20. februar 2020 kl. 08.00Ministersvar
svarer Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om kommentar til materialet fra Henrik Jensen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 78, Spørgsmål 6
Vil ministeren kommentere materialet fra Henrik Jensen vedr. borgerforslaget?
Svar fra torsdag den 20. februar 2020
”Vil ministeren kommentere materialet fra Henrik Jensen vedr. borgerforslaget?” Svar:
Da Ferielovsudvalget blev nedsat i 2015, var det ud fra et ønske om et feriesystem, der i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med flere forskellige typer af ansættelsesforhold. Dette skal ses i lyset af, at ferieloven, som vi kender den nu, ikke har ændret sig væsentligt siden 1938.
Med andre ord har man ønsket en mere fleksibel og moderne ferielov, som understøtter jobmobilitet og hyppige jobskifte, og som er nemmere at gennemskue for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Desuden havde EU-Kommissionen sat spørgsmålstegn ved, om forskydningen mellem optjeningsperioderne og afholdelsesperioderne i den gældende ordning er i overensstemmelse med EU-retten.
Alle lønmodtagere vil efter den nye ferielov optjene samme antal betalte feriedage som efter den eksisterende ferielov. Derimod får nye på arbejdsmarkedet mulighed for at holde ferie på et langt tidligere tidspunkt end efter de gældende ferieregler, hvor der kan gå op til 16 måneder, før nye på arbejdsmarkedet får mulighed for at beholde betalt ferie.
Jeg henviser derudover til mine svar på spørgsmål 1-5.
J.nr.
2020 - 81
Da Ferielovsudvalget blev nedsat i 2015, var det ud fra et ønske om et feriesystem, der i højere grad passer til det nuværende arbejdsmarked med flere forskellige typer af ansættelsesforhold. Dette skal ses i lyset af, at ferieloven, som vi kender den nu, ikke har ændret sig væsentligt siden 1938.
Med andre ord har man ønsket en mere fleksibel og moderne ferielov, som understøtter jobmobilitet og hyppige jobskifte, og som er nemmere at gennemskue for både lønmodtagere og arbejdsgivere.
Desuden havde EU-Kommissionen sat spørgsmålstegn ved, om forskydningen mellem optjeningsperioderne og afholdelsesperioderne i den gældende ordning er i overensstemmelse med EU-retten.
Alle lønmodtagere vil efter den nye ferielov optjene samme antal betalte feriedage som efter den eksisterende ferielov. Derimod får nye på arbejdsmarkedet mulighed for at holde ferie på et langt tidligere tidspunkt end efter de gældende ferieregler, hvor der kan gå op til 16 måneder, før nye på arbejdsmarkedet får mulighed for at beholde betalt ferie.
Jeg henviser derudover til mine svar på spørgsmål 1-5.
J.nr.
2020 - 81
Idræt
