Marcus Knuth (K) spørger ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, Mogens Jensen, om ministeren vil arbejde for, at man på EU-niveau opnår harmoniserede regler også vedr. halalslagtning – både ift. regler for halalslagtning inden for EU som sikrer dyrevelfærden, og ift. en fælles mærkning ved import af halalslagtet kød

Aflivningsforordningen 1 fastsætter en række generelle regler for, hvordan hvirveldyr skal aflives.

Området er dermed allerede harmoniseret. Det fremgår af forordningen, at dyr skal bedøves forud for aflivning. Dog er rituel slagtning på slagteri undtaget fra dette krav. Formålet med undtagelsen er hensynet til religionsfrihed. Medlemsstaterne kan fastsætte strengere nationale regler om rituel slagtning (krav til bedøvelsesmetode, kortere tid mellem bedøvelse og aflivning), hvis formålet er at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse, men en medlemsstat kan ikke forbyde eller forhindre import af kød, fordi det stammer fra dyr, der ikke er aflivet i overensstemmelse med nationale regler, der stiller større krav til dyrebeskyttelsen.

I Danmark er udstedt en bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 2 . Denne forbyder slagtning uden forudgående bedøvelse, ligeledes når det gælder rituel slagtning. Danmark har således gjort brug af forordningens mulighed for at fastsætte strengere nationale regler af hensyn til dyrevelfærden. Fra en dyrevelfærdsvinkel er der dermed ikke forskel på, om et dyr i Danmark slagtes henholdsvis rituelt eller ikke rituelt. En række andre lande har også fastsat national lovgivning for rituel slagtning: Sverige, Norge, Tyskland (dispensation dog mulig), Schweiz, Østrig, Grækenland og Slovenien (enkelte dyr undtaget) har ligeledes vedtaget nationalt forbud mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse.

I Danmark arbejder vi generelt for at opnå samme høje beskyttelses niveau i EU, som gælder i Danmark med hensyn til dyrevelfærd. Når det gælder regler om bedøvelse i forbindelse med slagtning og rituel slagtning er det vigtigt at holde sig for øje for, at reglerne er fastlagt ud fra en afvejning af flere forskelligartede hensyn, herunder til religionsfrihed, dyrevelfærd og forsyningssikkerhed.

Med hensyn til mærkning, så er mærkning af fødevarer reguleret på EU-plan, og medlemsstaterne har i fællesskab besluttet, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske på en 1 Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet 2 Bekendtgørelse nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr • fødevare, som markedsføres inden for EU. Mærkning af kød med angivelse af slagtemetode er ikke en af de obligatoriske oplysninger, men man kan som producent frivilligt vælge at mærke med slagtemetode.

Mærkning af fødevarer er harmoniseret i EU og de enkelte medlemsstater har ikke mulighed for at fastsætte yderligere nationale regler på området. Hvis man ønsker at indføre et krav om mærkning med slagtemetode, vil det derfor kræve en fælles beslutning i EU.

For forbrugere, der ikke ønsker at købe halalslagtede produkter, mærker nogle producenter med at kødet ikke er halalslagtet eller oplyser om dette på deres hjemmeside. Herudover er der også mulighed for at forhøre sig direkte hos producenten.

På denne baggrund og fordi der dyrevelfærdsmæssigt ikke er forskel på konventionel og rituel slagtning i Danmark, finder jeg ikke, der er grundlag for at arbejde for et krav om obligatorisk mærkning af kød med slagtemetode. Det er dog altid muligt for erhvervet frivilligt at indføre mærkning af religiøst slagtet kød. Det vil dog næppe få effekt på importeret kød.

Mogens Jensen / Hanne Larsen