Jane Heitmann
 svarer 
Magnus Heunicke

Jane Heitmann (V) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvilke tal der ligger bag stigningen i indhentningen af straffeattester

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 106, Spørgsmål 1
Ministeren bedes oplyse, hvilke tal der ligger bag stigningen i indhentningen af straffeattester og tilkendegive om der siden ændringerne i bekendtgørelsen i juli 2019 er sket en stigning i antallet af straffeattester på pleje- og omsorgsområdet?

Svar fra onsdag den 3. juni 2020
”Ministeren bedes oplyse, evt. med bidrag fra justitsministeren, hvilke tal der ligger bag stigningen i indhentningen af straffeattester og tilkendegive om der siden ændringerne i bekendtgørelsen i juli 2019 er sket en stigning i antallet af straffeattester på pleje- og omsorgsområdet?” Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Justitsministeriet om bidrag til ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til B 106 fra Sundheds- og Ældreudvalget.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Det er ikke tek isk uligt for Kri i alregisteret at fre søge, hvor mange straffeattester til offentlig brug der er udleveret med specifik hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 7. Kriminalregisteret kan alene fremsøge det samlede antal straffeattester udstedt med hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, hvilket var 118.595 i 2018 og 122.464 i 2019. Opgørelsen relaterer sig derfor til samtlige offentlige straffeattester udstedt i medfør af bekendtgørelsens § 22, og ikke kun til attester udstedt i medfør af § 22, stk. 1, nr. 7. Det er derfor ikke muligt for Rigspolitiet at konkludere, om stigningen skyldes ændringen i juli 2019 af kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 7.

Når myndighederne via Den Digitale Straffeattest (DSA) anmoder om bestilling af en offentlig straffeattest, skal myndighederne angive årsagen til den konkrete bestilling.

I den forbindelse har myndighederne syv specificerede afkrydsningsmuligheder, der med tekst og uden angivelse af paragraffer refererer til nogle af de muligheder for indhentelse af en offentlig straffeattest, der fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1-19. Såfremt myndighederne under bestillingen ikke finder, at anmodningen kan rubriceres i én af de syv afkrydsningsmuligheder, har myndighederne endvidere mulighed for at anvende et fritekstfelt, hvor myndighederne kan angive årsagen til indhentelse af attesten.

Rigspolitiets eksterne IT-leverandør har mulighed for at trække tal på, hvor mange attester myndighederne har bestilt ved den afkrydsningsmulighed, som bl.a. omfatter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 7. Det vil dog alene kunne angive det samlede antal attester udstedt efter denne afkrydsningsmulighed, men vil ikke nærmere specificere, om der er tale om attester i forbindelse med ansættelse i hjemmeplejen, på plejehjem, i psykiatrien eller til dagtilbud mv. Det bemærkes i den forbindelse, at bestillings-systemets beskrivelse af afkrydsningsmuligheden ikke er opdateret efter ændringen af bestemmelsen i juli 2019.

Et sådant udtræk via Rigspolitiets eksterne IT-leverandør vil efter Rigspolitiets vurdering således ikke kunne give et tilstrækkeligt retvisende billede af antallet af straffeattester udstedt specifikt til pleje- og omsorgssektoren. På den baggrund har Rigspolitiet ikke fundet anledning til at iværksætte det omtalte udtræk via Rigspolitiets eksterne IT-leverandør. Såfremt et sådant udtræk alligevel ønskes, er det Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at dette vil kunne ske inden for en periode på 14 dage, efter at bestillingen til IT-leverandøren er afgivet. Rigspolitiet har ikke mulighed for at oplyse, i hvilket omfang der vil være omkostninger forbundet med en sådan bestilling.” Jeg henholder mig til ovenstående.
0:000:00