Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om kommentar til henvendelsen af 5/5-20 fra Preben Jensen, OcuCloud Int. ApS, vedrørende manglende stillingtagen i lovforslaget til EDPB’s seneste guidelines fra 29. januar 2020 til opbevaring af personlige data

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 102, Spørgsmål 10
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/5-20 fra Preben Jensen, OcuCloud Int.

ApS, vedrørende manglende stillingtagen i lovforslaget til EDPB’s seneste guidelines fra 29. januar 2020 til opbevaring af personlige data, jf. L 102 - bilag 5?

Svar fra tirsdag den 12. maj 2020
1.

Opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning, skal ske i overensstemmelse med den generelle forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.

De databeskyttelsesretlige regler fastsætter ikke et bestemt tidsrum for, hvor længe billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning må opbevares, men opbevaring skal bl.a. ske under iagttagelse af princippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Databeskyttelsesforordningen efterlader i den forbindelse mulighed for nationalt at vedtage mere specifikke regler for, hvor lange opbevaringsperioder for personoplysninger, der er nødvendige. I tv-overvågningsloven er der i overensstemmelse med det nationale råderum bl.a. fastsat regler, der præciserer databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, i forhold til hvor længe billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kan opbevares.

Således fremgår det af tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.

Reglen giver dermed i alle tilfælde ret til opbevaring af optagelser i 30 dage.

Imidlertid tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at der sker sletning 2 på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvarlige vurderer, at der ikke er behov for yderligere opbevaring. Fristen på de 30 dage skal altså forstås som en maksimumsregel.

Efter tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5, kan optagelser opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende må videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning internt i organisationen eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2.

2.

Tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4 og 5, indeholder i dag ikke en mulighed for at opbevare billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, i et længere tidsrum end 30 dage, hvis optagelserne dokumenterer et formodet strafbart forhold, og et sådant strafbart forhold er anmeldt til politiet, men hvor det ikke har været muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for 30 dage.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan denne retstilstand medføre en række uhensigtsmæssige konsekvenser i praksis, hvor private på den ene side skal slette optagelser inden for 30 dage, men hvor de på den anden side ønsker at bistå politiet i forbindelse med opklaring af strafbare forhold ved at bidrage med bevismateriale i form af optagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning.

Således indeholder lovforslagets § 1, nr. 12, et forslag om, at billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning, i kriminalitetsforebyggende øjemed, kan opbevares i et længere tidsrum end 30 dage, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om et strafbart forhold.

Der sigtes i den forbindelse navnlig til tilfælde, hvor et formodet strafbart forhold er dokumenteret ved optagelserne, og som er anmeldt til politiet i overensstemmelse med retsplejelovens § 742, men hvor det ikke har været muligt at overdrage optagelserne til politiet inden for den frist, der er angivet i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4.

For at imødegå unødvendige opbevaringer af optagelser ud over fristen i tvovervågningslovens § 4 c, stk. 4, forudsættes det, at det kan dokumenteres senest ved udløbet af fristen i § 4 c, stk. 4, at der er indgivet anmeldelse om strafbart forhold til politiet, f.eks. ved en kopi af en kvittering for anmeldel3 sen. Det forudsættes endvidere, at optagelser, der opbevares i et længere tidsrum end nævnt i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, i medfør af den foreslåede bestemmelse, skal slettes, når overdragelsen af optagelserne til politiet har fundet sted, jf. også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, litra e.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til afsnit 3.1 og 2.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12.

3.

Det fremgår af pkt. 121 i Det Europæiske Databeskyttelsesråds (herefter Databeskyttelsesrådet) vejledning af 29. januar 2020 om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, at optagelser med personoplysninger i de fleste tilfælde bør slettes efter få dage. Hvis opbevaringsperioden bliver længere – og specielt hvis den overskrider 72 timer – skal der foreligge tungtvejende grunde herfor, og det skal i højere grad kunne forsvares, hvilke legitime interesser der nødvendiggør forlænget opbevaring.

Som nævnt ovenfor efterlader databeskyttelsesforordningen mulighed for nationalt at vedtage mere specifikke regler på området, herunder at regulere hvor lange opbevaringsperioder, der er nødvendige.

Tv-overvågningslovens § 4 a, stk. 4 og 5, samt den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 12 vedrører opbevaring af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at de pågældende regler i tvovervågningsloven samt lovforslaget om opbevaring af optagelser fra tvovervågning foretaget i kriminalitetsforebyggende øjemed ikke er i modstrid med Databeskyttelsesrådets vejledning.

0:000:00