutioner falder imidlertid uden for mit ressortområde som sundheds- og ældreminister.

Om reglerne på mit område kan jeg oplyse, at Danmark som medlem af EU har forpligtet sig til at implementere Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2013/55/EU (anerkendelsesdirektivet).

Det betyder bl.a., at Styrelsen for Patientsikkerhed er forpligtet til automatisk at anerkende lægers erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af uddannelsesbeviser, der er udstedt af et EU-medlemsland til en EU-statsborger, såfremt beviset er omfattet af direktivets bilag 5.1.1. Anerkendelsesdirektivets artikel 24 indeholder mindstekrav til den medicinske grunduddannelse, som samtlige universiteter, der udbyder lægeuddannelse i EU er forpligtede til at overholde, hvis de udsteder uddannelsesbeviser, der er omfattet af bilag 5.1.1.

Der er således tale om uddannelsesbeviser, som medlemsstaterne har underrettet Kommissionen om. Ved underretningen til Kommissionen har hvert enkelt medlemsland oplyst om varighed og indhold af uddannelsesprogrammerne. Hvis de love og administrative bestemmelser, der underrettes om, ikke er i overensstemmelse med direktivets betingelser, herunder mindstekravene til den medicinske grunduddannelse, vil Kommissionen afvise det pågældende uddannelsesbevis, således at det ikke bliver optaget i direktivets liste over uddannelsesbeviser, der skal anerkendes i hver enkelt medlemsstat.

Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med sagsbehandlingen af sager om automatisk anerkendelse af kvalifikationer sikrer, at der indhentes bekræftelse fra de kompetente myndigheder i de pågældende EU-medlemslande på, at ansøgers uddannelsesbevis er i overensstemmelse med direktivets mindstekrav og omfattet af bilaget. Herudover undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed via IMI (Informationssystemet for det indre marked), at ansøger ikke har fået frataget eller fået meddelt begrænsninger i sin udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed.

Anerkendelsen af uddannelsesbeviser er således i høj grad baseret på en tillid til, at de uddannelsesbeviser, der udstedes i hver enkelt medlemsland, er i overensstemmelse med de aftalte mindstekrav, og at studerende er kommet retmæssigt i besiddelse af disse.

Derfor er det naturligvis vigtigt, at vi kan have tillid til de uddannelsesinstitutioner, der udsteder de pågældende uddannelsesbeviser, og jeg vil derfor gå i dialog med de relevante ressortministerier herhjemme om muligheden for at følge op på sagen på fælleseuropæisk niveau.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at i tilfælde af, at Styrelsen for Patientsikkerhed får mistanke om, at et uddannelsesbevis er falsk, vil styrelsen undersøge sagen nærmere og – hvis der er sagligt belæg for det – foretage politianmeldelse.

Hvis styrelsen får mistanke om, at en sundhedsperson, som har fået autorisation, ikke har de fornødne faglige kvalifikationer, vil styrelsen desuden oprette en tilsynssag og i fornødent omfang gribe ind over for den pågældende med en tilsynssanktion.