Hans Christian Schmidt
 svarer 
Trine Bramsen

Hans Christian Schmidt (V) spørger forsvarsministeren, Trine Bramsen, om ministeren vil tage initiativ til, at der fastsættes et konkret tal for en signifikant afvigelse støjbelastningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 166, Spørgsmål 27
Hvis den samlede gruppe af beboere i området omkring Flyvestation Skrydstrup tilkendegiver, at de foretrækker et konkret tal for, hvornår der er tale om en signifikant afvigelse af støjbelastningen frem for, at det fastsættes politisk, hvornår der er tale om en signifikant afvigelse, vil ministeren da tage initiativ til, at der fastsættes et sådan konkret tal for en signifikant afvigelse?

Svar fra onsdag den 10. juni 2020
”Hvis den samlede gruppe af beboere i området omkring Flyvestation Skrydstrup tilkendegiver, at de foretrækker et konkret tal for, hvornår der er tale om en signifikant afvigelse af støjbelastningen frem for, at det fastsættes politisk, hvornår der er tale om en signifikant afvigelse, vil ministeren da tage initiativ til, at der fastsættes et sådan konkret tal for en signifikant afvigelse?” Svar:

Af den politiske aftale om kompensation for F-35-kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup fremgår det, at hvis målingerne for F-35kampflystøj i det kommende flystøjsovervågningssystem afviger signifikant fra den beregnede flystøjsbelastning, vil borgerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone.

Hvor meget målingerne skal afvige, før der tages initiativ til en evt. genberegning, kommer til at bero på en konkret vurdering.

Jeg synes, at det er vigtigt, at partierne bag aftalen har det størst mulige råderum, når der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal ske en genberegning. Jeg mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at de drøftelser, som vi til den tid skal have i aftalekredsen, indskrænkes ved, at vi nu fastsætter snævre grænser for, hvad der vil udgøre en signifikant afvigelse.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

10. juni 2020 JSN 2020/004088 102763 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35
0:000:00